De var vågne for at bruge ’Skolebrochuren’
VAGTTÅRNSSELSKABET har udgivet en brochure med titlen „Skolen og Jehovas Vidner“ i den hensigt at gøre lærere og andre skolemyndigheder bekendt med bestemte sider af Jehovas vidners tro som har indflydelse på deres deltagelse i skoleaktiviteter. Følgende beretning fra en forkynder der er teenager, belyser hvilken virkning sådanne hjælpemidler har når forkynderne er opmærksomme på at anvende dem virkningsfuldt.
„Jeg skaffede mig en liste over inspektører og andre ledende skolefolk i amtsskolevæsenet i Georgia. Vi sendte brochurer til dem i Atlanta og tilstødende områder. Jeg afsendte 350, og modtog anmodninger om yderligere 2000 eksemplarer. Min fader og jeg besøgte 42 skoleforstandere. Mange gav udtryk for værdsættelse og sagde de ville ønske at ’alle religionssamfund ville udgive nyttigt oplysningsmateriale som dette’. På de fleste skoler vi besøgte, fik hver klasselærer et eksemplar, og skolebibliotekerne fik dem også.
Foruden brochuren afsatte vi 32 eksemplarer af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom og 140 eksemplarer af det nummer af Vågn op! der handlede om ’Misbrug af børn’. Adskillige forstandere bad om tilladelse til at citere disse publikationer i skoleblade og i blade fra foreninger for lærere og forældre, og til at bruge dem i elevrådsarbejdet. Én forstander indbød os til at komme igen og tale til lærerstaben om Jehovas Vidners tro. Min fader holdt et indlæg på 20 minutter, og bagefter afsatte vi endnu flere bøger og blade. Vi modtog også en anmodning fra Mr. Samuel Wallace fra et planlægningskontor i Atlanta. Han udbad sig nogle eksemplarer af brochuren og af Vågn op! til hver af de 30 socialrådgivere der besøger grundskoler.
I forlængelse af alt dette modtog vi fire andre anmodninger om i alt 450 brochurer. Sandhedens sæd er blevet sået, og vi håber at forældre vil være i stand til at følge den interesse op som nogle lærere måske vil vise når børnene til efteråret begynder i skolen igen.“ — B. L., Norcross, Georgia.