’Gid alle var profeter!’
PAVE Johannes Paul II sendte følgende budskab til en forsamling af bibelglade katolikker: „Jeg sender de hjerteligste hilsener til alle deltagerne i generalforsamlingen for Det katolske verdensforbund for Bibelforkyndelse, og jeg forsikrer dem om at jeg føler mig forbundet med dem i ånden. Det glæder mig at høre at denne forsamling har fundet inspiration til sit tema i Moses’ ord: ’Gid alle var profeter’ (4 Mosebog 11:29), og at den har anvendt denne udtalelse på de opgaver den vil varetage.“ — L’Osservatore Romano, 24. august 1984.
Et katolsk bibelundervisningsarbejde
Det katolske verdensforbund for Bibelforkyndelse afholdt sin tredje generalforsamling i august 1984 i Bangalore i Indien. Der var delegerede fra 53 lande. Verdensforbundet blev grundlagt i Rom i 1969. Dette var tre år efter at pave Paul VI havde udnævnt en tysk kardinal i Rom til at undersøge den katolske kirkes behov i bibelske anliggender. For tiden er monsignor Ablondi, biskoppen af Livorno i Italien, præsident.
I sit budskab tilskyndede pave Johannes Paul Verdensforbundet til at tage sine mål op til fornyet overvejelse. Han sagde: „Verdensforbundet har forpligtet sig til at gøre Guds ord let tilgængeligt for katolikker i hele verden. . . . Ethvert af Kirkens hverv og ethvert vidnesbyrd bør udspringe fra det levende ord . . . Guds folks ’profetiske hverv’ må udøves samvittighedsfuldt som en sand ordets gerning. . . . Ved at deltage i arbejdet med at oversætte, udgive og udbrede ordet, medvirker man til at dække behovet hos dem der hungrer og tørster efter Guds ord (jfr. Amos 8:11). Det samme gælder sådanne som arbejder med at forme dem der en dag vil vie sig til at forkynde og undervise ud fra Den hellige Skrift.“
På linje med sit tema fremsatte den katolske bibelforsamling følgende i sin afsluttende erklæring: „Forbundet erkender at hvis alle i Guds folk skal være med til at profetere, må de have adgang til Guds ord (et personligt eksemplar af Bibelen på deres eget sprog). De har krav på at blive oplært i bibelkundskab . . . Denne generalforsamling stadfæster endnu en gang at Kirkens evangeliearbejde bør være koncentreret om Bibelen.“
En umulig situation
Nu opfordres katolikker altså ikke blot til at læse Bibelen, men også til at tage aktivt del i et evangeliearbejde der er bygget på Bibelen. Dette er meget prisværdigt. Men det sætter dem i en umulig situation.
For det første lærer den katolske kirke at den kirkelige tradition går forud for Bibelen. Hvordan kan man da forvente at en katolik skal blive en nidkær bibelunderviser og på samme tid forblive trofast over for sin kirke? For eksempel læser han i Bibelen: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20, da. aut.) Men hans kirke lærer at sjælen er udødelig og at alle sjæle befinder sig i enten helvede, limbus, skærsilden eller himmelen. Hvad skal han så undervise andre i — et katolsk dogme eller i Bibelen?
For det andet godkender den katolske kirke udgivelsen af bibeloversættelser der indeholder noter og kommentarer som kun kan undergrave læserens tillid til at Bibelen er Guds inspirerede ord. For eksempel har The New American Bible et forord der hedder „Hvordan man læser Bibelen“, hvor pave Paul VI velsigner denne bibeludgave med ordene: „Hvordan kan man vide om man beskæftiger sig med historiske kendsgerninger eller med en eller anden form for billedtale? . . . De fleste videnskabsmænd mener at menneskeracerne har udviklet sig fra en form for laverestående liv. En sådan viden har hjulpet kristne til at tage spørgsmålet om hvordan Guds skabervirksomhed fandt sted, op til fornyet overvejelse. Man må forstå at Første Mosebog, kapitlerne 2 og 3, ikke er tænkt som antropologiundervisning men er en allegori der lærer os at synd er en rod til alt ondt.“
Allerede før de første sider af Første Mosebog vil læserne af denne katolske bibel have fået at vide at det de nu skal læse ikke er historie men slet og ret en allegori. Dermed siger man faktisk at Jesus, som grundlag for kristen monogami, anvendte en allegori når han brugte eksemplet med Adam og Eva. (Mattæus 19:3-9; 1 Mosebog 1:27; 2:24) Og hvis menneskeheden ikke har én fælles stamfader, vil den grundlæggende kristne lære om Kristi genløsningsoffer også falde til jorden. — Mattæus 20:28; Romerne 5:12, 17-19; 1 Korinther 15:45.
Den samme katolske bibel går så vidt at den sætter spørgsmålstegn ved ægtheden af Jesu ord som de er nedskrevet i Bibelen. Under afsnittet: „Hvordan man læser Bibelen“ hedder det: „Vi må huske på at evangelieskribenterne ikke havde til hensigt at skrive historie i videnskabelig forstand . . . Deltog Jesus i disse samtaler? Svarede han nøjagtig på den måde som Bibelen beskriver? Det kan man ikke sige med sikkerhed.“
Hvordan kan man forvente at oprigtige katolikker skal læse Bibelen i tro og „vie sig til at forkynde og undervise ud fra Den hellige Skrift“ når deres kirke anerkender udgivelsen af sådanne trosnedbrydende udtalelser? Lignende undergravende kommentarer kan findes i The Jerusalem Bible og i andre katolske bibeloversættelser og opslagsværker. I sandhedens interesse skal det tilføjes at mange protestantiske bibelkommentarer er lige så trosnedbrydende.
Alle sande kristne ER profeter
The New American Bible siger, som sandt er: „En profet betyder ’en der taler på en andens vegne,’ især på Guds vegne. Det betyder ikke nødvendigvis at han forudsiger fremtiden!“ Pave Johannes Paul II har sagt: „Guds folks ’profetiske hverv’ må udøves samvittighedsfuldt som en sand ordets gerning.“ Men som vi har set er det umuligt for en katolik at være en sand profet eller et sandt vidne for Guds ord, Bibelen, uden at forråde den katolske kirkes lære der hovedsagelig er bygget på traditionen.
I sin afsluttende erklæring gav Det katolske verdensforbund for Bibelforkyndelse udtryk for behovet for bibelundervisning, især blandt unge og fattige, samt behovet for billige bibler og bibelundervisningsmateriale, for bibeloversættelser og bibeloversættere og for heltidsarbejdere. Ydermere erklærede det at alle kristne burde forkynde og undervise, leve efter Bibelen og „tyde tidernes tegn“.
Det vil sikkert interessere dig at vide at Gud har et folk på jorden, et folk hvor alle er profeter eller vidner for Gud. Faktisk er de kendt ud over hele jorden som Jehovas Vidner. Af kærlighed til Gud og hans ord udfører de et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde blandt gamle og unge, rige og fattige. De har i hundredtusindvis af frivillige heltidsarbejdere, hvoraf nogle oversætter og trykker bibler og bibelundervisningsmateriale der bliver uddelt billigt eller endog gratis. De bliver støttet af millioner af deltidsarbejdere. En hvilken som helst af disse vil med glæde hjælpe dig til at „tyde tidernes tegn“ og få del i det vidunderlige håb som Guds ord indeholder.
[Tekstcitat på side 8]
The New American Bible hævder at „evangelieskribenterne ikke havde til hensigt at skrive historie“
[Illustration på side 9]
Sande kristne er profeter i den forstand at de underviser andre i Guds ord
[Kildeangivelse på side 7]
UPI/Bettmann Newsphotos