Unge spørger:
Hvorfor har jeg dårlig samvittighed?
DEN trettenårige Soraya blev ved med at tabe sig — ikke fordi hun var på en særlig slankekur, men, som hun forklarede: „Jeg kom i lag med nogle dårlige kammerater i skolen. Jeg vidste godt det var forkert, men jeg var udsat for et konstant gruppepres. Inden længe kom jeg sammen med en dreng der tog stoffer.“ Men hvad havde dette med hendes vægttab at gøre? „Jeg havde så dårlig en samvittighed at jeg ikke kunne spise.“
Den syvårige Alex’ moder opdagede at han var i færd med at pine sig selv. Han havde hældt ris ud på gulvet og knælede med bare knæ ned på dem. Grunden? Han havde været ulydig mod sine forældre og havde besluttet at straffe sig selv.
Begge disse børn reagerede — endda temmelig voldsomt — på det Bibelen kalder samvittigheden, en indre stemme som også har anklaget Guds tjenere når de har handlet forkert. „Der er intet helt sted i mit kød,“ skrev David efter at han havde begået ægteskabsbrud. (Salme 38:3) Josefs brødre led også af skyldfølelse efter at de, som et udslag af voldsom skinsyge, havde solgt Josef som træl. Mere end tyve år senere kunne de stadig huske hvordan han havde ’bedt dem om at have medlidenhed’. Hvilket pinefuldt minde må det ikke have været! — 1 Mosebog 37:18-36; 42:21.
Ja, en dårlig samvittighed kan resultere i sorg og et følelsesmæssigt pres. Omvendt kan en god samvittighed resultere i glæde og tilfredshed! Af en undersøgelse i Sovjetunionen hvor tusinder af unge blev spurgt om hvilke værdier de satte højest i livet, blev „en god samvittighed anset for det vigtigste“. (Soviet Monthly Digest, juli 1983) Af størst betydning for kristne er det imidlertid at Bibelen påbyder os at ’bevare en god samvittighed’. (1 Peter 3:16) Men hvordan kan man gøre det? Vi må først forstå hvad samvittigheden er og hvordan den virker.
Hvad samvittigheden er
For mere end hundrede år siden skrev den italienske forfatter Carlo Collodi sit berømte børneeventyr om Pinocchio — dukkedrengen af træ der var tilbøjelig til altid at komme i vanskeligheder. Pinocchio måtte ofte tugtes og retledes af det talende insekt Jesper Fårekylling, som i virkeligheden var Pinocchios samvittighed. Man kan også sammenligne samvittigheden med en stemme eller en alarm der lyder før eller efter at man har gjort noget rigtigt eller forkert.
En opfinder har udnyttet denne idé ved at fremstille et apparat der kaldes slanke-samvittigheden. Det er et batteridrevet apparat der anbringes på indersiden af køleskabs- eller spisekammerdøren. Hver gang døren åbnes lyder der en stemme (indtalt på bånd) der siger: „Spiser du nu igen? Skam dig!“
Men i modsætning til Jesper Fårekylling eller et teknisk apparat opfundet af mennesker, er din samvittighed noget der er inden i dig. Bibelen beskriver samvittigheden som et indre ’vidne’ der fortæller om en handling er rigtig eller forkert. (Romerne 2:15) Men hvor stammer denne samvittighed fra?
En medfødt evne
Det er sandt at vi lærer meget om hvad der er rigtigt og forkert af vore forældre og andre. Bibelen viser imidlertid at samvittigheden er noget medfødt. I Romerbrevet 2:14 taler den om hvordan „folk fra nationerne . . . af natur gør det loven siger“.
De grundlæggende moralnormer ser derfor ud til at være nedlagt i menneskets tænkeevne. Husk at mennesket blev skabt „i Guds billede“, så det til en vis grad kunne afspejle Guds visdom og retfærdighed. (1 Mosebog 1:27) Det er uden tvivl grunden til at nationer overalt i verden har love der forbyder ting som mord, tyveri og blodskam.
Selv når det drejer sig om små ting kan man høre samvittighedens stemme. Et stormagasin appellerede for eksempel til folks samvittighed ved at sælge bæreposer fra en åben automat. Over møntåbningen hang der et skilt hvorpå der stod: „Deres samvittighed er min eneste beskyttelse.“ Ja, det forhold at de fleste mennesker har en virksom samvittighed tjener til vort bedste. Ellers ville vort liv og vore ejendele være i endnu større fare end det er tilfældet!
Oplær den!
Selv om samvittigheden er noget medfødt er den langtfra ufejlbarlig. For eksempel taler Bibelen om nogle der har en „svag“ samvittighed. (1 Korinther 8:7) Fordi de er fejlagtigt underrettet er de måske tilbøjelige til at overreagere i visse situationer og blive foruroliget uden grund. På den anden side er der nogle som er „mærkede i deres samvittighed som med et brændejern“. (1 Timoteus 4:2) Deres samvittighed er ufølsom, ligesom hud der har ar efter et brændejern.
Tag for eksempel Adolf Eichmann, den nazistiske krigsforbryder der blev dømt og hængt for sin andel i mordet på seks millioner jøder. Havde han nogen sinde lidt af skyldfølelse? Psykiateren I. S. Kulscar stillede ham engang dette spørgsmål, hvortil Eichmann svarede: „Ja, en eller to gange — for at have pjækket fra skole.“ Hvor forkvaklet! Eichmann havde åbenbart lært at lukke af for sin samvittighed. Som psykoanalytikeren Willard Gaylin siger: „Manglende evne til at føle skyld er den grundlæggende fejl hos psykopaten eller det asociale menneske.“
Hvordan kan du da være sikker på at din samvittighed virker som den skal? For det første må den oplæres rigtigt. Hvordan? Ved at du studerer og mediterer over Guds ord. Det at du lærer Guds normer at kende og ’fornyr dit sind’ vil hjælpe dig til at finjustere din samvittighed. (Romerne 12:2) Når din samvittighed er oplært på rette måde nøjes den ikke med bare at tugte dig efter at du har gjort noget forkert. Den hjælper dig også til at undgå at gøre noget forkert — selv om der ikke er andre til stede til at godkende eller misbillige det du gør.
Lyt til den!
Det er imidlertid ikke nok bare at vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hvis din samvittighed skal hjælpe dig må du lære at lytte til den! Det betyder naturligvis ikke at du altid skal gå rundt og føle dig skyldbetynget eller tage særlige skridt for at straffe dig selv. Vi må erkende at vi er ufuldkomne. Men Bibelen siger i Salme 103:13: „Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham.“ Guds barmhjertighed og tilgivelse hjælper os til at leve med vore ufuldkommenheder.
Der findes imidlertid situationer hvor samvittighedens stemme bør tilskynde os til handling. I tidsskriftet Senior Scholastic skriver Lester David: „Har du brudt et løfte, krænket en regel, overtrådt et forbud, såret nogen, løjet, bedraget? . . . Bed om tilgivelse hvis det er muligt, og gør den forkerte handling god igen. Tal med nogen om det.“ Det var det Soraya, som vi omtalte i begyndelsen af artiklen, gjorde. I stedet for bare at gå rundt med sin skyldfølelse talte hun med sine forældre om problemet. Hun fortæller at hun „begyndte at få det meget bedre“ da hun fulgte sine forældres råd.
Ja, det er når du handler i overensstemmelse med det din bibeloplærte samvittighed tilskynder dig til at gøre, at du får gavn af den. En ung mand ved navn Bill blev for eksempel medlem af en ungdomsbande. Men så, fortæller Bill, „oplevede jeg at en af mine venner blev fængslet for mord. Nu begyndte min samvittighed at røre på sig. Det hele var vanvittigt — og ikke noget for mig!“ Men følte Bill sig bare skyldig og lod det være ved det? Nej, siger han, „jeg forlod ungdomsbanden.“
En ung mand ved navn Tony lod samvittigheden hjælpe sig på en anden måde. Tony er et af Jehovas vidner. Hans samvittighed havde fået ham til at bruge 90 timer om måneden til at besøge folk i deres hjem og undervise dem i Bibelen. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) „Jeg nød virkelig at tale med folk,“ beretter Tony. „Desuden havde jeg et godt deltidsjob og min egen bil, og jeg holdt meget af det sted jeg boede. Alligevel begyndte jeg at få samvittighedsnag fordi jeg ikke gjorde mere — og ikke tjente hvor der var et større behov for unge mennesker som mig.“
Hvilket smukt udtryk for samvittighedens virke! Tony fulgte samvittighedens stemme og ansøgte om at komme til at tjene på Jehovas Vidners hovedkontor, hvor der fremstilles bibler og bibelsk læsestof — som for eksempel den engelske udgave af dette blad. Han har nu tjent der de sidste ni år.
Lytter du til samvittighedens stemme? Den kan, som en ung mand udtrykte det, sammenlignes med „en sand ven der tager sig tid til og anstrenger sig for at retlede dig“. Den kan også tilskynde dig til at leve op til dit personlige ansvar som kristen. Men du må oplære den rigtigt og lytte til den! Ja, samvittigheden er en vidunderlig gave. Respekter den og brug den godt.
[Tekstcitat på side 14]
Selv om samvittigheden er medfødt er den langtfra ufejlbarlig. Den må oplæres rigtigt
[Illustration på side 13]
En dårlig samvittighed kan resultere i et stort følelsesmæssigt pres