Fra vore læsere

Om at give drikkepenge

Jeres artikel om drikkepenge gjorde mig dybt foruroliget. (8. september 1986) Jeg har altid ment at kunden kunne vælge at give drikkepenge hvis han følte han havde fået en særlig god betjening. Tanken om at det ligefrem forventes, gør at jeg slet ikke har lyst til at spise ude mere. Priserne på menukortet bør indbefatte betalingen for serveringen.

J. C., De forenede Stater

Nogle ville måske foretrække at priserne på en restaurant, samt priser for andre tjenesteydelser, omfattede personalets arbejdsløn [som det er tilfældet i Danmark], men sådan er det ikke i alle lande. Tjenere og servitricer vil på restauranter i mange lande regne med drikkepenge som en del af deres løn, og drikkepengene bliver ofte beskattet hvad enten de modtages eller ej. Alle der modtager en form for tjenesteydelse bør naturligvis være indstillet på at betale for den, hvad enten beløbet påføres en regning eller ej. Man gør vel i at undersøge forholdene i det land man opholder sig i. — RED.

Indbyder de til voldtægt?

I „Vi betragter verden“ (8. november 1986) henviste I til en dommer der idømte en voldtægtsforbryder en betinget dom fordi han betragtede voldtægten af pigen som en „normal reaktion“ på hendes udfordrende påklædning og måde at opføre sig på. Måske tænkte dommeren ikke på at det ville være en „normal reaktion“ for den der bliver voldtaget at slå voldtægtsforbryderen ihjel. Mon han da ville afsige lige så lemfældig en dom?

E. B., De forenede Stater

Stykket „Vi betragter verden“ lod antyde at kvinder indbyder til at blive voldtaget og at I er af samme mening. At sige at kvinder indbyder til voldtægt ved deres klædedragt og måde at opføre sig på er det samme som at sige at et menneske kan gøre en så vred at man bliver nødt til at slå ham ihjel. Det er jo latterligt!

J. D., De forenede Stater

Vi vil på det kraftigste afvise at vi er af den mening at voldtægt er en normal reaktion på en kvindes udfordrende væremåde, lige så lidt som nogen anden form for vold er en normal reaktion i den pågældende situation. Vi er heller ikke enige i det synspunkt at det at en kvinde ved sin påklædning og handlemåde har „indbudt til voldtægt“, på nogen måde kan tjene til forsvar for voldtægtsforbryderen. Men vi tror at når en kvinde er anstændig i både klædedragt, tale og væremåde, vil det ofte tjene som en beskyttelse for hende. En mand der bliver ved med at gå og vifte med et stort bundt pengesedler vil tiltrække sig overfaldsmænds opmærksomhed, og en mand der vækker vrede vil høste vold. På samme måde vil en kvinde der tiltrækker sig utilbørlig opmærksomhed ved sin udfordrende tale, klædedragt eller måde at opføre sig på, være mere udsat for at blive offer for et seksuelt overfald end en kvinde der klæder og opfører sig anstændigt. — RED.