Vi betragter verden

Endnu en bekræftelse

Da kong Nebukadnezar i år 607 f.v.t. ødelagde Jerusalem, blev et hus i den nordlige udkant, sammen med resten af byen, ødelagt af brand. Nogle papyrushåndskrifter i et af værelserne forsvandt helt i flammerne, men nogle små lerstykker der bar et seglmærke og var sat fast på snoren omkring håndskrifterne blev bevaret. Disse lersegl har nogle arkæologer netop fremdraget fra resterne af huset, der efter næsten 2600 års forløb er ved at blive udgravet. De hebraiske tegn på seglene kan tydes, og interessant nok stammer et af seglene fra en bibelsk person: Gemarja, Sjafans søn, der nævnes i Jeremias’ bog, en fornem mand som netop levede i Jerusalem på den tid hvor Nebukadnezar indtog byen. Denne Gemarja var til stede da kong Jojakim hørte Jehovas ord gennem Jeremias blive oplæst fra en skriftrulle og brændte rullen på sit kulbækken; Gemarja bad indtrængende kongen om ikke at brænde rullen. (Jeremias 36:9-13, 25, 26) Denne mands eksistens er altså nu blevet bekræftet, såvel som den tid han levede på. Fra samme periode har arkæologer tidligere fundet inskriptioner der bekræfter at Jeremias’ sekretær, Baruk, og dennes broder, foruden kongesønnen Jerame’el, er historiske personer. — Biblical Archaeologist, december 1986.

Kroppens værdi

Det blev engang sagt at menneskelegemet var knap 14 kroner værd, baseret på værdien af de kemikalier mennesket består af. Dette beløb har ændret sig væsentligt. Et menneskelegeme menes nu at være næsten 1,4 millioner kroner værd, og beløbet er stadig stigende. Hvorfor denne store forskel? „I dag anvender man væv til transplantationer, forskning og diagnosticering samt til forskellige former for medicin,“ skriver The New York Times. „I 1985 blev der [i USA] transplanteret næsten 8000 nyrer og 20.000 hornhinder; og der foretages årligt 1200 hjertetransplantationer.“

Kontroversielle mærkater

Det der begyndte som et alvorligt forsøg på at fremme sikkerheden på de amerikanske landeveje, er nu endt som en ny modedille. Nogle 13 centimeter store mærkater der bliver anbragt i bilens bagrude ved hjælp af en lille sugekop, havde oprindelig til hensigt at advare andre bilister om at der var børn blandt passagererne, for derved at få dem til at køre mere forsigtigt. Omsorgsfulde forældre i De Forenede Stater har i de sidste to år købt millioner af mærkater med påskriften: „Baby om bord!“ eller „Barn om bord!“ I dag kan man imidlertid se millioner af efterligninger med tekster som: „Baby kører!“ „Ingen om bord!“ og „Svigermor i bagagerummet.“ Trafikeksperter ønsker nu alle mærkaterne fjernet, fordi de hindrer bilistens udsyn og kan forårsage ulykker.

Levende donorer?

Et voksende antal læger stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt de ulykkesofre „der får fjernet organer af transplantationskirurger efter at være blevet erklæret døde selv om hjertet stadig slår“, virkelig også er døde, skriver Londonavisen The Sunday Times. Læger der stiller sig kritiske til transplantation af organer fra hjernedøde patienter, nævner at de prøver der i sådanne tilfælde foretages for at afgøre om døden er indtrådt, er „fundamentalt mangelfulde“. Hvorfor mener han det? Fordi liget hvorfra organerne fjernes, ifølge rapporten ofte reagerer på at kirurgen lægger sit første snit. „Benene løfter sig afværgende, og bugmusklerne trækker sig voldsomt sammen, hvilket vanskeliggør operationen. . . . Både donorens blodtryk og puls kan øges stærkt når operationen begynder . . ., hvilket ved en normal operation vil angive . . . at patienten føler smerte,“ skriver Times. En dommer udtrykker sin bekymring på denne måde: „For mig ser det ud til at der er tydelig forskel mellem den såkaldte hjernedød og selve kroppens død. . . . Sandheden er at når de ønsker at anvende visse organer . . . fjerner de nogle af reservedelene før man er helt død, sådan som De og jeg opfatter døden.“

Kronisk søvnløshed

En mand der led af kronisk søvnløshed, klarede sig ni måneder uden søvn før han døde, beretter Dublin-avisen Evening Press. I sin beskrivelse af dødsårsagen har professor Elio Lugaresi, der er neurolog ved det lægevidenskabelige fakultet på universitetet i Bologna i Italien, forklaret at den sjældne sygdom indvirker på thalamus, et nerveafsnit i hjernen der formidler meddelelser mellem hjernen og resten af kroppen. Da denne forbindelse blev afbrudt, „begyndte hjernecenteret at fungere som en motor der ikke kunne slås fra“. Patienten gjorde sit bedste for at stå sygdommen imod, men blev den fjortende i sin familie der siden 1822 er død af søvnmangel. Lugaresis rapport har henledt andre videnskabsfolks opmærksomhed på den rolle arveanlæggene og thalamus tilsyneladende spiller i alvorlige tilfælde af søvnløshed. Lugaresi tilføjer: „Vi kender sygdommens mekanismer, men vi har ingen mulighed for at standse den.“

Gummivin

En kender af fornemme vine vil sikkert finde det upassende at vin fremstilles af gummiaffald, men det er blevet gjort, og vinen siges at smage „noget i retning af japansk risvin“. Den canadiske avis The Globe and Mail har skrevet at der er indgået en aftale mellem en malaysisk kommission for gummiudvikling og et japansk gummifirma i Yokohama „for at finde frem til en anvendelse af affaldet fra firmaets gummifabrikker, ved at fremstille alt muligt, lige fra vin til kunstgødning“. Man forventer at kunne markedsføre visse produkter i løbet af to år. Dette kan forhåbentlig fjerne de forureningsproblemer og lugtgener der opstår når affaldet ellers ledes ud i vandløb.

Spiritisme blandt skolebørn i Danmark

„Okkultisme og satanisme breder sig blandt børn og unge,“ meddeler Kristeligt Dagblad. Stud. teol. Flemming Falkenberg, der medvirker ved seminarer for at oplyse om dette, siger: „På rockkoncerter indvier man sig til Satan, eller når man på værelserne synger med på teksterne. I små stationsbyer eksperimenterer børn med okkultismen og satanismen.“ Fra København forlyder det at „stadig flere gymnasieelever ’flirter’ med satanisme og okkulte fænomener“. Thorbjørn Sommer fra en kirkelig ungdomsforening siger: „Det er, som om nyreligiøsiteten har ført videre til det okkulte for eksempel i tilknytning til ’heavy metal’-musikken. Det er spændende, mystisk og farligt at beskæftige sig med det okkulte. Det fascinerer, som en dreng sagde til mig forleden.“

Flere skoler meddeler at deres elever giver sig af med spiritistiske lege som at „spørge ånderne“. „Der var et par uger, hvor der ikke gik et frikvarter, uden at elever alle vegne på skolen var i gang med at ’spørge ånden i glasset’,“ fortæller en lærer fra Sydsjælland. Niels Underbjerg fra „Dialogcentret“ siger, ifølge Jyllands-Posten: „Børnene er simpelthen hundeangste. Vi har været ude nogle steder, hvor det har taget overhånd, og hvor børnene helt har ændret deres måde at være på.“ Elever klager over søvnløse nætter, mareridt, og ånder der direkte forfølger dem. Johannes Hjørlund, præst i Hinnerup, indrømmer: „Der findes højere magter i tilværelsen, som gennem disse kanaler vil have magt over mennesker.“

Veteraner og krig i tv

Indslag om vold og krig forekommer regelmæssigt på tv-skærmen og i nyhedsudsendelser. Og især film har en tilbøjelighed til at forherlige krig. Men krigsveteraner der på deres egen krop har mærket krigens bitterhed og rædsler, finder sjældent den slags fjernsynsudsendelser underholdende. Stan Knorth, en nu 90-årig veteran fra Første Verdenskrig, har til bladet St. Louis Magazine udtalt: „Når jeg ser alt det skyderi og den slags på tv, slukker jeg.“ Hans begrundelse? „Jeg kan ikke tage det. Og jeg vil ikke mindes om det.“