Vi betragter verden
Alarmerende AIDS-tal
En undersøgelse af alle nyfødte spædbørn i staten New York over en periode på flere måneder har givet følgende foruroligende resultat: Hvert 61. barn der fødes i New York City har AIDS-antistoffer i blodet, hvilket viser at deres mødre må være smittet med sygdommen. Man anslår at cirka 40 procent af de nyfødte der har vist sig antistofpositive er blevet smittet med sygdommen enten ved fødselen eller mens de lå i livmoderen, hvilket vil sige at de måske senere vil udvikle AIDS. Nogle udvikler først sygdomssymptomerne i niårsalderen. „Dette er et ganske betragteligt antal,“ udtaler dr. Lloyd F. Novick, en højtstående embedsmand inden for statens sundhedsvæsen. „Det er et betydeligt antal børn der bliver født antistofpositive, hvilket unægtelig gør det til et af de væsentligste medfødte sygdomsproblemer vi oplever.“
„AIDS nedbryder ikke alene offerets legeme, men angriber også dets hjerne,“ skriver tidsskriftet U.S.News & World Report. „AIDS-patienter kalder dette det frygteligste man kan forestille sig,“ eftersom viruset angriber centralnervesystemet og svækker „offerets evne til at tænke, tale, føle og bevæge sig“. Hjerneobduktioner på afdøde AIDS-patienter har vist at der i 50 procent af tilfældene var skader på centralnervesystemet som umiddelbart kunne henføres til deres sygdom, og at yderligere 25 procent havde skader som skyldtes slagtilfælde, infektioner eller kræft. Denne svækkelse af sindet rammer ikke kun voksne men også AIDS-smittede børn.
Spildte kræfter
Myndighederne i England har besluttet at lukke Det Nationale Institut for Lægevidenskabelig Forkølelsesforskning, der ligger i Wiltshire. Instituttet blev grundlagt for cirka 40 år siden og har haft som målsætning at finde en effektiv kur mod forkølelse. Men på grund af „manglende resultater mente [myndighederne] at instituttets årlige tilskud på 500.000 pund (6,1 millioner kroner) kunne gøre større nytte andetsteds,“ oplyser den franske avis Le Monde. Ifølge instituttets direktør, David Tyrell, er et varmt bad stadig det bedste middel mod forkølelse.
Materialistiske unge
„En undersøgelse blandt førsteårs college-studerende fra hele USA har vist at det højeste antal unge nogen sinde, 75 procent, finder at det er ’af afgørende betydning’ eller ’meget vigtigt’ at blive økonomisk velstillet,“ oplyser avisen The New York Times. „Kun 39 procent, det laveste antal førsteårsstuderende i 20 år, lægger vægt på at udvikle en meningsfuld livsfilosofi.“ Et rekordstort antal unge, 71 procent, gav udtryk for at de gik på college for senere at kunne „tjene flere penge“. Tallene er udregnet på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af over 200.000 førsteårsstuderende fra 390 læreanstalter. Lederen af undersøgelsen, dr. Alexander W. Astin, siger: „Resultaterne er et udtryk for en meget udbredt tendens i samfundet.“
Rygning og trafikulykker
En undersøgelse hvor tusind bilister der havde været impliceret i trafikulykker uden dødelig udgang blev sammenlignet med tusind bilister der aldrig havde været det, har vist at „cigaretrygere er 50 procent mere udsatte for at blive inddraget i færdselsuheld end ikkerygere“. Undersøgelsen er omtalt i Torontoavisen The Globe and Mail, der oplyser at den øgede ulykkesrisiko blandt andet kan skyldes at føreren af bilen har en stor mængde kulilte i blodet og at han eller hun distraheres når cigaretten skal tændes eller når den tabes, af hosteanfald, sviende øjne og et dårligt udsyn fordi tobaksrøgen sætter sig på forruden. Artiklen fortæller at det ikke alene er dømmekraften og reaktionsevnen der kan blive nedsat ved rygning, men at „rygere også er mere tilbøjelige til at tage chancer end ikkerygere, ved for eksempel at undlade at bruge sikkerhedssele og ved at køre i overhalingsbanen.“
Idiotsikker?
I et forsøg på at stoppe tyveriet fra telefonbokse har Australiens statsejede telefonselskab, Telecom, installeret nogle såkaldte Kirk-bokse i de mest udsatte telefonbokse. Pengeboksene, der er opkaldt efter deres opfinder, har indtil videre vist sig 100 procent sikre. Avisen The Sydney Morning Herald oplyser at de har modstået „autogenbrændere, skydevåben, vinkelslibere, hydrauliske donkrafte, skruetvinger, stålstænger og mursten“. Det er imidlertid skæbnens ironi at de nye bokse tilsyneladende har ført til øget hærværk, da tyvene i frustration over de solide pengebokse har ladet deres vrede gå ud over selve telefonboksene. Telecom oplyser at der nu månedligt forekommer 3000 tilfælde hvor glas er blevet smadret og telefonapparater og ledninger beskadiget. Det er det højeste antal nogen sinde.
’Fingerknækning’
Mange har den vane at ’knække’ fingre, men kun de færreste ved hvorfor lyden opstår. „Når man trækker ud i fingrene eller ’knækker’ dem, opstår der et undertryk i leddet — ligesom når en ’svuppert’ skaber undertryk i et tilstoppet rør,“ forklarer tidsskriftet Hippocrates. „Undertrykket frigør luftbobler fra ledvæsken. Det er altså ikke lyden af knogler der brækker eller af brusk der brister man hører, men det smæld disse luftbobler frembringer når de frigøres.“ Hvis man ’knækker’ fingre alt for voldsomt, kan man risikere at de går af led. Sker det er det bedst at få dem sat på plads igen hos en læge.
Når flippen strammer
Ved Cornell-universitetet er der for nylig foretaget en undersøgelse af 94 kontorfolk „hvoraf 67 procent gik med skjorter der strammede i flippen,“ oplyser tidsskriftet Prevention. „Da man foretog en synsprøve på gruppen, viste det sig at nethindens evne til hurtigt at tilpasse sig forandringer i lysstyrken var nedsat hos alle.“ Forskerne nærer mistanke om at også lugte-, høre- og smagssansen såvel som tænkeevnen nedsættes når en stram flip hæmmer blodtilførselen til hovedet.
Tyggegummi og trafik
Noget tyder på at tyggegummi stimulerer søvnige bilister bedre end kaffe, våde klude eller sang, oplyser den japanske avis Asahi Evening News. Forsøg med erfarne bilister i 30- og 40-årsalderen viser at tyggegummi øgede de søvnige bilisters hjerne-potentialsvingninger til 50 procent af det normale. Ti minutter senere lå svingningerne stabilt på 25 procent over det niveau hvor man døser hen. Det viste sig at kaffe øgede svingningerne til 40 procent over hendøsningsstadiet, men at alle virkningerne havde fortaget sig efter blot ti minutter. Sang og klude som var opvredet i koldt vand havde stort set kun forbigående virkning. Rapporten citerer imidlertid forskere for en udtalelse om at „det bedste en bilist kan gøre for at undgå at falde i søvn bag rattet, stadig er at standse bilen, slukke motoren og tage sig en lur“.
Virkningerne af rumophold
Hvordan påvirkes legemet af langvarig vægtløshed under ophold i rummet? Nogle af virkningerne har kunnet studeres hos Jurij Romanenko, en sovjetisk kosmonaut der under et rekordlangt ophold i rummet tilbragte 326 døgn om bord i rumstationen Mir. Ifølge det franske tidsskrift L’Express er Romanenko blevet nogle få centimeter højere, hans muskler er blevet svækket, hans knogler er blevet skrøbeligere, og hans blodvolumen er mindsket med 25 procent. Skønt han forsøgte at holde sig i form ved hjælp af en motionscykel og en trædemølle, skrumpede hans lægmuskler ind. Spøgefuldt foreslog Romanenko at fremtidige kosmonauter skal være nogle med „skaldet hoved så de slipper for at blive klippet, store arme — seks ville være at foretrække — og slanke ben, eller blot ét ben med gribeevne, så man kan holde sig fast“.