Vi betragter verden

Dyrt affald

I USA anvendes der årligt over 100 milliarder dollars (639 milliarder kroner) på forsendelse af cirka 30 milliarder dokumenter i forretningsøjemed. Hvad sker der med alt dette papir? For hver dollar der går til at trykke formularerne „anvendes der yderligere 20 til 80 dollars (knap 130 til 510 kroner) på viderebehandling, omdeling, opbevaring og til slut tilintetgørelse af dem,“ beretter Londonbladet The Times.

Kostbare fængselsophold

Det koster årligt mellem 80.000 og 155.000 kroner at have en forbryder siddende i et amerikansk fængsel. „For den samme sum penge kunne man sende et ungt menneske til Harvard[universitetet],“ bemærker bladet Forbes. I en storby som New York kan omkostningerne imidlertid beløbe sig til ikke mindre end 225.000 kroner årligt. Det dyre fængselsvæsen vækker stadig større bekymring på grund af den „bølge af fanger“ der hvert år strømmer ind i fængslerne. Ifølge en offentliggjort statistik sidder der omkring 550.000 mænd og kvinder i de amerikanske fængsler. „Én ud af hver 450 amerikanere sidder i fængsel,“ oplyser bladet Forbes, hvilket er „det højeste antal i den vestlige verden.“ Hvert år indsættes der fra 35.000 til 40.000 nye fanger, hvilket „svarer til et nyt fængsel hver fjerde dag“.

Højtflyvende gæs

Radarudstyr har sat ornitologer i stand til at bestemme fugles flyvehøjde på helt op til 100 kilometers afstand. Ifølge det tyske månedsblad Das Tier „vover [snepper] sig op i en højde af over 6000 meter“. I Europa har man registreret storke i en højde af 5000 meter på vej over Mont Blancs top. Højderekorden for vildgæs som flyver over Himalayabjergenes tinder, er nu 10.000 meter.

Kunstige blodårer

Forskere ved Okayama-universitetet i Japan har udviklet en type kunstige blodårer der kan vokse i takt med patientens legeme, oplyser avisen The Japan Times. De nye blodårer er fremstillet af en slags proteiner der kaldes collagener og som udvindes af defekte blodårer der er fjernet ved operation. De kunstige blodårer er omsluttet af et syntetisk fiberbetræk og forstærket med et særligt klæbemiddel. Dette klæbemiddel forebygger tillige blodpropper, når årerne er blevet indopereret, ved at udskille et tyndt lag vand på indersiden af årerne der forhindrer dannelsen af de enzymer der får blodet til at koagulere. Da blodårerne har den enestående evne at de kan vokse, regner man med at det især vil være børn med misdannede vener og arterier der vil høste gavn af opfindelsen.

AIDS-test af munke

Munkene i de 20 græsk-ortodokse klostre på Athosbjerget i Grækenland lever i en „stadig angst“, oplyser det franske nyhedsbureau AFP. Hvorfor? De har fået at vide at en af deres tidligere novicer „er smittet med AIDS“. Klosterledelsen overvejer nu at „få alle de omkring 2000 munke og eremitter AIDS-testet“.

’Revolverkirurgi’

En 22-årig mand „som led af en sygelig trang til at vaske sig mindst hundrede gange om dagen“ udførte ved et tilfælde „et vellykket neurokirurgisk indgreb på sig selv“ da han forsøgte at begå selvmord, fortæller New York-avisen Daily News. I frustration over sin sygelige adfærd stak han „en riffel i munden og affyrede et skud der ramte hjernens venstre forlap,“ forklarer avisen. Men skuddet var ikke dræbende — i stedet ødelagde kuglen faktisk den del af hjernen man mener kontrollerer tvangsforestillinger, fortæller dr. Leslie Solyom i tidsskriftet British Journal of Psychiatry. Nu da manden er blevet befriet for sine tvangstanker har han fået sig et nyt job og læser for tiden på universitetet.

„En forbrydelse mod fremtiden“

„Vi lever af lånte ressourcer: Luften, vandet, ja alt hvad der omgiver os er noget vi har lånt,“ udtaler professor Keith Cole, talsmand for det australske Videnskabernes Akademi. „Så godt som alle industrier frembringer betydelige mængder affaldsprodukter, og før eller siden må vi betale prisen for reparation af miljøet.“ Den tid menneskeheden har tilbage til at forstå de globale konsekvenser af den ubeherskede forurening af miljøet er snart forpasset, påpeger professor Cole ifølge avisen The Sydney Morning Herald. I en fælleserklæring som blev vedtaget ved et møde i Paris i januar sidste år, fordømte 75 nobelpristagere „ødelæggelsen og udplyndringen af miljøet“ som „en forbrydelse mod fremtiden“. Ifølge den schweiziske avis Basler Zeitung blev der rettet en appel til videnskabsmænd alle vegne om at udvise moralsk ansvarlighed over for anvendelsen af deres forskningsresultater.

Kan der rettes op på jordens miljømæssige tilstand? Ja, siger Worldwatch Institute, men kun gennem samarbejde og omfattende investeringer fra de forskellige lande. Instituttets leder, Lester R. Brown, tilføjer: „Det vil ikke være let at bringe verden på fode igen med den miljømæssige forringelse og økonomiske forvirring der hersker i øjeblikket.“

Spædbørnskontrol

En indiansk-canadisk pige på to måneder er blevet sendt igennem et apparat til røntgenkontrol af håndbagage i Winnipegs lufthavn. Ifølge The Toronto Star ville en sikkerhedsvagt have at en tikinagan — en indiansk taske — skulle igennem apparatet, og han har senere hævdet at han ikke vidste at der lå et spædbarn i den. Apparatet er bygget til at afsløre våben og udsender en stråling på tre enheder, sammenlignet med de 15 enheder man bruger ved brystundersøgelser. Pigens forældre var lettede over at strålingen var så ringe at den ikke udgjorde nogen videre risiko for barnet. Sikkerhedskontrollen viste at barnet var ubevæbnet.

Grå hår og „røde“ tal

Repræsentanter for den romersk-katolske kirke er bekymrede på grund af deres aldrende præster. Opgørelser fra Vatikanets Statistiske Bureau viser at gennemsnitsalderen for de omkring 400.000 præster verden over nu er 54,2 år — en stigning på 2,6 år i løbet af de sidste 10 år. Den katolske avis De Bazuin fra Holland bemærker at hvis man ser på de enkelte verdensdele har Europa den højeste gennemsnitsalder, 56,1 år, mens Afrika har den laveste, 43,1 år. Mest foruroligende er udviklingen i Frankrig, Luxembourg, Schweiz og Holland, hvor præsterne er over 60 år i gennemsnit.

Mens Vatikanets statistikere talte „grå“ præster, registrerede dets bogholdere „røde“ tal. Ifølge De Bazuin beløb Vatikanets underskud i 1986 og 1987 sig til over 50 millioner dollars. Giuseppe Caprio, Vatikanets finansminister, gav lirens devaluering og udgifterne til bispesynoder, øget kontorpersonale og pavens rejser skylden for underskuddet.

Det er sundt at hjælpe andre

„Få regelmæssig motion, varieret kost og gør noget godt for andre. Dette råd vil du sikkert høre hos din læge i den nærmeste fremtid,“ skriver tidsskriftet American Health. Hvorfor det? Der er fremkommet mange vidnesbyrd om at altruister — mennesker der gør noget for andre — har afgjorte sundhedsmæssige fordele af deres hjælpsomhed. „Forskerne fandt frem til at hvis man regelmæssigt udfører frivilligt hjælpearbejde vil det, frem for noget andet, forlænge ens levetid væsentligt (og sandsynligvis forøge ens energi),“ siger artiklen. „Flere undersøgelser viser at vi har brug for andre mennesker for helbredets skyld.“ Hjertet, nervesystemet og immunforsvaret har gavn af at vi gør noget godt for andre. På den anden side vil fjendskab, som afskærer mennesker fra hinanden, mangedoble risikoen for hjertesygdomme. „Den opfattelse at altruisme er sundt kan få dybtgående sociale virkninger,“ bemærker tidsskriftet. „Barmhjertige samaritanere ophører måske med at være en sjælden race.“