Hvorfor er træernes efterårsløv så smukt?

SKOVEN flammer i strålende røde, violette, gule, orange og brune farver mod den klare, dybblå efterårshimmel. Ja, den imponerende årlige opvisning hvor træerne stiller deres efterårspragt til skue, som man for eksempel kan opleve det i det nordøstlige Amerika og i Mellemeuropa, er et sandt mesterstykke.

Men hvad er det der gør at træernes løv antager så mange farver? Skønt der stadig hersker uklarhed om visse afgørende faktorer, ved forskerne dog at det ikke så meget skyldes et forklædningsnummer som et forsvindingsnummer.

Grønkornene, eller klorofylet, som giver bladene deres grønne farve, er normalt bundet til proteiner. Men den kølige, tørre efterårsluft sætter en række processer i gang i træet hvorved proteinerne nedbrydes til aminosyrer. Som en sparsommelig landmand der forbereder sig til vinteren sørger træet for, inden det kaster sine blade, at suge aminosyrerne ind i stammen eller ned i rødderne, hvor de oplagres. Når proteinerne er borte begynder klorofylet at gå i opløsning, og den grønne farve forsvinder, hvorved bladvævets egne farver — gul, orange og brun — kommer til syne.

Hvordan opstår så de stærkt røde og gyldne farver der for eksempel får ahorntræet til at blusse som et bål? Det skyldes ifølge forskerne en helt anden proces. De kølige nætter bevirker at træets saft flyder langsommere, hvilket hæmmer sukkertransporten fra bladene. Det stærke lys fra efterårssolen omdanner det overskydende sukker til et farvestof der tilhører gruppen af anthocyaniner, som giver løvet dets stærkt rødlige kulører.

Når vi betragter træernes flammende forvandling, er det vi ser altså deres årlige oprydning efter endnu en vækstperiode. Alt dette finder sted til glæde for os — og til ære for den store Mesterkonstruktør der står bag det hele!