Fastelavnsfesten i Danmark
„FASTELAVN“ er en gammel fest — det ved de fleste. Nogle har også bemærket at man i danske børnehaver, skoler og boligkomplekser gør mere og mere ud af at engagere børn i fastelavnsfester. For ikke længe siden hed det i et dansk dagblad: „Nu danner børnehaverne i stigende omfang rammen om de mindre børns hverdag — og fest. Her har fastelavnen fået et nyt tilholdssted for de gamle udfoldelser.“1 Men ikke alle ved at festen stammer fra hedensk tid. Vi bringer her nogle citater som belyser dens baggrund.
Datoen: „(Tysk: Fastelabend: aften før fasten); indledningen til fasten der begyndte askeonsdag og i katolsk tid varede 40 hverdage, dvs. til påskedag. . . . De tre dage før askeonsdag kaldtes flæskesøndag, flæskemandag og hvidetirsdag.“2
’De tre dage blev kaldt således fordi man i de to første styrkede sig med flæskemad til den kommende fastetid, og den tredje spiste hvid mad, mælkemad, dvs. brød eller boller i kogt mælk.’3
„Inden man begyndte på de 40 dages faste, holdt man fest i flere dage, hvor man spiste godt og fedt, . . . Man tømte simpelthen vinterens lagre af kød og fisk, drak og festede, holdt optog og karneval og meget andet.“4
Oprindelse: „Fastelavn er . . . af førkristen oprindelse; den er en rest af gammel naturdyrkelse og afholdtes i anledning af vårens komme.“2
„Mens festen havde et kristent indhold, var fastelavnen af hedensk oprindelse. Den havde sit udspring i gamle kultiske fester for vår og frugtbarhed.“1
„Kirken har forsøgt at vende den til sit formål, det lykkedes med måde i århundreder, men det er nu næsten alt sammen faldet væk, . . . og det er de hedenske momenter, der stadig rumsterer, nu uden religiøs aura. Målet var oprindelig frugtbarhedens dyrkelse, . . . Kirken har ikke noget rigtigt bibelsk belæg for at fejre fastelavn.“5
Fastelavnsriset: „Oprindelig hedensk er Skikken med Fastelavns-Riset, som har holdt sig til vore Dage. Kvinder, Dyr, Træer skal vækkes til Frugtbarhed ved Slag af Livskvisten.“3
„Fastelavnsrisning går tilbage til antikke frugtbarhedsriter.“2
Raslebøssen: „Fra en retssag i Ebeltoft 1533, hvor nogle af byens borgere stod anklaget for at ville kræve penge af udefra kommende til fastelavns-løjerne, ved vi, at fastelavnen blev fejret med omløben i byen tilbage i 1400-tallet. Ellers er det i Danmark især peblinge ved skolerne (i tilknytning til kirkerne), der drager udklædte og maskerede rundt fra hus til hus for at synge, spille små spil og tigge mad, drikke og penge til livets opretholdelse.“1
Maskerede optog: „Maskerne og forklædningen har deres praktiske betydning under karnevallets løssluppenhed. Men deres ophav er mere respektindgydende. I det gamle Rom skulle de mænd, der trakterede med livskvisten [et frugtbarhedsritual], være forklædt i bukkehuder.“5
’Katten af tønden’: „Til årstiden havde man valgt himmeltegnene vædder og tyr. Alt sammen udtryk for håb om avlekraft. Andre dyr skulle man derimod forjage, for eksempel katte. Man forestillede sig, at en by kunne slippe for pest, hvis en kat blev ombragt. Derfor slår man stadig katten af tønden. Fremgangsmåden er oprindelig begrundet i, at alle skal være med og være medskyldige — om højere magters velvilje eller onde magters modvilje.“5
Kilder:
1. Jyllands-Posten, 28. februar 1987.
2. Gyldendals Tibinds Leksikon.
3. Hagerups illustrerede konversations Leksikon.
4. Jyllands-Posten, 13. februar 1988.
5. Berlingske Tidende, 8. februar 1986.