Mirakler og syner — ikke længere nødvendige
DA JESUS gik på jorden udførte han mange mirakler. Han forvandlede vand til vin, skaffede mad til store folkeskarer, helbredte syge og uddrev dæmoner. Jesu lære, og det at han opfyldte Bibelens profetier vedrørende Messias, bevirkede at mange af hans samtidige lod sig overbevise. Andre ræsonnerede som så: „Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort, vel?“ — Johannes 7:31.
Hensigten med miraklerne
Hvad var hensigten med Jesu mirakler? Bibelen forklarer at Jesus skulle være ’en profet som Moses’. (5 Mosebog 18:15, 18) Jehova Gud gav Moses magt til at udføre visse mirakler som bevis for at han var den som Gud havde udvalgt til at udfri israelitterne fra fangenskabet i Ægypten. (2 Mosebog 4:1-9, 30, 31) På samme måde udførte Jesus sine mirakler for at vise at han var Messias, jødernes lovede befrier. — Apostelgerninger 3:22.
Men Jesu mirakler viste også at han havde fået overdraget særlig magt af Gud. Når Guds riges styre kommer til at omfatte hele jorden, vil Jesus til fulde gøre brug af den magt han i mindre målestok benyttede mens han var her på jorden. Vi kan tage miraklet med brødene og fiskene som et eksempel. (Lukas 9:12-17) I Guds nye verden vil Jesus sørge for at alle mennesker har nok at spise. (Salme 72:16) Han vil også kurere alle former for sygdom og derved gøre det muligt for lydige mennesker at leve evigt. (Åbenbaringen 21:4) Bibelen fortæller at han oprejste tre mennesker fra de døde, hvilket beviser at han også vil kunne oprejse de millioner der ligger i gravene. — Lukas 7:11-17; 8:40-56; Johannes 5:28, 29; 11:11-44.
Et kendetegn
En anden grund til at Jehova udførte mirakler i Israel, var at det skulle fjerne enhver tvivl om at israelitterne var hans udvalgte folk. (5 Mosebog 4:32-34) Desuden var det et helt folk der nød gavn af miraklerne, ikke blot nogle få privilegerede.
De mirakler der fandt sted i det første århundrede var et af beviserne for at Jehova nu havde rettet sin opmærksomhed mod den første kristne menighed frem for mod det kødelige Israel. (Mattæus 21:43; 27:51; Romerne 9:6; 11:7) De mange mirakler apostlene udførte var et vidnesbyrd om at Gud godkendte menigheden under hans søns, Jesu Kristi, ledelse. — Apostelgerninger 2:22, 43; 4:29, 30; Hebræerne 2:3, 4.
Dengang lagde folk blot de syge på steder hvor de håbede at Peters skygge ville falde på dem, og Bibelen siger at alle der blev ført hen til ham blev kureret. (Apostelgerninger 5:15, 16) Hvorfor bliver alle da ikke helbredt når de i tro besøger en helligdom her i vor tid?
Ikke nødvendigt med syner
Det skyldes først og fremmest at syner og mirakler ikke længere er nødvendige for at bevise at Gud har vendt sin opmærksomhed mod den sande kristne menighed frem for mod det kødelige Israel. I et brev til sine kristne trosfæller gjorde apostelen Paulus tydeligt opmærksom på at de mirakuløse gaver med tiden ville blive afskaffet. Der skulle komme et tidspunkt hvor mirakler ikke længere skulle være de sande kristnes kendetegn. — 1 Korinther 13:8-13.
Det at påkalde Jesu navn ville ikke være et tilstrækkeligt bevis for at man var en sand kristen. I sin bjergprædiken forudsagde Jesus at han ville afvise nogle der påkaldte ham idet de sagde: „Herre, Herre, . . . gjorde vi ikke mange Mirakler i dit Navn?“ Hvorfor afviste han disse mirakelmagere? Svaret lød: „Jeg har aldrig kendt jer. Gaa bort fra mig, I, som gør, hvad der er ondt!“ Nogle ville altså udføre mirakler i Kristi navn, men i virkeligheden være bedragere. — Mattæus 7:22, 23, Rosenørn-Lehn.
Det sande kendetegn
Hvordan er det, i betragtning af det foregående, muligt at identificere vor tids sande kristne? Jesus gav følgende kendetegn: „Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter . . . Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ Dagen før sin død sagde Jesus til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Det at udføre mirakler skulle tydeligvis ikke være et vedvarende kendetegn for sande kristne, men det at de lagde sand kærlighed for dagen. — Mattæus 7:18-20; Johannes 13:34, 35.
Bør ens tro da være mere eller mindre grundlagt på de „mirakler“ som i dag udføres i Kristi navn? Eller bør den udelukkende være grundlagt på den sandhed man finder i Guds ord, Bibelen? Det er vigtigt at man i lyset af Guds ord undersøger den adfærd som de der hævder at være Guds tjenere lægger for dagen.
Hvem er det der i dag overalt i verden udbreder kendskabet til Bibelen og søger at leve i harmoni med den? Hvem er det der verden over er kendt for deres enhed? Hvem er det der ikke har nogen nationale, politiske, racemæssige eller religiøse skranker? Hvem er det der nidkært er optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige? Hvis du i al oprigtighed ønsker svar på disse spørgsmål, vil Jehovas Vidner med glæde tilvejebringe de kendsgerninger du behøver for selv at kunne besvare dem. Føl dig blot fri til at henvende dig til Jehovas vidner i dit nabolag, eller i den lokale rigssal. De vil hjælpe dig til at sætte din lid til Jehova og hans søn Jesus Kristus, for „der er ikke frelse i nogen anden“. — Apostelgerninger 4:12.
[Illustration på side 10]
Mirakuløs helbredelse er ikke længere den sande kristne menigheds kendetegn