Hvorfor tillod Gud Holokaust?

HOLOKAUST har fået mange til at tvivle på Guds eksistens. Både jøder og ikkejøder stiller spørgsmålene: Hvis der findes en Gud, hvorfor tillod han det så? Er det tilstrækkeligt at tilskrive det ’menneskers grusomhed mod hinanden’? Eller er der andre faktorer der forklarer hvordan mænd og kvinder med en „civiliseret“ baggrund kunne se gennem fingre med, undervise i, tolerere eller aktivt deltage i statsautoriserede mord og folkedrab?

Det konservative jødiske samfund i De Forenede Stater har for nylig udgivet en „Vejledning om principperne for konservativ jødedom“, hvori det hedder: „Det ondes eksistens har altid udgjort den alvorligste hindring for troen. Med de uhyrlige rædsler som fandt sted i Auschwitz og Hiroshima, har dette dilemma antaget en ny og grufuld dimension her i vor tid. Det evigt tilbagevendende og uforklarlige spørgsmål som opkommer i den troendes sind, er hvordan en retfærdig og mægtig Gud kunne tillade at så mange uskyldige mennesker blev udryddet.“

Jehovas vidner har ligesom millioner af andre været interesserede i at få svar på dette spørgsmål, og dét med god grund, for mange af deres trosfæller led døden i de nazistiske koncentrationslejre. Hvorfor har Gud tilladt ondskaben?

Den frie vilje og stridsspørgsmålet

Den førnævnte jødiske publikation besvarer en del af spørgsmålet, idet den siger: „Ved at give menneskene en fri vilje begrænsede Gud det råderum han ville få i fremtiden. Hvis ikke mennesker har mulighed for at træffe det forkerte valg når de stilles over for det gode og det onde, er begrebet valgfrihed uden mening. At Gud udstyrede mennesket med en fri vilje kan ses som et udtryk for hans kærlighed til os, en kærlighed der giver os mulighed for at vise vor integritet og modenhed, men som også åbner mulighed for at vi træffer beslutninger der volder stor sorg.“

Dette stemmer med De Hebraiske Skrifter. Lige fra begyndelsen har mennesket haft frihed til at træffe sit eget valg. Adam og Eva valgte at være ulydige mod Gud (1 Mosebog 3:1-7), og Kain valgte at myrde sin broder Abel. (1 Mosebog 4:2-10) Jehova gav også fortidens israelitter et valg: „Se, jeg har i dag forelagt dig livet og lykken, og døden og ulykken. . . . Og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ — 5 Mosebog 30:15, 19.

Men der er en vigtig faktor som ikke nævnes i den føromtalte jødiske publikation. Den der gjorde oprør mod Gud og som senere forårsagede den trofaste Jobs lidelser, er stadig virksom. Han fordærver menneskers sind med djævelske tanker der i nogle tilfælde har ført til oprettelsen af koncentrationslejre, og til tortur og massemord. Vedkommende bliver klart identificeret i Jobs bog som den oprørske, himmelske gudesøn Satan, hvis navn betyder modstander. — Job 1:6; 2:1, 2.

Satans indflydelse og de tilbud han fremsætter præger vore dages verden, hvilket fører til vold og ringeagt for livet og moralnormerne. Alt hvad der kan bortlede menneskers opmærksomhed fra håbet om Guds rige, hvad enten det er politiske ideologier, racemæssige og religiøse splittelser, stofmisbrug, forlystelsessyge eller idoldyrkelse, tjener Satans hensigt. Det er derfor ikke så mærkeligt at Bibelen har forudsagt at når denne onde åndeskabning blev kastet ned til jordens nærhed, ville det betyde et ve for „jorden og havet“, for „Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. Siden 1914 har vi levet i tiden for hans voldsomme harme. — Åbenbaringen 12:12.

Mennesker har altid haft mulighed for at underlægge sig enten Guds styre eller hans modstander Satans styre. Dette valg har i 6000 år været et stridsspørgsmål mellem Gud og Satan. Men Bibelen lader forstå at Jehova Gud har sat en tidsfrist for afgørelsen af spørgsmålet — og siden 1914 har vi levet i endens tid for denne verdensordning som styres af Satan. — 2 Timoteus 3:1-5, 13.

Guds rige vil inden længe fjerne alle der foretrækker at gøre det onde. De der vælger det gode vil få skænket evigt liv på en fuldkommen og renset jord under Guds herredømme. — Åbenbaringen 11:18; 21:3, 4.

„Se! Jeg gør alting nyt“

Den fremtid som Gud har tiltænkt jorden og dens lydige beboere vil fjerne alle fortidens dystre minder fra vort sind: „Det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ — Esajas 65:17, da. aut.

Når Guds herredømme er en realitet over hele jorden, vil alle de lidelser som mennesker har måttet gennemgå, til sidst viskes bort fra deres sind. Til den tid vil glæderne fortrænge ethvert uhyggeligt minde, for Bibelen lover: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4, 5.

Bibelen viser tydeligt at den tid er nær hvor Gud vil bruge sin store magt til at fjerne dem der forårsager lidelser, det være sig mennesker eller dæmoner. I Ordsprogene 2:21, 22 hedder det: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden.“ Ja, Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Det omfatter også Satan Djævelen.

Gud vil ikke tillade at de onde ødelægger jorden ret meget længere. Han vil heller ikke tillade at onde mennesker piner, torterer og fængsler deres medmennesker. Enhver der vælger ikke at rette sig ind efter hans retfærdige love, vil ikke blive tolereret. Kun de der respekterer Guds love og gør hans vilje, vil fortsat kunne leve.

For mere end 4000 år siden så Gud „at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. Derfor lod han Vandfloden komme over jorden. (1 Mosebog 6:5) I dag har Gud endnu større grund til at skride ind. Men hvis vi allerede nu priser Gud som vi rettelig bør, vil det evige liv inden længe blive vor lykkelige lod. — Esajas 65:17-25; Johannes 17:3; 1 Timoteus 6:19.

Men hvad med de millioner der er døde og som befinder sig i gravene, deriblandt ofrene for Holokaust? Hvilket håb er der for dem? Vil de blive glemt?