Et helt bibliotek på dit bord

FORESTIL dig en litteratursamling som kan stå mål med nogle af verdens største biblioteker — og at du har den lige ved hånden. Forestil dig millioner af artikler og uddrag fra tusinder af bøger, tidsskrifter, aviser og andet — og at det alt sammen kan være på dit skrivebord.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det takket være tre af den moderne teknologis frembringelser: En personlig datamat, et modem og en telefonlinje. (Et modem er et apparat som kan sende og modtage data via en telefonlinje.) Ved hjælp af dette udstyr kan en personlig datamat fungere som et helt bibliotek.

Hvis man skal finde noget på et almindeligt bibliotek, hvor tusinder af bøger og tidsskrifter står omhyggeligt ordnet og systematiseret, er man nødt til at bruge megen tid på at lede kataloger eller kartoteksskuffer igennem. Men selv efter at man har ledt i et katalog, er der ingen garanti for at den bog man ønsker ikke allerede er lånt ud.

Den nye tidsalder

Med en personlig datamat og et modem kan man få adgang til et langt større edb-anlæg som indeholder en „database“ med millioner af uddrag fra bøger, tidsskrifter, nyhedstelegrammer og andre kilder. Og det hele er katalogiseret i bestemte edb-„kartoteker“ som man kan få adgang til ved hjælp af nogle enkle kommandoer.

Hvor finder man et sådant avanceret net? Flere lande i den vestlige verden har oprettet det. I Frankrig er der for eksempel et meget omfattende edb-net til forbrugernes rådighed. Her beskriver vi kort hvordan systemet fungerer i USA:

Hvis en forretningsmand for eksempel ønsker at finde oplysninger om aktieopkøb i nogle tidsskrifter, kan han indtaste et kodeord og udbede sig oplysninger om tidsskrifter. Når han så har fået adgang til databasen med den ønskede type litteratur, kan han søge videre ved at skrive: „Søg aktieopkøb.“ I løbet af nogle få sekunder søger edb-anlægget gennem 1,4 millioner tidsskriftartikler fra de sidste seksten år.

Alle de artikler der indeholder ordet „aktieopkøb“ bliver sorteret fra, og det samlede antal artikler bliver vist på skærmen med titel, dato og skribent, såvel som et kort resumé med yderligere oplysninger. Hvor meget koster det ham? Måske 15-20 kroner.

På tilsvarende måde kan en husmoder få nye ideer til madlavningen ved at se på opskrifter fra forskellige lande. Man kan også hente oplysninger om boligindretning og mode. Medicinere kan få et overblik over den nyeste forskning inden for mikrobiologien og kan ligeledes følge med i de nyeste regulativer for medicinalindustrien. Advokater kan finde frem til tidligere sager der har lighedspunkter med deres nuværende klienters situation, og undersøge de forskellige måder hvorpå en given sag er blevet behandlet ved domstolene.

Studerende kan bogstavelig talt undersøge et hvilket som helst emne der bliver behandlet i skolen. Det forretningsmanden gjorde med emnet „aktieopkøb“ kan en studerende gøre med for eksempel emnet „sorte huller“. Systemet vil også have interesse for lærere, skribenter, forskere og virksomhedsledere.

Prisen

Prisen for denne serviceydelse er relativt lav, men afhænger dog for en stor del af hvilken database man benytter. Selvfølgelig varierer priserne fra firma til firma ligesom det er tilfældet i enhver anden branche.

Generelt set betaler man kun for den tid man er tilsluttet edb-anlægget og for udbyttet af søgningen. Ét servicecenter tager i gennemsnit 7,50 kroner i minuttet, mens det gennemsnitlig tager omkring ti minutter at foretage en informationssøgning. Tidspunktet på dagen spiller også ind. Hvis man foretager søgningen uden for den normale arbejdstid, kan man spare helt op til 50 procent.

For at gøre det endnu billigere tilbyder servicebureauerne som regel hjælp i form af servicemedarbejdere eller emnespecialister. Disse moderne bibliotekarer kan hjælpe én med at lægge en strategi før man begynder at søge. Dette sparer både tid og penge. Nogle servicebureauer som arbejder for erhvervslivet, især advokater, opkræver en månedlig afgift. Interessant nok undgår nogle mindre advokatfirmaer denne ekstra udgift ved at købe tid fra større firmaer som abonnerer på serviceydelsen og som har fuldtidsansatte til at søge efter oplysninger på denne måde.

Men hvad nu hvis man ikke har forstand på datamater? Eller hvis man ikke har råd til en personlig datamat, et modem og en ekstra telefonlinje? Hvad så hvis man ikke har tid til at søge efter oplysninger, selv om man måske nok har råd til det nødvendige udstyr?

Siden denne service kom frem har biblioteker og læreanstalter også vist interesse for den. Og interessen har været gensidig. Servicebureauerne betragter bibliotekerne og universiteterne som et godt marked for deres serviceydelser, mens bibliotekerne ser serviceydelsen som et tiltalende og effektivt værktøj. Dette har resulteret i et udmærket samarbejde.

Servicebureauerne har tilbudt deres serviceydelser billigt til disse institutioner, hvilket igen er kommet lånerne til gode. Man kan derfor nu som låner eller studerende søge efter oplysninger uden selv at eje en datamat.

Som det er tilfældet med mange andre af den moderne teknologis frembringelser, såsom mikrobølgeovne og digitalure, bliver prisen for at søge efter oplysninger også stadig lavere. Dette gør at mange flere har råd til ’biblioteket der kan være på et bord’.

[Ramme på side 27]

Den nye bibliotekar

I nogle lande er der kommet en ny type bibliotekar som borgerne kan få fat i uden at forlade deres hjem. De tager i stedet telefonen og ringer til ham. Han er kendt som informationsformidler. Han befinder sig på et kontor, og mod et gebyr vil han undersøge et givet emne ved hjælp af den særlige datatransmission der er omtalt i denne artikel.

Hans job er ikke så let som man skulle tro. Han skal ikke alene vide hvilken af de flere tusind databaser han skal søge i, men også hvordan han lettest kan komme gennem en bestemt database og hvilke nøgleord han skal lede efter.