Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/11 s. 9-10
  • Hvad kan stjernerne fortælle os?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad kan stjernerne fortælle os?
  • Vågn op! – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Et tydeligt budskab
  • Den kraft der styrer alt
  • Universets love vidner om livets mening
    Der er en mening med livet
  • Det ærefrygtindgydende univers
    Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?
  • Stjernerne har et budskab til dig!
    Vågn op! – 1994
  • Hvem har bestemt de love der styrer universet?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/11 s. 9-10

Hvad kan stjernerne fortælle os?

STJERNEHIMMELEN er et fantastisk syn, selv når man betragter den med det blotte øje. Den sølvskinnende måne, de utallige blinkende stjerner og Mælkevejens lyse bånd — det virker uendelig fredfyldt og samtidig mystisk. Uvilkårligt tænker vi: ’Hvorfor er det der? Kan det fortælle os noget?’

I umindelige tider har menneskene forsøgt at finde svarene på disse gådefulde spørgsmål. Først i nyere tid er videnskaben begyndt at forstå hvor ufattelig stort det fysiske univers er, og hvor ubetydelig lille Jorden er i sammenligning. Det er en absurd tanke at stjernehobenes milliarder, der befinder sig millioner af lysår borte, kun skulle være til for at fortælle os om vores skæbne! De må kunne fortælle os noget langt vigtigere.

Et tydeligt budskab

Skønt nogle, som vi har set, forsøger at læse mystiske tegn og varsler i stjernerne, finder langt flere at stjernehimmelens pragt har et mere ophøjet budskab, et budskab der rører deres dybeste følelser og vækker ærefrygt og respekt. „Naturlovene i universet er så nøjagtige,“ har raketeksperten Wernher von Braun sagt, „at [de] må være fastsat af en eller anden.“ Tilsvarende har tidligere astronaut John Glenn bemærket om „den orden, der hersker i hele universet omkring os,“ at den eneste logiske slutning er at „en skabende kraft . . . har bragt himmellegemerne ind i deres kredsløb og holder dem i deres bane“.

Det er imidlertid ikke kun højtuddannede fagfolk og berømte videnskabsmænd der kan se dette. En hebraisk konge fra fortiden blev for eksempel så bevæget ved synet af stjernehimmelen at han poetisk udtalte nogle ord som beskriver de fleste menneskers naturlige reaktion:

„Himmelen forkynder Guds herlighed,

ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.

Dagene lader tale vælde frem,

og nætterne fremfører kundskab.

Der er ingen tale, og ingen ord;

dens stemme høres ikke.

Dens målesnor er nået ud over hele jorden,

og dens udsagn til det frugtbare lands yderste ende.“ — Salme 19:1-4.

Ligesom et mesterligt maleri afslører noget om kunstnerens personlighed og evner, kan stjernerne fortælle os noget, men uden tale, ord eller stemme. Ikke at de er fortryllede eller på en eller anden måde kan påvirke vor personlighed og fremtid. Nej, den orden og planmæssighed der kommer til udtryk i stjernevrimmelen udsender det klare budskab at de er frembragt af en fornuftbegavet og magtfuld Formgiver og Skaber. Som apostelen Paulus udtrykte det: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:20.

Den kraft der styrer alt

Gennem studiet af det fysiske univers har forskerne opdaget at alt stof — fra de største galakser til de mindste atomer — styres af visse naturlove. Og vi er en del af dette univers der styres af veldefinerede love og principper, deriblandt morallove.

Filosoffen og læreren Immanuel Kant, der levede i Tyskland i det 18. århundrede og er berømt for sine afhandlinger om logik og fornuft, skrev: „To ting fylder sindet med stadig ny og voksende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende vi mediterer over dem: stjernehimmelen over os og moralloven i os.“ Ja, den der har skabt de love som styrer den fysiske stjernehimmel har også skabt „moralloven i os“. (Romerne 2:14, 15) Denne indre lov kan, hvis den næres og udvikles af Guds ord, lede os i vor søgen efter lykken og meningen med livet. Derfor sagde salmisten videre, efter at han ved at betragte stjernehimmelen var blevet bevæget til at erkende Guds herlighed:

„Jehovas lov er fuldkommen, giver sjælen ny styrke.

Jehovas formaning er pålidelig, gør den uerfarne viis.

Jehovas bestemmelser er retskafne, fryder hjertet;

Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.

Jehovas frygt er ren, består for evigt.

Jehovas domme er sande, har vist sig retfærdige hver og én.“ — Salme 19:7-9.

Hvad kan stjernerne da fortælle os? At Skaberen i sin visdom og kærlighed ikke blot har sørget for fysiske love der styrer det komplicerede univers omkring os, men også morallove der kan lede os i vort travle og omskiftelige samfund. Nej, Gud har ikke skabt os som skakbrikker, hvis „karakter“ er forudbestemt og hvis „træk“ styres af spilleren. I stedet har han givet os morallove der kan hjælpe os til at gøre det der er klogest, men han har stillet os frit — det er op til os selv om vi vil acceptere og følge disse gudgivne morallove.

Hvor kan vi finde disse love? Apostelen Paulus forklarer: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:16, 17) Ja, Guds inspirerede ord, Bibelen, indeholder gavnlige retningslinjer for alle menneskets forehavender. Derfor giver Bibelen os denne tilskyndelse: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. Vær ikke viis i dine egne øjne. Frygt Jehova og hold dig fra det onde.“ — Ordsprogene 3:5-7.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del