Et kongerige bygget på sand, olie og religion

HVILKET land er lige så stort som Vesteuropa, har en befolkning på kun 12 millioner og består hovedsagelig af ørken? Hvilket kongerige blev grundlagt i 1932, fandt store olieforekomster i sin undergrund i 1938, og blev verdens tredjestørste producent af råolie? Hvilket kongerige har Koranen som grundlov og er hjemsted for to af den islamiske verdens helligste byer og moskeer?

Svaret er Saudi-Arabien, der har kong Fahd Bin Abdul Aziz som regent. Med et areal på 2.240.000 kvadratkilometer dækker landet størstedelen af Den Arabiske Halvø, som er omgivet af Rødehavet mod vest, Det Arabiske Hav mod syd og Den Persiske Bugt mod vest.

Min interesse for dette arabiske land blev vakt da jeg i avisen læste om en udstilling i New York som var sponsoreret af den saudiarabiske regering. Jeg ville gerne vide mere om dette lands fremmedartede kultur og livsform. Og eftersom jeg sandsynligvis aldrig ville komme til Saudi-Arabien, hvorfor så ikke lade Saudi-Arabien komme til mig?

Det gamle og det nye Saudi-Arabien

Da jeg kom ind på udstillingen fornemmede jeg straks at der var gjort alt for at give offentligheden et positivt indtryk af dette arabiske land. Unge saudiere som studerede på amerikanske universiteter, fungerede som velinformerede guider. De var alle sammen iklædt den typiske tib tob, en lang, hvid kjortel. Desuden bar hver af dem en rød- og hvidternet sutra, et hovedklæde som holdes på plads af en dobbeltring af sort snor. De talte alle et udmærket engelsk og var ovenud villige til at besvare et hvilket som helst spørgsmål der blev stillet.

I en forhal med dæmpet belysning blev der vist billeder af den saudiske kongefamilie samt et lysbilledshow som præsenterede landet. Derefter besøgte jeg et afsnit som skildrede arabernes og beduinernes traditionelle livsform. Et sort beduintelt var udstillet sammen med alt det udstyr der hører nomadelivet til. Den moderne teknologis fremtrængen har imidlertid bevirket at den gamle beduinlivsstil, med sin legendariske gæstfrihed over for fremmede, er ved at dø ud.

Det følgende afsnit skildrede den religiøse drivkraft der styrer livet i Saudi-Arabien, nemlig islam.a

Mekka, Ka’abaen og Koranen

Islams hellige bog, Koranen, hvoraf der var udstillet flere håndskrevne udgaver, „betragtes som [Saudi-Arabiens] grundlov og normen for al etik og vejledning,“ oplyser en brochure. En anden tryksag forklarer: „Hele riget former sin sociale, politiske og økonomiske aktivitet i lyset af den islamiske lære.“ Men det overordnede tema for dette afsnit var pilgrimsbyen Mekka (arabisk: Makkah), med den kæmpemæssige moské og Ka’abaen i midten, vist som modeller i stor målestok.

Ka’abaen er en stor, terningformet stenbygning som er dækket af et tykt, sort klæde. Ifølge en muslimsk publikation er den „det tilbedelsessted som Gud påbød Abraham og Ismael at bygge for mere end fire tusind år siden“.b Islam (der blev grundlagt af profeten Muhammad i det syvende århundrede efter vor tidsregning) hævdes at stamme fra Abraham, den patriarkalske forløber for jødedommen og kristendommen, og er derfor en af de tre store monoteistiske religioner.

Ka’abaen står midt på en kæmpemæssig åben plads i den store moské i Mekka. Hvert år kommer mere end én million muslimer på pilgrimsfærd (ḥadjdj) til moskeen for at bede og gå rundt om Ka’abaen syv gange. Enhver sund og rask muslim betragter det som sin pligt at foretage denne rejse mindst én gang i sit liv. På udstillingen var der også en model af den store moské i Medina (arabisk: Madinah), hvor Muhammad ligger begravet.

Af særlig interesse var de kæmpemæssige, rigt udsmykkede døre fra Ka’abaen som blev vist på udstillingen. Normalt får kun muslimer disse døre at se, eftersom de er de eneste der får lov at komme ind i moskeen i Mekka. Det var ikke til at tro at dørene var originale, før guiden forklarede at de havde været i brug fra 1942 til de blev udskiftet i 1982. De er fremstillet af guld og sølv og udsmykket med guldplader hvori der er indgraveret vers fra Koranen på arabisk. På en væg ved siden af hang en kiswah — et tykt, sort klæde der havde været brugt som dække over Ka’abaen — som var udsmykket med citater fra Koranen, broderet i guld.

Dagligliv i Saudi-Arabien

Videre på udstillingen havde man genskabt typiske gadescener hvor kunsthåndværkere vævede måtter, smedede køkkenredskaber, fremstillede typiske arabiske tøfler af læder, enkle fuglebure af træ eller formede lertøj på en foddrevet drejeskive.

Efterhånden kom jeg til det afsnit der fortalte om hvad det moderne Saudi-Arabien har udrettet. Det var tydeligt at fundet af olie havde ændret økonomien og levefoden i landet. I 1938 fandt ARAMCO (Det Arabisk-amerikanske Olieselskab) store olieforekomster i undergrunden. Flasker med den sorte væske var udstillet. En brochure fra olieselskabet oplyser: „Aramco har nu mere end 43.000 ansatte, omkring 550 produktionsbrønde, 20.500 kilometer rørledninger og over 60 raffinaderier.“

Med et så solidt økonomisk grundlag er det ikke mærkeligt at Saudi-Arabien, ifølge en brochure, kan drive omkring 15.000 skoler og uddannelsescentre med tilsammen over 2,5 millioner elever. Skolegang og uddannelse er gratis for alle, helt op til universitetsniveau — og der er syv universiteter.

Olie er naturligvis ikke alt i Saudi-Arabien. Der er bygget store kunstvandingsanlæg, og landbruget er vokset i en sådan grad at landet nu eksporterer fisk, fjerkræ, hvede, dadler, grøntsager, mælkeprodukter og andre landbrugsvarer.

Medaljen har også en bagside

Efter mit tre timer lange besøg i „Saudi-Arabien“ var jeg imponeret over hvad denne forholdsvis lille nation har formået. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor anderledes forholdene ville have været hvis alle andre lande havde haft tilsvarende adgang til olie eller andre råstoffer som har betydning på verdensmarkedet.

Skønt jeg fandt udstillingen meget oplysende, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til hvor få oplysninger man egentlig fik om landets religion. Jeg fik intet at vide om selve Ka’aba-stenen, en sort meteorsten som bliver tilbedt af de muslimer der besøger Mekka. Før grundlæggelsen af islam „blev stenen tilbedt som en fetich,“ oplyser Philip K. Hitti i sin bog History of the Arabs. Traditionen siger at Ismael modtog den sorte sten fra engelen Gabriel, mens han var i færd med at bygge Ka’abaen.

Et andet forhold jeg heller ikke fandt nogen oplysninger om på udstillingen, er splittelsen mellem de to store islamiske grene, sunnimuslimerne og shiamuslimerne. Denne splittelse stammer helt fra Muhammads død og skyldes forskelle i opfattelsen af hvem der er hans retmæssige åndelige efterfølgere — om det er profetens slægtninge, som shiamuslimerne mener, eller om det afgøres ved valg, som hovedparten af sunnimuslimerne går ind for. Saudierne tilhører den strenge wahabi-sekt som hører til hanbali-retningen, den mest rigoristiske af de fire retninger blandt sunnimuslimerne.

I øvrigt glimrede arabiske kvinder ved deres fravær på udstillingen, formodentlig på grund af saudiernes strenge fortolkning af de islamiske love om kvinders rolle i det offentlige liv.

Da jeg forlod udstillingen blev jeg uundgåeligt mindet om den talemåde, at enhver medalje har en bagside. Udenfor på gaden havde der samlet sig arabiske demonstranter som uddelte tryksager for at påpege grusomheder og uretfærdigheder som de hævdede var blevet begået i Saudi-Arabien, og for at gøre opmærksom på mangelen på demokrati i landet (der findes ingen verdslig forfatning eller et parlament). Det gik op for mig at for nogle består tilværelsen af andet end sand, olie og religion. Men jeg havde i det mindste fået lidt bedre indblik i tilværelsen i Saudi-Arabien og den indflydelse islam har på befolkningen. — Indsendt.

[Fodnoter]

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SAUDI-ARABIEN

Mekka

IRAN

IRAK

SUDAN

Det Røde Hav

Det Arabiske Hav

[Illustrationer på side 17]

(Fra venstre) Døre fra Ka’abaen, arabisk kunsthåndværker og broderet arabisk skrift

[Kildeangivelse]

David Patterson