Hvis er skylden?

„DET ER i orden at man drikker sig fuld.“ Denne holdning er udbredt, siger Jim Vanderwood fra Mohawk Valleys Alkoholråd i staten New York. Desværre må man indrømme at umådeholdent drikkeri nærmest overalt er en indgroet del af samfundsmønsteret.

De fleste steder har det i årevis været accepteret at folk drak tæt. Dette har undermineret normerne. Som Vanderwood siger: „Se blot på filmene. Vi har altid hyldet ham der kunne drikke andre under bordet og stadig gå ud og spille barsk cowboy. Det er noget der styrker selvfølelsen. Hvordan bekæmper man sådan noget?“

Hovedskylden hviler naturligvis på de skadevoldende spritbilister, men det holdningsløse, eftergivende samfund med dets uligevægtige indstilling til alkohol bærer et medansvar.

„Drikkeri accepteres ikke blot, men anbefales ligefrem,“ siger Jim Thompson, der arbejder med kriminalprævention. Han udtaler til Vågn op!: „Mange sportsbegivenheder er knyttet til alkoholindustrien, for eksempel bryggerierne.“ Han bemærker at under en hel del sportsbegivenheder er „mange af de bedste reklamer i tv ølreklamer, hvor alle berømthederne anbefaler deres yndlingsøl“.

I USA blev et landsseminar under ledelse af forhenværende medicinaldirektør C. Everett Koop for nylig boykottet af Radio- og Fjernsynsforeningen samt Reklamebranchens Landsforening fordi man drøftede spørgsmålet om strafansvar i forbindelse med spirituskørsel. Dr. Patricia Waller, der førte forsædet i seminarets undervisningsgruppe, udtalte: „Faktum er at det er os [samfundet] der har skabt dette problem, og folk er tankeløse nok til at give efter for den påvirkning vi har udsat dem for siden de var gamle nok til at forstå fjernsynets budskaber. Men [samfundet siger:] ’Vi er ikke skyldige. Det er ikke vores problem.’“

Problembarn i dag — vanedranker i morgen

Drikkeri forherliges i tv, film og reklamer. Det unge, modtagelige sind påvirkes af budskabet: ’Du kan drikke og leve lykkeligt til dine dages ende.’

„En gennemsnitsdreng vil 75.000 gange se nogen drikke alkohol på skærmen før han selv bliver så gammel at han ifølge loven må få alkohol udskænket,“ udtaler dr. T. Radecki fra USA’s Nationalforening mod Vold i Fjernsynet. Den britiske forsker Anders Hansen har ved en undersøgelse af udsendelserne i Storbritanniens bedste sendetid konstateret at der i godt 71 procent af alle fiktionsprogrammer bliver indtaget alkohol. Gennemsnitlig er der 3,4 drikkescener pr. time, og kun „i meget få tilfælde [skildres] alkoholforbrug sammen med de mere specifikke følger“, som for eksempel trafikulykker og drab, siger Anders Hansen beklagende.

I The Washington Post har skribenten Colman McCarthy udtrykt det på denne måde: „Festivitasen omkring . . . tidligere sportsstjerner som blikfang for alkoholiske drikke er led i reklamefremstød der skal tryllebinde børn og give unge studerende den opfattelse at der til rigtig hygge hører drikkeri i stor stil. Skal man tro dem der lovpriser diverse drikkevarer, er man nul og niks hvis man ikke svinger bægeret.“

I Sovjetunionen er spirituskørsel et nationalt problem. Nogle embedsmænd tvivler på at man kan ændre befolkningens drikkevaner. „Det ligger i vore russiske rødder,“ har én sagt. Hvorom alting er, anser mange drikkeri for en slags tidsfordriv. De unge og letpåvirkelige vokser derfor op i et spiritusmiljø.

J. Vanderwood siger at USA har „en ung drikkekultur“, og at „der sættes lighedstegn mellem alkohol og softball, bowling, fodbold og hyggestunder. Alkohol og adspredelse er uløseligt forbundet.“ Han bemærker videre: „Man kan vokse sig fra det hvis man ikke er blevet mentalt, socialt eller fysisk afhængig,“ men advarer så: „Ét veldokumenteret forskningsresultat er at hvis man begynder at drikke støt når man er 14, 15 eller 16, kan man blive afhængig i løbet af et år, mens man i 20’erne kan blive det på få år.“

Kan det undre nogen at den hyppigste dødsårsag blandt unge mellem 16 og 24 i USA er færdselsulykker som skyldes spirituskørsel? Det samme er utvivlsomt tilfældet i mange andre lande. Dr. Waller konkluderer derfor at ansvarsbevidste forældre der prøver at lære deres børn at vise mådehold i forbindelse med alkohol, vil erfare at samfundet med sin principløse indstilling trækker i den modsatte retning.

Problembarn i dag — vanedranker i morgen. Sådan går det let. Og ofte er han umulig at resocialisere og bliver en risikotrafikant. Efter at have været dømt til at følge et behandlingsprogram tog en 34-årig gentagelsesovertræder på soldetur og kørte i sin bil i den forkerte vejbane af en landevej i Kentucky. Han ramte en busfuld teenagere og sendte 27 mennesker — 24 unge og 3 voksne — i flammedøden. Det er en sørgelig kendsgerning at over en fjerdedel af de trafikanter som får spritdomme, tidligere har været i konflikt med loven.

Alkohol — en lovlig rusgift

Mange autoriteter påpeger at alkohol er en lovlig rusgift, og sammenligner den med andre vanedannende stoffer.

Ved et særligt orienteringsmøde i Det Hvide Hus erklærede præsident Bush at spirituskørsel er „lige så skadevoldende som crack, rammer lige så vilkårligt som bandevold og dræber flere børn end de to andre årsager tilsammen“. Han fremhævede også nødvendigheden af at „lære sine børn at alkohol er en rusgift“.

Hvis du hidtil ikke har regnet alkohol for en rusgift, er du ikke ene om det. Trafikeksperten C. Graziano siger: „Mange forbinder ikke de to ting med hinanden — ikke engang alle jurister, læger og dommere. Alle kan blive afhængige af alkohol. . . . Det er så lettilgængeligt!“ Eftersom alkoholiske drikkevarer er lovlige i de fleste lande, fås de i mange forretninger uden nævneværdig kontrol.

På grund af kalorieindholdet er alkohol teknisk set et næringsmiddel. Men det må også henregnes til rusmidlerne, da det sløver centralnervesystemet. I store doser påvirker det organismen narkotisk på samme måde som barbiturater. På grund af dets „stemningsforandrende egenskaber virker det afspændende,“ oplyser J. Vanderwood. „Det får en til at slippe hæmningerne og ændrer ens tankegang. Man overvurderer sine evner.“ Deri ligger problemet med spirituskørsel. Som Vanderwood konkluderer: „Man bliver handicappet, hvilket smitter af på ens dømmekraft og præstationer.“

Under pres, for eksempel i forbindelse med skilsmisse, arbejdsløshed og familieproblemer, søger nogle tilflugt i alkohol. I denne tilstand bærer folk sig „irrationelt og uansvarligt ad, blandt andet ved at køre i beruset tilstand,“ hedder det i Journal of Studies on Alcohol.

Ens evner påvirkes imidlertid også før beruselsen indtræder. Blot én eller to genstande kan nedsætte dømmekraften og gøre én farlig i trafikken.

Det er sørgeligt at samfundet er blevet forgiftet med denne dødbringende blanding af pengebegær og slaphed over for en lovlig, men yderst risikobetonet, væske. Hvordan kan man trøste ofrene for denne svøbe? Er der noget velbegrundet håb om at dette misbrug og dets følger vil høre op?

[Tekstcitat på side 10]

Teenagere der drikker tæt kan blive afhængige i løbet af et år

[Tekstcitat på side 10]

Ens evner som trafikant påvirkes også før beruselsen indtræder

[Illustration på side 9]

Drikkeri forherliges i tv og andre medier