Kontaktudvalg til Hospitaler — nu også i Danmark, Norge, Sverige og Finland

DEN 2.-4. november 1990 var Jehovas Vidners menigheder i Örebro i Midtsverige værter ved en begivenhed der havde historisk betydning for Jehovas vidner i Danmark og de andre skandinaviske lande. Fra Danmark, Norge, Sverige og Finland var 262 deltagere kommet tilrejsende for at modtage undervisning ved et tredages seminar for Kontaktudvalg til Hospitaler. Omkring 30 af deltagerne blev indlogeret på det svenske afdelingskontor (som ligger i Arboga, knap 50 kilometer fra Örebro), mens de fleste af de øvrige fik logi hos venner i Örebro — en gæstfrihed som alle værdsatte.

Hvad er Kontaktudvalg til Hospitaler? Denne ordning, som også blev beskrevet i Vågn op! for 22. november 1990, har som formål at bygge bro over den kløft der eksisterer mellem læger og patienter som er Jehovas vidner fordi Vidnerne nægter at modtage blodtransfusion. Kontaktudvalgene er små regionale komitéer af erfarne Jehovas vidner der er nedsat for at tjene som rådgivere og ’brobyggere’.

Omkring hundrede sådanne udvalg har i tre år været i funktion i De Forenede Stater — med godt resultat. Derfor udvides ordningen nu til også at omfatte andre dele af verden. I foråret 1990 blev den indført i otte lande i Stillehavsområdet. Og nu, ved seminaret i Örebro, blev systemet introduceret i Skandinavien. Tre repræsentanter fra Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn i New York ledede det tredages seminar, og programmet blev tolket til dansk, svensk og finsk.

I sin indledning pegede Eugene Rosam fra Brooklyn på at kontaktudvalgenes arbejde bygger på Jesu ord: „Jeg blev syg, og I så til mig.“ (Mattæus 25:36) Ja, omsorg for syge trosfæller hører med til det grundlæggende i kristendommen. Vore syge venner kan komme ud for et meget stærkt pres når læger mener at blod er nødvendigt for at redde deres liv. I De Forenede Stater har kontaktudvalgene imidlertid været i stand til at samle en liste på over 7600 læger som har erklæret sig villige til at foretage operationer på Jehovas vidner uden at bruge blod. Og listen over sådanne læger vokser med omkring 100 hver måned.

Der er faktisk en stigende tendens overalt i verden til at gå bort fra blodtransfusion. Visse hospitaler i USA annoncerer endda i aviserne med at de udfører operationer uden blod. Kontaktudvalgene sætter derfor ind på et meget gunstigt tidspunkt.

Et ord som ofte blev hørt under seminaret, var alternativ. Vi afviser ikke lægebehandling; men når det drejer sig om blodtransfusion ønsker vi alternativ lægebehandling uden brug af blod. Her henviser ordet „alternativ“ ikke specielt til det man også kalder „naturmedicin“, men til en hvilken som helst behandling hvori blod ikke indgår. Vagttårnets Selskab har gjort det store arbejde at gennemsøge den internationale lægelitteratur fra de sidste 25 år for at samle den lægevidenskabelige forsknings resultater og erfaringer angående sådanne alternativer.

Elleve læger som selv er Jehovas vidner var til stede ved seminaret. I et interview udtrykte de deres værdsættelse af dette arbejde og af det omfattende lægevidenskabelige stof som Selskabet har samlet. Der udgives omkring 3600 lægetidsskrifter i verden, og hver måned publiceres der 40.000 medicinske artikler — så det er umuligt for læger at holde sig informeret om alt hvad der sker inden for lægevidenskaben. Desuden har blodtransfusioner på de fleste hospitaler været en standardbehandling som blev brugt rutinemæssigt. Af disse grunde har alternativerne til blodtransfusion fået meget lav prioritet. „Udbredelsen af kendskabet til alternativer vil derfor være til gavn for ikke bare Jehovas vidner, men alle som har brug for lægebehandling,“ bemærkede en af de interviewede læger. Og seminaret i Örebro udrustede på fortrinlig måde deltagerne til deres kommende opgaver.

I Danmark er der nu oprettet syv regionale Kontaktudvalg til Hospitaler. Disse vil foretage henvendelser til landets sygehuse. En af deres opgaver bliver at afholde møder med sygehusenes ledere og personale for at forklare Jehovas Vidners standpunkt, baggrunden for det og mulighederne for at behandle uden blod.

Misforståelser korrigeret

I ugen efter seminaret i Örebro blev seks svenske sygehuse besøgt af grupper af deltagere. Hver gruppe blev ledet af en af repræsentanterne fra Brooklyn. Med var også personale fra de fire berørte afdelingskontorer, foruden nogle fremtidige medlemmer af kontaktudvalg, så disse fik lejlighed til at opleve hvordan besøgene gennemføres.

På Södersjukhuset i Stockholm sagde en af Selskabets repræsentanter at han under sine rejser i mange lande havde fundet to udbredte misforståelser angående Jehovas vidner. Den ene er at Jehovas vidner er imod al lægebehandling og at de tror på troshelbredelse. Sandheden er at Jehovas vidner tager imod 99,9 procent af al behandling man tilbyder dem, og at de ikke tror at mirakuløs helbredelse finder sted i dag. Den anden misforståelse er at Jehovas vidner ønsker at dø for deres tro, at blive martyrer. Men Jehovas vidner ønsker ikke at dø. De ønsker at leve. Det er derfor de lader sig indlægge på hospital. Dog ønsker Jehovas vidner at leve efter Bibelen, som klart forbyder brugen af blod. Deres standpunkt med hensyn til blod er derfor ikke til at forhandle om. Men alternativerne — dem kan man forhandle om.

Reaktionen på de seks svenske sygehuse var gennemgående positiv. Ved Huddinge Sjukhus mødte der 20 læger og kandidater op til det aftalte møde. En af lægerne sagde: „I fremlægger jeres synspunkter på netop det rette tidspunkt.“ En anden fandt det indlysende at Jehovas vidner skal behandles med respekt for deres opfattelse. En læge nævnte også at dét at have Jehovas vidner som patienter har været til stor hjælp med hensyn til udvikling af teknik der går ud på at hindre blodtab.

Ved Södersjukhuset i Stockholm kom der elleve læger til konferencen. En docent udtrykte sin værdsættelse af besøget og tilføjede at hvis nogen af Jehovas vidner skulle få behov for hjælp inden for hans speciale, urologi, så var han parat til at operere uden at bruge blod. Læger i Örebro fandt at det var en god idé at der nu var kontaktfolk som „talte patientens eget sprog“. Der blev også vist interesse for den store samling af artikler om komplikationer ved blodtransfusion og om alternativer til brug af blod som de besøgende Jehovas vidner havde med. Ved sygehuset i Eskilstuna ville en læge gerne have to eksemplarer af hele samlingen — et sæt til biblioteket og et sæt til skadestuen.

De medlemmer af kontaktudvalgene som var med på disse besøg, blev begejstrede over den positive reaktion. Én sagde: „Jeg havde nok tænkt at det ville gå godt, men aldrig forestillet mig at det ville gå så godt!“

Alle deltagerne ved seminaret i Örebro satte stor pris på den måde undervisningen foregik på. En repræsentant fra det finske afdelingskontor sagde: „Det hele blev fremlagt på en meget kærlig og humoristisk måde, men også dybtgående.“ En af lægerne erklærede: „Dette overgik alle mine forventninger.“

Efter besøget i Sverige fortsatte repræsentanterne fra Brooklyn til andre lande, hvor flere Kontaktudvalg til Hospitaler skal oprettes, så ordningen til sidst vil danne et verdensomspændende net.

Formål

Hvad er da disse kontaktudvalgs formål? De skal (1) besøge sygehuse for at udbrede kendskabet til Jehovas vidners standpunkt og til de mange alternativer der er til blodtransfusion. Desuden skal de (2) udarbejde en liste over læger som er villige til at behandle Jehovas vidner uden blod. Og så skal de (3) være parate til at rykke ud med råd og oplysninger hvis en trosfælle kommer ud for et akut problem.

I akutte situationer skal kontaktudvalgene være til rådighed døgnet rundt. I meget vanskelige tilfælde kan de også hente råd i Hospitalinformationen, som er oprettet på afdelingskontoret. Og herfra kan man eventuelt henvende sig til „Hospital Information Services“ ved hovedkontoret i Brooklyn, hvor megen erfaring er samlet og hvor man har adgang til verdens største database vedrørende lægebehandling uden blod.

[Helsides illustration på side 15]

Hospital Committee Seminar Novemer 2-4, 1990