Unge spørger:

Hvad galt er der i at være sarkastisk?

’Du er meget dygtig . . . af et fjols at være!’

’Det er en fantastisk flot kjole — bare synd at den ikke findes i din størrelse!’

’Jeg kan godt lide din makeup. Den minder mig om sidst jeg var i cirkus.’

STIKKENDE bemærkninger kan — uanset deres hensigt — fuldstændig nedbryde ens selvrespekt. Selv når sarkastiske eller ironiske ord siges med et glimt i øjet kan de føre til ødelagte venskaber, sårede følelser og direkte fjendskaber.

Det kan imidlertid godt være at du har et særligt „talent“ for det ironiske. Du hører måske dine venners brølende latter når du kommer med rappe bemærkninger der rammer lige i plet. Vennernes bifald får dig til at udtænke endnu flere kvikke og bidende bemærkninger. Eller måske er sarkasme blevet dit yndlingsvåben når du føler dig truet. Bevæbnet med en skarp tunge sårer og uskadeliggør du enhver som på en eller anden måde kommer dig for nær. En gang imellem tager du måske endda dig selv i at komme med sårende bemærkninger til dine forældre eller søskende.

En mildere form for sarkasme eller ironi kan imidlertid være på sin plads. Ja, den kan sågar være underholdende, og til tider udtrykke ens inderste tanker. Apostelen Paulus, Job og selv Gud gav udtryk for retfærdig harme ved hjælp af ironi. (Job 12:2; Zakarias 11:13; 2 Korinther 12:13) Men ubehagelig og grov sarkasme er i virkeligheden en slags voldelig og aggressiv adfærd. Som forfatteren Mary Susan Miller siger i sin bog Childstress!, er det en form for „knivstikkeri og kvælertag“ — blot med „mere accepterede våben“ end pistoler eller knive.

Men for mange er bidende sarkastiske bemærkninger kun en humoristisk udtryksmåde. Er der noget galt ved at udtrykke sig humoristisk?

Blot uskyldig morskab?

„Alle på mit job spiller på det ironiske. For det meste opfattes ironien blot som en morsomhed,“ siger Erik. Interessant nok kunne man læse i avisen The New York Times at „psykologer gentagne gange giver udtryk for . . . at mænd er mere begejstrede for ’provokerende humor’ end kvinder“. Især drenge i teenagealderen synes det er sjovt at smådrille andre.

Sandt nok kan en mild form for sarkasme være morsom. Sårende bemærkninger, derimod, kan volde smerte lang tid efter at latteren er forstummet. (Jævnfør Ordsprogene 14:13.) Når man gør grin med hinanden kan det ofte ende med et voldsomt skænderi. En ung mand har meget rammende sagt: „Når man føler sig ramt af dét en anden har sagt, reagerer man ofte ved at give igen af samme skuffe, og som regel får den en tand til. Så er det ikke sjovt længere, for man prøver ligefrem at skade modparten ved hjælp af et meget effektivt våben, nemlig sarkasme.“

Det danske ord sarkasme kommer af et græsk ord der bogstaveligt betyder „at sønderrive kød“, ligesom en hund gør. (Jævnfør Galaterbrevet 5:15.) På samme måde som en hund bruger sine skarpe fortænder til at flå kødet af et ben, kan en sarkastisk person fravriste andre deres værdighed. Det er som bladet Journal of Contemporary Ethnography siger: „Sarkasmens inderste væsen . . . er åbenlyst fjendskab eller uindpakket foragt.“ Det betyder knap så meget om der er tale om et direkte angreb, en raffineret spydig bemærkning eller blot løs snak. Andre latterliggøres, og bliver dermed ofre, når man kommer med uvenlige sarkastiske bemærkninger.

Hvilken virkning har sarkasmen? En 19-årig ung mand siger: „Sarkastiske bemærkninger kan få én til at føle sig utrolig dum.“ Skaden kan være langvarig. I sin bog Toxic Parents kommer dr. Susan Forward ind på virkningerne af forældres verbale mishandling af deres børn: „Jeg har set i tusindvis af patienter [der] har lidt et psykisk knæk fordi en af deres forældre er . . . kommet med vittige bemærkninger om hvor dumme, grimme eller uønskede de var.“ Prøv så at forestille dig hvilke følger grusom sarkasme kan få for en ven, en bekendt eller en af dine søskende. Dr. Forward slutter: „Humor der har til hensigt at nedgøre andre kan være særdeles ødelæggende.“ — Jævnfør Ordsprogene 26:18, 19.

Det er derfor ikke så mærkeligt at en bog om børns udvikling konkluderer: „Sarkasme . . . burde ikke høre hjemme i vore samtaler. [Sarkasme] virker som regel stødende, sætter ofte dybe spor og fører så godt som aldrig til opbyggende samtaler.“

Undgå uoverlagt tale

Men hvad nu hvis sarkastiske bemærkninger er blevet en indgroet vane? Ja, så er det på høje tid at du lærer at tænke før du taler. Den vise kong Salomon sagde: „Har du set en mand der er hastig til at tale? Der er større håb for en tåbe end for ham.“ — Ordsprogene 29:20.

Især blandt familiemedlemmer kan overilet tale virke nedbrydende. Hvorfor? „Fordi det er deres meninger der betyder mest for én,“ forklarer Penny på 16. Ifølge bogen Raising Good Children har pædagogen John Holt sagt: „Alt for ofte lader familiemedlemmer deres smerte og frustration gå ud over hinanden, noget som de ikke ville vove at gøre med andre.“ I familien kender man hinanden så godt at man er tilbøjelig til at være intolerant over for hinandens ufuldkommenheder; sindene kommer derfor let i kog, og sarkastiske bemærkninger flyver gennem luften som missiler.

Af gode grunde formaner Bibelen: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ (Ordsprogene 10:19) Det er som Joanne på 18 har lært: „Man må tænke på hvem man taler med og hvad man vil sige før man åbner munden.“ Hvis du er oprevet over noget, så vær ikke hurtig til at udtale dig. Prøv i stedet at slå koldt vand i blodet og spørge dig selv: ’Kan jeg tillade mig at give udtryk for det jeg føler? Er det nødvendigt? Vil jeg senere fortryde hvad jeg har sagt?’

Ved at vælge dine ord med omhu kan du undgå at såre andre, og derved skåner du dig selv for flove og pinlige situationer.

Når det går ud over dig

Men hvad nu hvis det er dig der er genstand for sarkastiske bemærkninger, måske fra dine venners eller skolekammeraters side? Inden du falder for fristelsen til at give igen med samme mønt, må du huske at vi befinder os i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Unge i dag bliver udsat for et enormt pres. Bogen The Loneliness of Children bemærker: „Når børn kommer i skole har de fordomme, bitterhed, aggressivitet og indestængte negative tanker og følelser med hjemmefra.“ Unge får ofte afløb for denne fjendtlige indstilling ved at komme med spydigheder.

Denne viden kan hjælpe dig til at bekæmpe tendensen til at give igen når det går ud over dig. (Jævnfør Ordsprogene 19:11.) Det er også godt at have apostelen Paulus’ ord i tanke: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ (Romerne 12:17) Hvis en har slået dig verbalt kræver det ikke så lidt selvbeherskelse at ’vende den anden kind til’. (Mattæus 5:39) Men dette vil dog ikke sige at du overhovedet ikke må reagere på uforskammede eller truende sarkastiske bemærkninger. I bogen Violence siger Irwin Kutash: „Fornærmelser som ikke bliver gendrevet med et godt resultat kan få vidtrækkende konsekvenser for ofrene . . . Disse nemme ofre må fremover stå for skud.“

Omstændighederne kan til tider tillade at man reagerer på et verbalt angreb, ikke med hadske ord, men ved stille og roligt at tale med vedkommende under fire øjne.a (Ordsprogene 15:1) Joanne prøvede dette og sagde til en klassekammerat: „Jeg brød mig ikke om den kommentar du kom med i hele klassens påhør. Den var meget sårende.“ Hvad blev resultatet? Joanne beretter: „Hun har lige siden respekteret mig og har ikke igen sagt noget lignende.“

David på 20 gør imidlertid opmærksom på at der også kan komme sårende bemærkninger fra en anden kant: „Man regner med at ens forældre er dem der holder mest af én, og alligevel kommer de mest svidende bemærkninger nogle gange fra dem.“ Sandt nok siges disse bemærkninger ofte i al uskyldighed; dine forældre forsøger at opdrage men kommer uforvarende til at såre dig dybt. Hvis det er sådan fat, hvorfor så ikke prøve at tale med dine forældre om det? Lad dem forstå hvordan du opfatter deres vejledning. Måske vil de fremover tage lidt mere hensyn til dig og dine følelser.

På den anden side vil det være en hjælp hvis du ikke tager dig selv for højtideligt. Forfatteren Donald W. Ball bemærker: „Sarkasmens slagkraft . . . ligger i dens indbildte konsekvenser.“ Gør ikke en myg til en elefant ved at tro at du har lidt uoprettelig skade blot fordi en eller anden er kommet med en uvenlig bemærkning. Prøv i stedet at se det fra den humoristiske side.

Du slipper imidlertid bedst for sarkastiske bemærkninger ved selv at undgå at være sarkastisk. Den gyldne regel lyder: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvis du følger denne regel vil du ikke komme med sårende sarkastiske bemærkninger — og du vil højst sandsynligt undgå at blive offer for sarkasme.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Sarkasme kan ramme hårdt