Fra vore læsere

Kæbeledssyndromet Tak for artiklen „Kæbeledsproblemer — En lumsk lidelse“. (22. juni 1991) Jeg har indtil for nylig lidt af kæbeledsproblemer. Om natten kunne jeg panikslagen vågne ved at min kæbe havde sat sig fast! Lægerne fejldiagnosticerede mit problem indtil jeg konsulterede en erfaren tandlæge. Han så straks at problemet skyldtes forkert sammenbid. Forslagene i artiklen var praktiske, nyttige og kan være til øjeblikkelig hjælp.

S. F., Italien

Dårlige vaner Tak for artiklen „Hvordan man undgår at falde tilbage til dårlige vaner“ (8. april 1991). Den hjalp mig til at få styr på mine tv-vaner. Kapitel 36 i bogen Unge spørger — Svar der duer [udgivet af Vagttårnets Selskab] hjalp en overgang, men så fik jeg tilbagefald. Takket være artiklen lykkedes det mig at erstatte en dårlig vane med den gode vane at læse Vågn op! og få gavn af den åndelige føde i bladet.

A. G., De Forenede Stater

Skilsmissebørn Hjertelig tak for artikelserien „Hjælp til skilsmissebørn“. (22. april 1991) Min far lod sig skille fra min mor da jeg var tre år. Mor gav min lillesøster og mig en god opdragelse og lærte os at elske Jehova. Men i teenageårene gik det præcis som I beskrev. Jeg følte at ’alt var uholdbart og at alle forhold var dømt til en dag at opløses i forræderi og tillidsbrud’. Jeg var bange for at give og modtage kærlighed; selv til trosfæller havde jeg kun et overfladisk forhold. Det at gøre noget for andre og tjene som heltidsforkynder hjalp mig i nogen grad til at overvinde disse tendenser. Men jeres artikel satte mig for første gang i stand til at forstå nogle af mine dybeste følelser.

M. H., Japan

Artiklerne gav min mand og jeg skyldfølelse. Min første mand blev udstødt af den kristne menighed på grund af utroskab. Drengene og jeg flyttede hjem til mine forældre, der boede 3200 kilometer fra os. Drengene havde ikke meget kontakt med deres far. Efter at jeg blev gift igen, opmuntrede vi ikke børnene til at søge kontakt med deres far, da vi følte at han ville øve en dårlig indflydelse på børnene. Gjorde vi det rigtige?

C. W., De Forenede Stater

Hverken skilsmisse eller udstødelse af den kristne menighed gør ende på forholdet mellem et barn og dets fader eller moder. Børnene har fortsat behov for begge forældre. Men ikke to situationer er ens. Fysiske afstande eller ligegyldighed fra den ene af forældrenes side kan begrænse kontakten. En kristen kan imidlertid blive nødt til at samarbejde hvis domstolene træffer bestemmelse vedrørende samkvemsret. Hvis det ikke afgøres ved domstolene, må den af forældrene som har forældremyndigheden skønne om samkvem med den anden af forældrene kan udgøre en stor fysisk eller åndelig fare for barnet, og handle i overensstemmelse hermed. — RED.

Tak fordi I fortalte den usminkede sandhed om skilsmisse. Mine forældre blev skilt da jeg var knap 20, og i en periode hadede jeg selve ægteskabsordningen. Jeg betragtede den som en fælde eller et fængsel! Men takket være jeres bøger og blade ser jeg faktisk frem til en dag at blive gift, med alle de muligheder det indebærer.

L. T., De Forenede Stater

Colosseum Jeg fandt artiklen „Colosseum — Det gamle Roms ’forlystelsessted’“ (8. april 1991) meget fascinerende. Som historiker må jeg sige at det var en interessant måde De sondrede mellem virkelighed og myte på.

N. H., De Forenede Stater