Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g91 8/11 s. 28-29
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tvivlsom ære
  • Stop våbentrafikken
  • Rygernes skræk
  • Europæiske værdibegreber
  • At slå ihjel eller ikke slå ihjel
  • Ikkejøder emigrerer til Israel
  • Jordudsigten spoleret
  • Fund af nye dyrearter
  • Aramaisk dør ud
  • Profitabelt affald
  • Er rygning på vej ud?
    Vågn op! – 1981
  • Cigaretter — Tager du afstand fra dem?
    Vågn op! – 1996
  • Er det virkelig så slemt at ryge?
    Vågn op! – 1991
  • Bør rygning forbydes?
    Vågn op! – 1981
Se mere
Vågn op! – 1991
g91 8/11 s. 28-29

Vi betragter verden

Tvivlsom ære

I 1990 overhalede De Forenede Stater for første gang siden 1983 Sovjetunionen som ulandenes største våbenleverandør. Ifølge en kongresrapport er USA også den største våbenleverandør til Mellemøsten som har modtaget over halvdelen af alle våbenleverancer i de sidste otte år. I perioden fra 1983 til 1990 købte ulandene våben for over 2 billioner kroner. Våbensalget var sidste år på 277 milliarder kroner, hvoraf USA tegnede sig for et rekordsalg på 124 milliarder kroner mens russernes salg dalede til 81 milliarder. Kongresrapporten forudser en stigende efterspørgsel efter amerikanske våben oven på deres succes i Golfkrigen. Næst efter USA og USSR er Kina og Frankrig de største våbeneksportører.

Stop våbentrafikken

„Regeringer i Latinamerika og Vestindien trygler USA om at stoppe våbentrafikken, som i det sidste årti er blevet så stor og velorganiseret at våbensmuglere nu kan tilbyde selv de kraftigste våben på markedet til kunder overalt i verden,“ skriver The New York Times. Våbnene har været brugt ved statskupforsøg, valgterror, attentater på valgkandidater og under kidnapninger. Med hensyn til omsætning overgås den illegale våbenhandel kun af narkohandelen. „Vi har ry for at være den største våbenleverandør på den vestlige halvkugle, og det ry er sikkert velfortjent,“ siger Stephen E. Higgins, der er leder af tilsynet for alkohol, tobak og skydevåben. „Min erfaring er at de fleste lande vi har med at gøre, har en langt mere restriktiv våbenkontrol end De Forenede Stater.“

Rygernes skræk

„Forskningen har påvist at rygere risikerer at pådrage sig lungekræft, hjertesygdomme og slagtilfælde,“ skriver Science News. „Men to nye undersøgelser som fokuserer på de ikkedødelige følger af at ryge kan måske anspore dem som leger med deres helbred, til at bryde med nikotinvanen.“ Den første undersøgelse viser at en tredjedel af alle kvinder der lider af ufrivillig vandladning, i nogle tilfælde kan føre deres problem tilbage til at de ryger eller har røget. Den anden undersøgelse viser at både mandlige og kvindelige rygere tidligere får rynker, alt efter hvor lang tid og hvor mange cigaretter de har røget. Storrygere skønnes at blive næsten fem gange så rynkede som deres ikkerygende medborgere. „For mange rygere, især de unge, virker tanken om at rygning giver rynker, dårlig ånde eller gule tænder langt mere skræmmende end tanken om at rygning dræber,“ siger Thomas E. Kottke fra Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

Europæiske værdibegreber

Ugeavisen The European, der udkommer i London, har foretaget en opinionsundersøgelse i seks europæiske lande. Folk er blevet spurgt om hvad der har størst betydning i deres liv. „To begreber, familien og menneskerettighederne, var blandt de tre vigtigste i alle seks lande,“ oplyser avisen. „Næsten overalt prioriterede man også frihed og lighed højt.“ Skønt europæerne elsker deres familier, er de „ikke så ivrige efter at blive gift“ og føler sig „mindre tiltrukket af ægteskabet jo yngre de er“. De adspurgte gik op i deres arbejde, frygtede arbejdsløshed uden dog at prioritere penge særlig højt. „Slående er det,“ skriver avisen, at religionen kommer på sidstepladsen blandt „europæernes største værdier“.

At slå ihjel eller ikke slå ihjel

’Det kan være kristent at slå ihjel,’ hævder den katolske kardinal Giacomo Biffi. Under et nyligt møde med italienske samvittighedsfanger sagde han ifølge Madridavisen El País: „Man kan være kristen, slå ihjel og gå i krig hvis det kan redde andres liv.“ Selv om han er inkarneret abortmodstander påstår han at „fred og ikkevold ikke er absolutte værdier“ endsige „kristne værdier“. Prælaten fortalte sit overraskede publikum at det er „meningsløst“ at nægte at aftjene værnepligten af samvittighedsgrunde fordi fred „er et overjordisk perspektiv som det ville være utopisk at forvente realiseret i denne verden“.

Ikkejøder emigrerer til Israel

„Vi fylder Israel med ikkejøder,“ klager Israels immigrationsminister, rabbiner Yitzhak Peretz. Han anslår at 35 procent af de 186.000 indvandrere fra Sovjetunionen sidste år og mange flere af de 300.000 der forventes i år, er ikkejøder, hvilket gør den jødiske stat mindre jødisk. Rabbien blev chokeret da han under et nyligt besøg i Moskva så mange som bar kristne kors ansøge om immigrationstilladelse til Israel. Ifølge indenrigsminister Arye Deri udnytter mange ikkejøder deres mulighed for at emigrere til Israel (jøders slægtninge kan nemlig også få statsborgerskab, og blandt de sovjetiske indvandrere er der mange blandede ægteskaber) for at flygte fra de økonomiske problemer i USSR og få gavn af de 200.000 kroner Israel spenderer på at integrere hver sovjetisk indvandrer. Han forudser at mange vil rejse igen når statstilskuddet er brugt. „Selv de ægte sovjetiske jøder der kommer til Israel er ikke alle virkelig troende,“ siger Newsweek. „De fleste — 72 procent ifølge én undersøgelse — betragter sig selv som irreligiøse og forsøger ikke at undskylde det.“

Jordudsigten spoleret

De astronauter som i august kredsede om Jorden i rumskibet Atlantis meddelte at der var en tyk dis omkring Jorden som ødelagde udsigten fra rummet. De gættede på at det skyldtes aske fra de nylige vulkanudbrud på Filippinerne og i Japan samt den tykke røg fra de brændende oliekilder i Kuwait. Astronauterne sagde at der var en tydelig forskel på jordens atmosfære nu og ved tidligere rumfarter. Da luftkaptajnen, oberst John E. Blaha, betragtede Kuwaits oliebrande fra rummet, sagde han: „Det er et sørgeligt syn.“

Fund af nye dyrearter

„Kathryn Fuller, der er præsident for Verdensnaturfonden, skulle ikke længere end til sit kontor i Washington, D.C., for at finde en gul myreart som var ukendt for videnskaben,“ skriver tidsskriftet National Geographic. Myrerne, som blev tiltrukket af krummer fra hendes frokost, kom fra en potteplante. Myreeksperten Edward O. Wilson fra Harvard University undersøgte eksemplarer af myrerne og fandt at de tilhørte slægten Pheidole. Han vil navngive dem efter Kathryn Fuller. „Hvis man kan finde en ny dyreart på et kontor i Washington,“ siger Kathryn Fuller, „må antallet af uopdagede arter i naturen være ufattelig stort.“

I den anden ende af størrelsesskalaen er der for første gang i 28 år blevet opdaget en ny hvalart, nemlig i Stillehavet ud for Peru. Der er tale om den mindste af næbhvalerne. En voksen han måler omkring 4 meter. Hvalen er observeret så sjældent at det har taget forskere 15 år at finde eksemplarer nok til at fastslå at det drejer sig om en ny art. Hvalen, som nu har fået navnet Mesoplodon peruvianus, lever tilsyneladende af tiarmede blæksprutter. „Hvordan selv en relativt lille hvalart kunne undgå opdagelse så længe, er en gåde,“ bemærker The New York Times.

Aramaisk dør ud

Aramaisk var åbenbart et af de sprog Jesus Kristus talte da han for 2000 år siden gik på jorden. Men nu er „Herrens sprog“ ved at uddø, rapporterer det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Skønt det stadig tales af folk i nogle få afsidesliggende bjerglandsbyer i Syrien, er det langsomt ved at blive fortrængt af arabisk, som de unge lærer i skolen og i militæret. I århundreder har aramaisk ikke været et skriftsprog. Ærkebiskop François Abu Mukh fra Damaskus, som selv er fra en af de aramaisktalende landsbyer, arbejder imidlertid på at skabe et skriftsprog og arrangerer undervisning i aramaisk for landsbyboerne.

Profitabelt affald

„Brasilien kasserer hvert år over 4 milliarder kroner.“ Ifølge João Tinoco Pereira Neto, der er leder af Centeret for Biologisk Behandling af Organiske Rester ved Det Føderale Universitet i Viçosa, Minas Gerais, er dette værdien af landets 32,8 millioner tons affald. Han skønner at ’2200 millioner tons papir, plastic, glas og metal, foruden en stor mængde tøj, gummi, læder og skrammel, kunne genbruges’. Af affaldet kunne man fremstille „15 millioner tons organisk gødning“ og derved spare dyr kunstgødning. Imidlertid siger professor Pereira ifølge Jornal da Tarde: „Det er frustrerende at vide at man kunne opnå så store fordele ved at genanvende affald og så måtte erkende at dette ikke regnes for en vigtig offentlig opgave.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del