Man begynder at lære i moders liv

ARISTOTELES hævdede at spædbarnets hjerne var en tabula rasa, en blank tavle. Over to tusind år senere havde mange stadig den samme opfattelse. „Når barnet lige er født,“ skrev en professor i medicin ved Pennsylvaniens universitet i 1895, „er dets intelligens ikke meget større end en grønærts.“ Blandt jævne folk har man imidlertid altid troet at barnet lærte allerede i moders liv og at det var modtageligt for udefrakommende indtryk. Videnskaben giver i dag folketraditionen ret og siger at Aristoteles og professoren havde uret.

Hjernen har en ringe begyndelse, men snart bliver den til et imponerende organ! Hjernen begynder at anlægges i tredje svangerskabsuge som et tyndt lag celler kaldet neuralpladen. Neurologen Richard M. Restak siger om hjernen ved svangerskabets slutning: „Fra en lidet lovende begyndelse udvikles det forunderligste organ i det kendte univers.“ Det begynder måske med 125.000 celler, og hvert minut dannes der nye — helt op imod 250.000 celler i minuttet. Richard Restak tilføjer: „Til sidst mangedobles de til de cirka et hundrede milliarder neuroner, som danner grundlag for alle hjernens funktioner.“

Efterhånden som hjernen vokser knyttes der forbindelser mellem dens neuroner. Disse forbindelser, kaldet synapser, dannes fra ottende uge og tæller snart millioner i takt med at fosterhjernen får flere og flere funktioner. Ifølge Lennart Nilssons kendte bog Et barn bliver til (udgivet på dansk af Gyldendal, 1985) er det også på dette tidspunkt — i slutningen af anden svangerskabsmåned — at „alt, hvad der skal være hos det færdige menneske, er dannet“. Fra nu af kommer der ikke flere nye anlæg. Det er ikke længere et menneskekim, et embryo. Nu begynder en tid med vækst og finslibning, det egentlige fosterstadium. Alligevel vover aborttilhængere at påstå at fosteret ikke er levende.

Fosteret begynder allerede at bevæge sig efter syv og en halv uge. Efter 13 uger virker smagsløgene, og hvis man senere tilsætter fostervandet sukker, vil antallet af synkebevægelser fordobles. Hvis den lille derimod smager kinin begrænser den brat sin synkning og laver grimasser for at understrege sit ubehag. I 15. og 16. uge forekommer vejrtrækning, hikken, sutning, synkning, gaben, øjenbevægelser — og i de efterfølgende uger tillige REM-søvn. „I begrænset omfang,“ siger Richard Restak, „er fosteret også i stand til at høre, se, smage, lugte og føle i sin fosterverden.“ Men aborttilhængere forsikrer os om at det stadig ikke er en levende skabning.

Den nyfødte kan huske sine oplevelser fra livmoderen — for eksempel moderens hjerteslag. Den faldt i søvn, vågnede, hvilede sig og bevægede sig ved denne rytmiske lyd. Lyden har fulgt barnet lige fra begyndelsen og har givet det en følelse af ro og tryghed. Nogle forskere har testet hjerteslagenes beroligende virkning ved et forsøg på en fødeafdeling. Babyer som lyttede til en optagelse af den menneskelige hjerterytme græd mindre og trivedes bedre end andre spædbørn. Interessant nok „virker fosterlyde og andre lyde kun beroligende (på nervøse nyfødte) når de afspilles med samme lydstyrke som i livmoderen“.

Fosterhjernen registrerer ikke alene hvad der foregår i livmoderen men opfatter og husker også hvad der foregår udenfor. „Vivaldi er en af det ufødte barns yndlingskomponister,“ siger dr. Thomas Verny. „Mozart er en anden. Når som helst et af deres mesterværker sættes på pladespilleren, stabiliserer fosterets hjerterytme sig og fosteret sparker mindre, oplyser dr. Clements. . . . Alle former for rockmusik gør derimod de fleste fostre urolige.“

Psykolog ved North Carolinas universitet dr. Anthony DeCasper har fremstillet en kunstig brystvorte som kan registrere hastigheden og styrken af et spædbarns sutten. Spædbørn lærte via dette forsøg at udvælge forskellige lydoptagelser — for eksempel visse stemmer og historier — ved at variere deres suttemønster. Blot en eller to timer gamle spædbørn kunne genkende deres faders stemme, eftersom han havde talt beroligende til dem mens de lå i moderens mave. Børnene valgte ikke alene at lytte til stemmen men reagerede også følelsesmæssigt og holdt op med at græde fordi de følte sig trygge. På samme måde udvalgte de deres moders stemme og hendes hjertelyd, da de var vant til disse lyde fra livmoderen.

I et andet forsøg lod dr. DeCasper 16 gravide kvinder læse højt fra en engelsk børnehistorie, The Cat in the Hat. Kvinderne læste den to gange om dagen i de sidste seks og en halv uge af deres graviditet. Kort efter at børnene var født, forbandt man dem til sutteapparatet og lod dele af to historier afspille for dem, The Cat in the Hat og The King, the Mice and the Cheese. Ved deres suttetempo angav spædbørnene i hvert eneste tilfælde at de foretrak at lytte til The Cat in the Hat, den historie de havde hørt før de blev født. De valgte den igen og igen frem for The King, the Mice and the Cheese, som de aldrig før havde hørt. Det samme gør børn i alle aldre — de elsker at høre deres yndlingshistorie igen og igen, i stedet for at høre en ny.

Dr. DeCasper konkluderer: „Det lader til at barnet efter fødselen foretrækker at høre det samme som i fosterstadiet.“ Herom siger dr. Restak: „Barnet lærer i livmoderen, det genkender moderens stemme, hendes tonefald og selv den bog hun læser fra.“ Han slutter: „Fostre er med andre ord i stand til at modtage auditiv indlæring i livmoderen før de rent faktisk har brug for den eller kan forventes at gøre brug af den.“

Barnet har lært meget inden fødselen. Det er fuldt udrustet til at lære. Alt det foregående viser at selv i livmoderen fungerer barnets hjerne på forbløffende vis. I den periode bliver alle neuronerne dannet. „Ved fødselen har den nyfødte hjerne flere neuroner at danne forbindelser af, end på noget senere tidspunkt,“ oplyser neurologer. I otte måneder har det nye liv i livmoderen haft travlt med at danne de milliarder af neuroner og neuronforbindelser som gør det muligt for barnet at bevæge sig, trække vejret, sutte, synke, smage, tisse, høre, se, lære og huske. Hvordan kan intelligente personer sige at dette ikke er en levende skabning?

Mange forskere og millioner af andre mener logisk nok at livet begynder ved undfangelsen. I sin bog The Mind siger dr. Restak: „Den egentlige begyndelse og den kritiske begivenhed i vort liv er tydeligvis undfangelsesøjeblikket. Kineserne anerkender dette ved at regne alderen fra undfangelsen; barnet betragtes som et år gammelt ved fødselen.“

Mange i vore dage ønsker ikke at betragte et barn som liv, som en person, før fødselen, men det stemmer ikke med hvad Guds ord siger. Hvis et barn med overlæg aborteres, er Guds regel: ’Liv for liv.’ I Anden Mosebog 21:22, 23 siges der: „I det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og hun nedkommer, men der ikke sker nogen dødelig ulykke, skal der ubetinget kræves skadeserstatning af ham efter hvad kvindens ejer pålægger ham; og han skal betale den gennem dommerne. Men hvis der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl [eller: „liv for liv“, da. aut.].“

Mens barnet befinder sig i moderens mave betragter Jehova det som en levende person. At fosteret er levende fremgår klart af hvor aktivt det er. Videnskaben ved nu at alle dets organer er anlagt og fungerer ved slutningen af den anden måned, at det kan føle, lære og huske. En nyfødts hjerne er bestemt ikke en ’blank tavle’, som Aristoteles sagde, og det har heller ikke kun ’en grønærts intelligens’, som universitetsprofessoren sagde. Det har det største antal neuroner det nogen sinde vil få, og det kan registrere alle de nye syns-, lyd- og andre sanseindtryk det får. Det er parat til start! Eller er det?

Moderen kan bidrage til barnets velbefindende i hendes mave, men hun kan også skade det. Hendes tanker kan påvirke det, på godt og ondt. Det vil ikke sige at fosteret tænker moderens tanker, men hendes tanker vækker følelser som påvirker fosteret. Det gælder uanset om hun er tryg, afklaret og rolig, eller nervøs, bange og vred. Hvad værre er, moderens infektionssygdomme kan overføres til barnet via moderkagen. Det kan blive smittet af seksuelt overførte sygdomme, ja selv AIDS. Mødre som under graviditeten ryger tobak eller marihuana eller indtager alkohol, morfin, kokain, heroin eller andet der virker euforiserende, vil føde børn som er afhængige af sådanne stoffer, har hjerneskader, er udviklingshæmmede, har deformiteter, risikerer at få slagtilfælde, eller har andre uhyggelige lidelser.

Barnet i livmoderen er ikke så afskærmet fra omverdenen som mange engang troede. Mens det ligger i maven kan det blive kærligt plejet eller hensynsløst mishandlet. Hvilken behandling venter der barnet når det forlader livmoderen? Barnet begynder at lære i livmoderen, men hvad vil det lære når det bliver sat i verden? Forhåbentlig vil kærlige forældre der har et lykkeligt ægteskab, sørge for at dets oplevelser bliver positive.

[Tekstcitat på side 14]

„Det forunderligste organ i det kendte univers“

[Tekstcitat på side 14]

Otte uger, og alle organer er anlagt

[Tekstcitat på side 15]

Hvordan kan nogen som har deres fornufts fulde brug sige at denne skabning ikke er levende?

[Tekstcitat på side 17]

Mange forskere mener at livet begynder ved undfangelsen

[Illustration på side 16]

Otte uger gammel, 4 centimeter lang, med alle organer anlagt

[Kildeangivelse]

Foto: Lennart Nilsson. Fra A Child Is Born — 1976 ed./Dell Publishing Co. (også side 2)