Hvor er alle quaggaerne blevet af?

SE GODT efter når du betragter quaggaen (Equus quagga) — så du ikke bliver snydt. Set forfra kunne den godt ligne en zebra. Men bagfra ligner quaggaen en hest. Så man den fra siden ville man ikke være helt galt på den hvis man mente at den lignede begge dele — sådan så en quagga nemlig ud.

Muligheden for at se en quagga forsvandt desværre den 12. august 1883, da den sidste af disse eksotiske skabninger døde i Amsterdams zoologiske have. Alt hvad der er tilbage i dag er 23 udstoppede eksemplarer, syv skeletter og nogle kunstneres afbildninger af dyret, som for eksempel på billedet her.

Trist, ikke? Engang tumlede store flokke af quaggaer sig i det sydlige Afrika. Da de første af det sydlige Afrikas buskmænd og hottentotstammer hørte quaggaens hostelignende gøen, var det til så stor morskab for dem at det var naturligt at opkalde quaggaerne efter den lyd de frembragte — „quagga quagga“. Desværre genlød det 19. århundrede af smældet fra jægernes geværer, hvilket sikrede quaggaen en plads i de uddøde dyrs tavse rækker.

Ifølge Reinhold Rau, lederen af konservatorafdelingen på Det Sydafrikanske Museum i Cape Town, er der dog stadig håb for quaggaen. Hvordan skal det forstås? Da nogle forskere undersøgte DNA’et (deoxyribonukleinsyre) fra noget tørt muskelvæv og blod fra afdøde quaggaer, fandt de ud af at den faktisk blot er en underart af den almindelige zebra, også kaldet Burchells zebra. Det vil sige at der er stor sandsynlighed for at man ved selektiv avl på de mange vildtlevende zebraer kan fremelske det quagga-gen der ligger gemt i dem.

Og det er netop hvad Reinhold Rau, sammen med Udvalget for Eksperimenterende Quaggaavl, forsøger på. Fra Natalprovinsen i Sydafrika og Etosha vildtreservat i Namibia har man udvalgt og avlet på zebraer med svage markeringer på bagbenene og bagpartiet. Resultaterne med de første føl ser indtil videre lovende ud.

I modsætning til quaggaen er der mange dyrearter som ikke har en lignende mulighed for at genopstå. Et alarmerende skøn går ud på at 15 til 20 procent af jordens nulevende arter vil være uddøde i år 2000. Dette tragiske tab af forskellige livsformer skyldes primært menneskets destruktive adfærd. Redningsplanen for quaggaen er derfor ikke andet end et råb i ørkenen.

Der er dog trøst at hente. I en profeti der er nedskrevet i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, lover Skaberen af alle de millioner af arter på jorden at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Når disse ødelæggende kræfter ikke længere findes, kan trofaste mennesker på en god måde løse deres opgave med at tage sig af planeten Jorden. — 1 Mosebog 1:28; Esajas 11:6-9.

[Kildeangivelse på side 24]

Med tilladelse af Africana Museum, Johannesburg