5. del

Videnskaben — Menneskets evige søgen efter sandhed

Det 20. århundredes „mirakler“

NOGET af det man i det 19. århundrede betragtede som umuligt er her i det 20. århundrede blevet til virkelighed. Inden for blot en enkelt generation har mennesker haft mulighed for at køre i egen Ford T og for på deres egen fjernsynsskærm at se mennesker gå på månen — endog i farver. Videnskabeligt frembragte „mirakler“ betragtes ikke længere som noget exceptionelt, men tages stort set for givet.

„De videnskabelige resultater der blev opnået i begyndelsen af det 20. århundrede var så vidtrækkende at de næsten ikke kan opregnes,“ hedder det i The New Encyclopædia Britannica. Værket taler om „et almindeligt fremskridtsmønster“, men skriver dog at „de store fremskridt inden for ethvert væsentligt område byggede på det gode beskrivende arbejde der var udført i det 19. århundrede“. Det understreger at videnskab er en vedvarende søgen efter sandhed.

En ny arbejdsmetode

Allerede i det 17. århundrede blev der dannet videnskabelige selskaber i Europa — akademier, eller grupper af videnskabsmænd der mødtes for at udveksle tanker og erfaringer. For at offentliggøre de seneste forskningsresultater begyndte disse selskaber at udgive deres egne tidsskrifter. Denne omfattende udveksling af oplysninger var med til at danne grundlag for yderligere videnskabelige fremskridt.

Da man trådte ind i det 19. århundrede var universiteterne blevet stærkt involveret i den videnskabelige forskning, og i de følgende år blev der gjort betydningsfulde opdagelser på universiteternes laboratorier.a Ved begyndelsen af det 20. århundrede blev der også oprettet forskningslaboratorier på visse virksomheder, og her blev der med tiden udviklet nye former for medicin og syntetiske materialer (deriblandt plastic) og andre produkter. Denne forskning er kommet offentligheden til gavn, og de firmaer der har drevet forskning har tjent millioner af kroner.

Oprettelsen af disse laboratorier og forskningsgrupper var et skridt i retning af organiseret forskning og bort fra individuel forskning. Nogle forskere havde sat spørgsmålstegn ved om individuel forskning var vejen frem. I 1939 stillede John D. Bernal, irsk fysiker og røntgenkrystallograf, spørgsmålet: „Bør de videnskabelige fremskridt ske ved en tilfældig koordinering af dygtige enkeltpersoners arbejde hvor man hver især støtter sig til sin egen opfattelse af tingene, eller bør man danne grupper eller arbejdshold der gensidigt hjælper og kompletterer hinanden, i overensstemmelse med en fastlagt men dog fleksibel plan?“

På grund af de høje omkostninger i forbindelse med forskningen samt arbejdets komplekse natur, mente John Bernal at forskerne burde arbejde i grupper. Problemet var blot hvordan man organiserede samarbejdet. John Bernal kom med denne forudsigelse: „Den videnskabelige forskning vil mere og mere komme til at foregå som et teamwork.“ Nu, mere end halvtreds år efter, er det tydeligt at han havde ret. Denne arbejdsmetode er blevet en succes og har fremskyndet frembringelsen af videnskabelige „mirakler“ her i det 20. århundrede.

„Hvad Gud dog har gjort!“

Den 24. maj 1844 lykkedes det Samuel Morse, morsealfabetets opfinder, at telegrafere denne sætning over en afstand af 50 kilometer. Dermed var grundlaget for det efterfølgende 20. århundredes telekommunikation lagt.

Cirka 30 år senere, i 1876, var Alexander Graham Bell sammen med sin assistent Thomas Watson, ved at gøre klar til at afprøve en sender da han kom til at spilde noget syre. Hans udbrud: „Kom her Mr. Watson. Jeg har brug for Dem,“ viste sig at være mere end blot et råb om hjælp. Watson, der befandt sig i et andet værelse, hørte budskabet og forstod at det var den første fuldt forståelige sætning der nogen sinde var blevet overført ved hjælp af en telefon, og han kom straks løbende. Ringende telefoner har lige siden fået mennesker til at løbe.

I de sidste 93 år har videnskabelig viden samt teknologisk knowhow givet stadig flere mennesker en hidtil ukendt levestandard. Verden er så at sige blevet mindre. Det der tidligere var umuligt, er i dag noget almindeligt. Faktisk er telefoner, fjernsyn, biler og flyvemaskiner, ja, ethvert af det 20. århundredes „mirakler“, blevet så integreret en del af vor hverdag at vi næsten glemmer at mennesker i fortiden klarede sig uden disse opfindelser.

Da man gik ind i det 20. århundrede „syntes videnskabens triumfer at give løfte om en sand overflod af magt og viden,“ hedder det i The New Encyclopædia Britannica. Men de teknologiske fremskridt der siden er sket, er ikke blevet alle mennesker til gavn, og de kan heller ikke alle betegnes som lige gavnlige. Værket tilføjer: „Det var kun de færreste der kunne forudse de problemer som disse opdagelser ville skabe både socialt og miljømæssigt.“

Hvad var årsagen til problemerne?

Der er ikke i sig selv noget galt med de videnskabelige kendsgerninger der hjælper os til bedre at forstå universet, eller den teknologi der er med til at gavne menneskeheden.

Videnskab og teknologi har længe været indbyrdes beslægtede. Men ifølge bogen Science and the Rise of Technology Since 1800 „er det først for nylig at denne nære forbindelse er opstået“. Selv ikke i begyndelsen af den industrielle revolution syntes der at være en sådan nær forbindelse. De nye videnskabelige opdagelser bidrog imidlertid til at der blev udviklet nye produkter. Det samme gjorde den håndværksmæssige erfaring og dygtighed samt ekspertisen inden for de mekaniske håndværk.

Med den industrielle revolution øgedes mængden af kundskab, hvorved der blev skabt et større grundlag som teknologien kunne bygge på. Som følge af den nye teknologiske viden gik man i gang med at finde frem til metoder der kunne afskaffe slidsomt arbejde, forbedre sundhedstilstanden og skabe en bedre og lykkeligere verden.

Men teknologien kan ikke blive bedre end den videnskabelige viden hvorpå den bygger. Hvis den videnskabelige viden er mangelfuld, vil de teknologiske opfindelser der bygger på den, også blive mangelfulde. Ofte vil man først opdage bivirkningerne efter at der er sket betydelig skade. Hvem kunne for eksempel have forudset at udviklingen af aerosol-spraydåser med CFC-gasser eller kulbrinter en dag ville nedbryde Jordens beskyttende ozonlag?

Noget andet der spiller en rolle er menneskets motiver. En ivrig videnskabsmand er måske interesseret i viden som sådan, og han er villig til at benytte flere årtier af sit liv på forskning. Men en forretningsmand der måske tænker mere på fortjeneste, er ivrig efter straks at omsætte denne viden i praksis. Og hvilken politiker vil tålmodigt vente i årtier med at tage en teknologi i brug som han mener vil give ham politisk indflydelse her og nu?

Fysikeren Albert Einstein havde fingeren på pulsen da han sagde: „Da kræfterne i atomet blev sluppet løs blev alt forandret, undtagen vor tankegang, og vi er derfor på vej mod en katastrofe af hidtil uset omfang.“ (Kursiveret af os.) Ja, mange af de problemer der er blevet skabt på grund af det 20. århundredes „mirakler“ er ikke blot opstået på grund af mangelfuld videnskabelig viden, men også på grund af en ukontrolleret teknologisk udvikling motiveret af selviske interesser.

For eksempel opdagede videnskabsfolk at man kunne transmittere lyd og billeder over store afstande, hvilket blev kaldt fjernsyn. På det teknologiske område udviklede man den nødvendige knowhow for at dette kunne lade sig gøre. Men det er den begærlige kommercialisme og kravet fra forbrugerne der har medført at denne bemærkelsesværdige viden og teknologi er blevet brugt til at transmittere pornografiske film og blodige voldsscener ind i folks dagligstuer.

Forskerne opdagede også at stof kunne omdannes til energi. Teknologien udviklede den nødvendige knowhow for at gøre dette muligt. Men nationalistiske politikere ønskede at denne viden skulle bruges til at fremstille atombomber, der stadig hænger som et damoklessværd over verdenssamfundet.

Det rette syn på videnskab

Hvis man lader sig dominere af teknologiske opfindelser der er gjort for at tjene mennesket, vender man op og ned på begreberne. I 1983 advarede tidsskriftet Time om denne fare da man, i stedet for som sædvanlig at vælge „årets mand“, valgte „årets maskine“, computeren.

Time skrev: „Hvad sker der med menneskers hjerne når de bruger en computer til at udføre det de før brugte hovedet til? . . . Hvis man har lagt en ordbog ind i computerens hukommelse der uden besvær kan rette alle stavefejl, hvorfor skulle man så lære at stave? Hvis man befrier hjernen for intellektuelt rutinearbejde, vil den så begynde at arbejde ihærdigt med at udtænke noget vigtigt, eller vil den dovent hengive sig til flere videospil? . . . Stimulerer computeren egentlig hjernevirksomheden eller bliver hjernen blot sløv af at så meget arbejde udføres for den?“

Nogle mennesker er så imponerede af det videnskaben udretter at de næsten gør den til en gud. Forskeren Anthony Standen skrev i 1950 herom i sin bog Science Is a Sacred Cow (Videnskaben er en hellig ko). Selv om han måske overdriver, er der noget om det han skriver: „Når en videnskabsmand i laboratoriekittel . . . kommer med en eller anden udtalelse, der er beregnet for det brede publikum, vil han måske ikke blive forstået, men han kan i det mindste være sikker på at blive troet. . . . Politikere, industrimænd, præster, embedsmænd, filosoffer, alle kan de blive genstand for tvivl og kritik, men videnskabsmænd — aldrig. Videnskabsmændene er ophøjede væsener, som står på den populære prestiges højeste tinde, for de har monopol på formelen ’Det er videnskabeligt bevist’, der synes at udelukke muligheder for andre opfattelser.“

På grund af denne forkerte tankegang betragter nogle de tilsyneladende uoverensstemmelser mellem videnskaben og Bibelen som et bevis for at den videnskabelige „visdom“ modbeviser religiøs „overtro“. Nogle mener endog at disse såkaldte uoverensstemmelser beviser at Gud ikke findes. Det er imidlertid ikke Gud der ikke findes, men snarere de indbildte uoverensstemmelser som gejstlige har skabt ved at fejlfortolke Guds ord. Derved fornærmer de Bibelens guddommelige Forfatter og gør menneskeheden en bjørnetjeneste i dens søgen efter den videnskabelige sandhed.

Disse religiøse ledere undlader at oplære deres sognebørn til at vise Guds ånds frugt, og er derved med til at fremme en selvisk atmosfære der får folk til hovedsagelig at tænke på sig selv og deres egne interesser. Dette går ofte ud over andre, og man går endda så vidt at man misbruger videnskabelig viden til at nedslagte sine medmennesker. — Galaterne 5:19-23.

Falsk religion, ufuldkomne politiske styreformer og den begærlige kommercialisme har gjort mennesker til det de er i dag, „egenkærlige . . . utaknemmelige, . . . uden selvbeherskelse“, egoister der lader sig lede af en forkert tankegang. — 2 Timoteus 3:1-3.

Det er den slags mennesker og organisationer der har skabt de udfordringer det 21. århundrede byder på, og som videnskaben nu opfordres til at løse. Vil det lykkes? Læs svaret i den sidste artikel i denne serie, som bringes i næste nummer af dette blad.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 20]

Hvis den videnskabelige viden er mangelfuld, vil de opfindelser der bygger på den, også blive mangelfulde

[Tekstcitat på side 22]

Ikke alle videnskabens frembringelser har gavnet mennesker

[Kildeangivelse på side 19]

Fra bilsamlingen Henry Ford Museum & Greenfield Village

Foto: NASA