Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g94 8/6 s. 3-4
  • Er reinkarnation nøglen til livets mysterier?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er reinkarnation nøglen til livets mysterier?
  • Vågn op! – 1994
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Påstande om oplevelser i et tidligere liv
  • Nær-død-oplevelser
  • Reinkarnation
    Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
  • Har vi levet før?
    Vågn op! – 1975
  • Findes reinkarnationslæren i Bibelen?
    Vågn op! – 1994
  • Tror du på reinkarnation?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Vågn op! – 1994
g94 8/6 s. 3-4

Er reinkarnation nøglen til livets mysterier?

Har du levet før?

Vil du komme til at leve igen — under en eller anden form — når du dør?

Disse spørgsmål får dig måske til at tænke på reinkarnationslæren.

The New Encyclopædia Britannica definerer „reinkarnation“ på følgende måde: „Den opfattelse at sjælen genfødes i en eller flere på hinanden følgende eksistenser. Det kan være som et menneske, et dyr eller, i nogle tilfælde, som en plante.“

Reinkarnation er en vigtig del af Østens religioner, især af dem der stammer fra Indien, såsom buddhismen, hinduismen, jainismen og sikhismen. Blandt hinduer i Indien bliver livet for eksempel betragtet som et uafbrudt kredsløb af død og genfødsel.

I nyere tid er mange på den vestlige halvkugle imidlertid blevet interesseret i reinkarnationslæren, deriblandt adskillige unge. Ifølge en spalteskribent i den canadiske avis Sunday Star skyldes en stor del af denne interesse „påvirkningen fra Østens religioner, som i 1960’erne begyndte at afspejles i det vestlige samfund“.

En anden grund til denne interesse for reinkarnation er at visse kendte ansigter seriøst har bedyret at de tidligere har levet et eller flere liv. Også i radio, fjernsyn, ugeblade og andre nyhedsmedier har man vist interesse for reinkarnationslæren, og det samme har adskillige læger og lærere.

Alt dette har vakt manges nysgerrighed. Ifølge nogle undersøgelser tror omkring en fjerdedel af indbyggerne i Canada og De Forenede Stater til en vis grad på reinkarnationslæren.

Påstande om oplevelser i et tidligere liv

Skuespillerinden Shirley MacLaine hævdede i et interview med Phyllis Battelle i Ladies’ Home Journal at hun har foretaget adskillige „rejser“ tilbage på tidens strøm. „Jeg husker mange af mine tidligere liv — nogle gange var jeg en mand, andre gange en kvinde,“ sagde hun.

I bogen Coming Back beskriver dr. Raymond Moody nogle forsøg han har udført med sine elever og andre. Han siger at han ved hjælp af hypnose har ført dem tilbage til tiden inden deres fødsel, og de har hævdet at kunne erindre tidligere liv. Én sagde at han havde levet som eskimo i et eskimosamfund. En anden påstod at han havde levet under en ’stenalder’ for tusinder af år siden.

Dr. Moody hævder selv at han har levet ni gange før, for eksempel i trætoppene som „fortidsmenneske“ og på Romerrigets tid — hvor han efter sigende skulle være blevet angrebet og dræbt af en løve i arenaen.

Man mener at det ikke kun er de videbegærlige der kan have gavn af under hypnose at blive ført tilbage til et antaget tidspunkt inden deres fødsel. Denne form for hypnose er også blevet anvendt af læger i behandlingen af forstyrrelser i følelseslivet. Man hævder at uforklarlige fobier er blevet helbredt ved at spore problemet tilbage til nogle begivenheder i et tidligere liv. Hvor underbygget er denne påstand?

Nær-død-oplevelser

Nogle har berettet om deres nær-død-oplevelser, hvilket har tjent til at udbrede reinkarnationslæren. I bogen Livet efter livet beretter dr. Moody om sine resultater i forbindelse med cirka 50 personer der har haft nær-død-oplevelser.

Selv om beretningerne er forskellige, mener Moody at de danner et mønster. Disse mennesker havde fornemmelsen af at rejse gennem en lang, mørk tunnel. De følte det som om de blev adskilt fra deres krop og svævede frit omkring. Med meget høj hastighed bevægede de sig gennem tunnelen mod et klart strålende lys, og for enden af tunnelen så de familiemedlemmer der for mange år siden var døde. Til sidst vågnede de op i deres egen krop. Der er imidlertid ingen der har oplevet samtlige af disse stadier.

Man hævder at sådanne oplevelser har en positiv virkning på de pågældende. Hvis dette er tilfældet skulle det have fjernet deres frygt for døden og givet dem troen på at der er en mening med livet. Men virkeligheden er ofte en anden. Mange frygter fortsat at dø og har mistet troen på at der er en mening med livet.

De der tror på reinkarnation siger at sådanne beretninger støtter tanken om at menneskets sjæl bliver født igen i forskellige livsformer. Men kan man tro på denne lære? Er reinkarnationslæren virkelig nøglen til livets mysterier? Kan vi overhovedet få svar på spørgsmål som: Har vi levet før? Vil vi blive genfødt? Har mennesket en sjæl der forlader kroppen når vi dør? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Tekstcitat på side 4]

Reinkarnation er et grundtræk hos Østens religioner

[Illustration på side 4]

Det hinduiske ’livets hjul’

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del