Hold uddannelse på den rette plads

EN DYGTIG kunstner ved hvordan man giver et billede dybde. Det der befinder sig i forgrunden fremstilles mere detaljeret end det der er længere borte og helt i baggrunden. Det forholder sig nogenlunde på samme måde med det vi prioriterer i livet. Der er noget der fortjener større opmærksomhed end andet.

Jesus Kristus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:3) Det åndelige bør så at sige være i forgrunden, hvorimod det materielle bør være af mindre betydning.

Hvor kommer uddannelse ind i billedet? Det er bestemt ikke en uvæsentlig detalje for en kristen. Normalt er det nødvendigt at have en vis verdslig uddannelse for at kunne opfylde den bibelske forpligtelse Paulus omtalte: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Den befaling Jesus har givet sine disciple om at gøre disciple og ’lære dem at holde alt det han befalede dem’, kræver at man selv lærer noget og derefter underviser andre på en virkningsfuld måde. — Mattæus 28:19, 20; Johannes 17:3; Apostelgerninger 17:11; 1 Timoteus 4:13.

Det at uddanne sig bør dog holdes på den rette plads. Man bør ikke tage en uddannelse blot for at kunne brillere med sine kundskaber eller for at opnå imponerende akademiske titler. Det fører til skuffelse at lægge overdreven vægt på uddannelse. Det kan måske indebære nogle midlertidige materielle fordele. Men som den vise kong Salomon erfarede: „Man arbejder på noget med al sin visdom og kundskab og alle sine evner, og så må man efterlade det til en der ikke har måttet arbejde for det.“ — Prædikeren 2:21, Today’s English Version.

Jehovas vidner ønsker ikke at lade sig uddanne for uddannelsens egen skyld, men for at blive mere brugbare i tjenesten for Gud og for at kunne forsørge sig selv. Eftersom den tjeneste de udfører er ulønnet, må mange have et verdsligt arbejde for at tjene til dagen og vejen. Det kan især være noget af en udfordring for Jehovas Vidners heltidsforkyndere, der kaldes pionerer. De har en travl timeplan for forkyndelse og må samtidig kunne forsørge sig selv og, hvis de er gift, deres familie.a — Ordsprogene 10:4.

Efter at have overvejet de forskellige sider af sagen har nogle Jehovas vidner valgt at få sig en tillægsuddannelse. De har naturligvis måttet være påpasselige med at holde uddannelsen på den rette plads. Hvad har hjulpet dem? „Der var forskellige ting der hjalp mig,“ fortæller John fra Brasilien. „Selv når jeg måtte læse lektier om aftenen, svigtede jeg ikke de kristne møder. Jeg fortalte også med det samme mine klassekammerater at jeg var et af Jehovas vidner.“

Eric, der også er fra Brasilien, gjorde god brug af muligheden for at forkynde for andre mens han tog sig en uddannelse. „Jeg betragtede skolen som mit særlige distrikt,“ fortæller han. „Jeg ledede bibelstudier med adskillige lærere og elever. I dag er fem af dem døbt og to af dem tjener som ældste.“

Richard begyndte at gå i skole igen halvdags for at blive teknisk tegner. „Min uddannelse hjalp mig til at finde arbejde så jeg kunne forsørge mig selv og min hustru,“ fortæller han, „og nu har den også vist sig at være til gavn på en anden måde. Da jeg rejste rundt og hjalp med at opføre hurtigbyggede rigssale og her talte med de ansvarshavende brødre, fandt jeg ud af at man manglede tekniske tegnere.b Nu kan jeg gøre god brug af min uddannelse i forbindelse med disse projekter. Min hustru og jeg håber på et tidspunkt at komme til at tjene på Jehovas Vidners hovedkontor eller i forbindelse med de internationale byggeprojekter.“

Men der findes også mange Jehovas vidner som har formået at forsørge sig selv og deres familie uden at tage nogen form for ekstra uddannelse. „Jeg forsørger mig selv ved at udføre husligt arbejde to dage om ugen,“ fortæller Mary. „Det er ret påfaldende at jeg faktisk har en højere timeløn end nogle af dem jeg arbejder for. Men jeg betragter mit arbejde som en måde at skaffe mig et udkomme på. Det hjælper mig til at kunne være i pionertjenesten, og jeg fortryder ikke mit valg.“

Steve er af samme mening. Han fortæller: „Da jeg begyndte som pioner sagde nogle til mig: ’Hvad vil du gøre hvis du bliver gift og skal forsørge en familie? Vil du så kunne få det til at løbe rundt?’ Nu har jeg efterhånden haft så mange forskellige former for arbejde at jeg har erfaring inden for alle tænkelige fag. Nu hvor jeg skal forsørge en hustru tjener jeg faktisk mere end flere af dem i firmaet der har en universitetsuddannelse.“

Ikketroende fædre kræver måske at deres børn får en tillægsuddannelse, og det har de bibelsk set myndighed til at gøre. Men i sådanne tilfælde, og i tråd med Mattæus 6:33, vælger nogle unge at tage en uddannelse der vil hjælpe dem til at blive mere brugbare i tjenesten for Jehova eller måske endog til at de kan være i heltidstjenesten samtidig med at de går i skole.

Den største uddannelse

Alle Jehovas vidner har noget tilfælles uanset hvilken uddannelse de har. De erkender at den vigtigste uddannelse man i dag kan få stammer fra Guds ord. I Johannes 17:3 siges der: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Uanset hvilken verdslig uddannelse kristne får, må det at lære Jehova og hans søn, Jesus, at kende have førsteprioritet.

Det var den indstilling de kristne i det første århundrede havde. Manaen var „opdraget sammen med landsdelsherskeren Herodes“, men han var til stede og aktiv blandt profeterne og lærerne i menigheden i Antiochia. (Apostelgerninger 13:1) Paulus havde fået hvad der i dag svarer til en universitetsuddannelse. Men efter at han var blevet kristen lod han sin uddannelse indtage den rette plads i sin tilværelse. Frem for at brillere med sin viden over for andre, brugte han sit kendskab til sociologi, jura og historie når han forkyndte for mennesker af enhver slags. — Apostelgerninger 16:37-40; 22:3; 25:11, 12; 1 Korinther 9:19-23; Filipperne 1:7.

De kristne i det første århundrede var ikke hovedsagelig kendt for hvilken uddannelse de havde. Mange var „ulærde og almindelige mennesker“ og var ikke blevet oplært ved rabbinernes skoler. Dermed ikke sagt at de ikke var uddannede. Disse mænd og kvinder var i stand til at forsvare deres tro, hvilket vidner om at de havde modtaget en grundig oplæring. — Apostelgerninger 4:13.

Alle kristne er derfor særdeles interesserede i uddannelse. Men de bestræber sig altid for at „forvisse [sig] om de mere vigtige ting“ idet de, ligesom med andre ting, holder uddannelse og andre gøremål på deres rette plads. — Filipperne 1:9, 10.

[Fodnoter]

[Ramme på side 7]

En velfortjent anbefaling

Året før Matthew var færdig med highschool tænkte han alvorligt over hvordan han kunne forsørge sig selv hvis han skulle være en af Jehovas Vidners heltidsforkyndere. Efter at have overvejet sagen under bøn fandt Matthew i samråd med sine forældre ud af at en yderligere uddannelse ville kunne hjælpe ham til at nå dette mål. Han ansøgte derfor om et studielegat. Matthews skolevejleder vedlagde et anbefalingsbrev hvori der stod:

„Gennem to og et halvt år har jeg nu haft den fornøjelse at være Matts vejleder og ven. Matt er et velfunderet menneske . . . Han har en stærk tro og en dyb overbevisning der præger hans adfærd og hans forhold til andre.

I årenes løb har Matthew arbejdet hen imod at blive en ordets tjener. Som sådan vil han ikke modtage nogen økonomisk godtgørelse fra det trossamfund han tilhører. Et sådant arbejde udføres af idealistiske grunde. Matt er en uselvisk ung mand, betænksom og hensynsfuld. Dette studielegat vil hjælpe denne troens mand økonomisk til at fortsætte sin uddannelse og sit frivillige arbejde.

Hvad angår frivilligt arbejde og samfundstjeneste har Matt brugt utallige timer på at forkynde fra hus til hus i weekenden, efter skoletid og i sine sommerferier. Han arbejder i lokalsamfundet og har kontakt med et bredt udsnit af befolkningen. Matt har vist sine lederevner og færdigheder ved at lede bibelstudier med både unge og gamle. . . . Han virker inspirerende på andre og hjælper dem til at bruge deres evner fuldt ud. Lærerne har rost ham for altid at have en positiv indflydelse på klassen. I klassedrøftelser er han en dygtig debattør. . . .

Matt er et af de fineste unge mennesker jeg har haft den fornøjelse at rådgive. Han er afholdt og respekteret af sine kammerater og lærere. Hans retskaffenhed er af den højeste kaliber.“

[Illustrationer på side 9]

Jehovas vidner lader sig hovedsagelig uddanne med henblik på at blive bedre tjenere for Gud