Er det virkelig en finke?

FINKER kendes verden over. De lever i alle verdensdele med undtagelse af det kolde Antarktis. Selv på verdenshavenes mange spredte øer er der en bestand af finker. De er som regel meget smukke. Et godt eksempel på det er den amerikanske sørgesisken. Den „liver op på landskabet med sin klare, stærkt gule og sorte farvepragt . . ., med sin bølgende glideflugt hen over luftens usynlige bakker og dale, og med sin melodiøse kvidren!“ — Book of North American Birds.

Der er dog én finke hvis skønhed er uovertruffen, og det er den tretten centimeter lange Goulds væverfinke. Den findes i det nordlige Australien og holder til på savanner med eukalyptustræer. I nogle lande holdes den som burfugl, hvilket ifølge et opslagsværk har bidraget til en markant nedgang i bestanden i de senere år.

Finkernes næb er særligt indrettet til at fastholde og afskalle frø. „Hvert frø fastholdes i en rille i randen af ganen og bliver knust når undernæbbet løftes op. Frøskallen fjernes ved hjælp af tungen, sådan at den afskallede kerne kan synkes.“ (Birds: Their Life, Their Ways, Their World) Goulds væverfinke benytter imidlertid en særlig teknik. „I stedet for at pikke frø fra jorden, fjerner den [frøene] fra kapslerne mens den behændigt klamrer sig til selve frøstanden eller hænger i en stængel ved siden af“. — The Illustrated Encyclopedia of Birds.

Hvis du nogen sinde får mulighed for at betragte en Goulds væverfinke, så glæd dig over den smukke og farverige lille skabning.

[Illustrationer på side 31]

Goulds væverfinke

Den amerikanske sørgesisken