Hvad var det Darwin fandt på Galápagos-øerne?

FOR næsten 150 år siden aflagde den engelske naturforsker Charles Darwin et kort besøg på Galápagos-øerne. Han mente at han på disse Stillehavsøer, der ligger cirka 1000 kilometer vest for Ecuador, havde fundet vidnesbyrd som støttede hans udviklingsteori.

Men hvad var det han fandt på Galápagos-øerne? Var det vidnesbyrd om en udvikling, eller var det vidnesbyrd om noget andet?

Darwins synspunkter

Darwin troede at alle planter, dyr og mennesker har udviklet sig fra tidligere, „lavere“ former for liv som følge af gradvise ændringer over enorme tidsperioder. Han mente at alt levende oprindelig stammer fra „nogle faa eller en enkelt Form“, og han tilføjer: „Utallige Former, højst skønne og højst vidunderlige, [har] fra en simpel Begyndelse udviklet sig og udvikles endnu.“ (Arternes Oprindelse) I dag fastholder de der går ind for en udvikling, i almindelighed de samme grundlæggende tanker, idet de mener at alt levende ikke blev skabt af Gud, men at det har udviklet sig.

Det Darwin så under sit besøg på Galápagos-øerne, der blot varede nogle få uger, gav ham „inspiration til mange af hans synspunkter“ angående udviklingsteorien, oplyser Encyclopædia Britannica. Han observerede følgende: (1) at livsformerne på Galápagos-øerne lignede dem der fandtes på det sydamerikanske kontinent, hvorfor han sluttede at de oprindelig var kommet derfra og ikke var blevet skabt på Galápagos-øerne; og (2) at variationer i livsformerne på Galápagos-øerne med tiden havde gjort dem noget forskellige fra deres „fætre“ på fastlandet. Han følte at disse to grundlæggende iagttagelser styrkede hans tro på at planter og dyr konstant forandrer sig en lille smule, så de med tiden udvikler sig til helt andre livsformer.

Om Galápagos-øerne siger The World Book Encyclopedia: „Mange af vidnesbyrdene om en udvikling stammer fra planter og dyr der lever på øer langt fra fastlandet. På Galápagos-øerne, for eksempel, . . . er der 26 slags landfugle der alle ligner arter man har fundet i den vestlige del af Sydamerika. Men 23 af disse arter ser ud til at have ændret sig siden de nåede øerne, for Galápagos-fuglene er arter for sig. Lignende forskelle ses hos øgler og skildpadder, af hvilke der var 11 arter på lige så mange forskellige øer. De har tilsyneladende udviklet sig dér på grund af de ændringer der fandt sted efter at deres forfædre kom bort fra det sydamerikanske fastland.“

Hvad han antog

Angående slægtskabet med dyrene på fastlandet siger Darwin i Arternes Oprindelse: „Paa disse Øer [Galápagos-Arkipelaget] har næsten hver eneste Land- og Vand- Organisme et umiskendeligt Præg af det amerikanske Fastland. . . . Naturforskeren føler sig, naar han betragter Beboerne af disse Sydhavets vulkanske Øer, der ligger flere hundrede Mile fra Fastlandet, hensat til Amerikas Fastland. Hvorledes kan det være? Hvorfor skulde de Arter, som antages at være bleven skabt paa Galápagos-Arkipelaget og ingen Steder ellers, have et saa tydeligt Præg af Beslægtethed med de Arter der er skabt i Amerika?“ (Kursiveret af os)

Darwin gik ud fra at troen på en skabelse forudsatte at der forskellige steder var blevet skabt helt forskellige planter og dyr, især på øer som lå langt fra andre landområder. For eksempel sagde han om St. Helena i den sydlige del af Atlanterhavet: „Den, som vil gaa ind paa Læren om, at hver enkelt Art er skabt for sig, han kommer til at indrømme, at der ikke blev skabt et tilstrækkeligt Antal af de bedst skikkede Planter og Dyr paa Øerne i Oceanet,“ idet de øjensynlig var kommet fra andre steder. (Kursiveret af os)

Med hensyn til det at der normalt ikke findes padder på de oceaniske øer sagde han: „Denne almindelige Mangel paa Frøer, Tudser og Salamandre paa saa mange af Oceanøerne kan ikke finde sin Forklaring i disses fysiske Betingelser; tværtimod, det synes som om Øerne er særlig vel skikkede for disse Dyr, thi man har indført Frøer til Madejra, Azorerne og Mauritius, og de har formeret sig . . . Men efter Skabelsesteorien vilde det være meget vanskeligt at forklare, hvorfor de ikke skulde være bleven skabt der.“ (Kursiveret af os)

Om mangelen på mange landpattedyr på forskellige oceanøer sagde Darwin: „Holder man paa den almindelige Skabelsesteori, saa kan man ikke sige, at der ikke har været Tid til at skabe Pattedyr. . . . Hvorfor, kunde man spørge, har den formodede Skabermagt frembragt Flaggermus og ikke andre Pattedyr paa de fjerne Øer? Holder man sig til min Betragtningsmaade, saa kan man let svare paa Spørgsmaalet; thi der er ingen Jordpattedyr, der kan føres tværs over en stor Havstrækning, men Flaggermus kan flyve derover.“ (Kursiveret af os)

Var hans antagelser rigtige? Må en Skaber nødvendigvis have frembragt helt forskellige livsformer på forskellige steder, især på fjerne øer? Og var de forskelle som Darwin observerede i de levende organismer på de oceaniske øer, sammenlignet med deres modstykker på fastlandet, så store at man kan sige at nye typer havde udviklet sig?

Darwins finker

Noget som især fangede Darwins opmærksomhed var finkerne. Under hans korte studium på Galápagos-øerne forekom det ham at der havde udviklet sig mange forskellige arter af finker på arkipelagets øer. Variationerne gjaldt for det meste størrelsen og formen af deres næb. Darwin mente at de forskellige næb havde udviklet sig i overensstemmelse med de forskellige forhold på de forskellige øer. Som det siges i Encyclopædia Britannica: „Darwins finker havde udviklet en mængde af tilpassede typer fra en fælles forfader. De er hovedsagelig forskellige hvad angår næbbets form og størrelse.“

Naturhistorikeren og turistføreren Ronald Daeumler, der for nylig har tilbragt to år på Galápagos-øerne, bemærker imidlertid: „Jeg blev ærlig talt overrasket over at høre at dette virkelig var Darwins mest overbevisende grund til at påvise at en udvikling var en mulig forklaring på arternes oprindelse. Han ræsonnerede som så, at hvis finken kunne, som han kaldte det, udvikle et nyt næb, så var det sandsynligt at den også kunne udvikle sig til et andet dyr hvis der gik tid nok. Kunne denne tanke virkelig være grundlaget for at så mange millioner mennesker har fornægtet forestillingen om en intelligent skaber? Var dette den stærkeste støtte som Darwins øer kunne give udviklingen?

Som turistfører var jeg meget interesseret i at kunne identificere eller bestemme de forskellige finker. Eftersom de betegnes som forskellige arter, havde jeg forestillet mig at det ville være meget let at skelne dem fra hinanden. Men da jeg foretog min undersøgelse kom jeg til det resultat at forskellene mellem disse såkaldte arter var så små at mange af dem kun kunne bestemmes hvis man vejede eller målte forskellige organer såsom hjertet eller hjernen. Som en forfatter har sagt: ’Det er kun en vismand eller en tåbe der tror han er i stand til at bestemme alle de finker han ser.’“

Daeumler bemærker så: „Har Galápagos-finkerne overhovedet undergået hvad man kunne kalde udviklende forandringer, forandringer der med tiden kunne ændre dem til noget andet? Eller er disse finker simpelt hen variationer og tilpasninger som er almindelige for alle forskellige, grundlæggende typer af dyr? Kendsgerningerne stod klart for mig: disse finker var stadig finker og ikke noget andet, og lange tidsperioder havde ikke fået dem til at ændre sig til noget andet.“

Darwins skildpadder

Øernes kæmpeskildpadde hedder på spansk „galápago“, hvorfra øerne har deres navn. Ifølge Darwin har skildpaddernes isolation på de forskellige øer ført til at de fra ø til ø har udviklet sig til forskellige arter.

Men Ronald Daeumler bemærker: „Når jeg førte en gruppe turister til Darwin Forskningsstationen, holdt en videnskabsmand et foredrag for dem om øerne. En af de ting han sædvanligvis nævnte, var hvordan skildpadden havde udviklet sig forskelligt på hver ø og var blevet til adskilte arter. Ironisk nok førte han så turisterne hen til en fold hvor der var et antal skildpadder, og forklarede at folk havde ført disse skildpadder væk fra øerne da de var unger, men at de samme mennesker nogle år senere havde afleveret dem til Darwin-stationen, for at de kunne være beskyttet der. Videnskabsmanden forklarede at disse dyr ikke var blevet sendt tilbage til deres hjemøer fordi man ikke havde kunnet afgøre hvilken art de hørte til og man således ikke kunne afgøre fra hvilke øer de kom.

Men hvis de havde udviklet sig til forskellige arter, skulle forskellene så ikke være store nok til at det ville være tydeligt fra hvilke øer de kom? Det var så klart for mig at det mange videnskabsmænd kaldte nye arter, som om der havde fundet en udvikling sted, simpelt hen var små variationer som er mulige hos alle typer dyr.

Selv Craig McFarlan, chefen for Darwin Forskningsstationen da jeg var der og en af de førende autoriteter med hensyn til kæmpeskildpadden, har sagt at der ikke er noget afgørende bevis for at der er tale om forskellige arter, men måske blot underarter. Uanset hvordan videnskabsmanden vil vælge at klassificere dem, er én ting sikker: de er stadig skildpadder og de er ikke ved at udvikle sig til noget andet!“

Grundlæggende fejl

Da Darwin anså dyr som finker og skildpadder for de vigtigste eksempler på en udvikling, begik han flere alvorlige fejl i sit ræsonnement. Han drog den slutning at hvis man skulle tro på en skabelse, måtte man tro at hver eneste „art“ var blevet skabt for sig og på sit bestemte sted; og desuden mente han at mindre variationer betød at der var ved at ske en udvikling.

Ingen af delene er rigtige. Når naturforskerne taler om „arter“ mener de underafdelinger af det de kalder „slægter“. Men Bibelens skabelsesberetning siger ingen steder at sådanne underafdelinger blev skabt særskilt. Den siger ingen steder at hver underafdeling blev skabt et bestemt sted på jorden. Og den siger ikke at der ikke kunne være variationer inden for de enkelte typer levende organismer.

Bibelen taler ganske vist om arter som er skabt særskilt, men hermed menes „Genesis-arter“ eller grundlæggende arter. Med henvisning til sådanne hovedgrupper siger Bibelen at planter, dyr og mennesker formerer sig „efter deres arter“. (1 Mos. 1:12, 21, 24, 25) Der blev givet rum for stor variation inden for hver Genesis-art, men de enkelte „arter“ kunne ikke blandes med andre „arter“. Der kunne for eksempel være mange variationer af skildpadder og finker, idet disse dyr blev skabt med muligheden for en sådan variation, men de ville altid forblive skildpadder og finker.

Mennesket

Menneskets skabelse og påfølgende spredning over hele jorden, deriblandt havets fjerne øer, svarer til det der er sket med andre livsformer eller organismer.

Efter Vandfloden på Noas tid begyndte mennesker fra Lilleasien at brede sig ud over hele jorden. Med tiden blev nogle grupper mere isolerede end andre. I århundredernes løb blev visse variationer eller karaktertræk mere udtalte, sådan at øerne i Stillehavet hovedsagelig blev beboet af polynesiske eller melanesiske racer, hvorimod den sorte race blev fremtrædende i Afrika, den gule i Asien, og så videre. Men alle hørte stadig til den samme ’art’, menneske’arten’. Det ses af at alle mennesker kan gifte sig indbyrdes og få afkom, hvorimod forskellige dyre’arter’, såsom hunde og katte, ikke kan parre sig med hinanden og få afkom.

Der er næppe to mennesker som ser fuldstændig ens ud. Men vil nogen sige at mennesker, fordi de har forskellig næseform, for eksempel, så er ved at udvikle sig i hver sin retning? Da bør man heller ikke drage den slutning at der finder en udvikling sted bare fordi der er forskellige næb på Galápagos-finkerne, eller variationer hos skildpadderne.

Ronald Daeumler drog følgende slutning: „Jeg tog til Galápagos-øerne med et åbent sind for selv at studere og observere, uden pres fra andre. Jeg ønskede at finde ud af om det såkaldte ’udviklingslaboratorium’ var en videnskabelig kendsgerning eller en myte. Efter to år, hvor jeg har haft nogle af mit livs mest interessante og glædelige oplevelser, er jeg mere overbevist end nogen sinde om at udviklingsteoriens forklaring på arternes oprindelse ikke har noget videnskabeligt grundlag. Kun en overordnet intelligens kan være skyld i den utrolige variation i livsformerne på Galápagos-øerne, idet de hver især formerer sig ’efter deres arter’ men har rum for stor variation inden for hver art, hvad vi mennesker kan glæde os over at studere.“

„Levende væsener er fantastisk forskellige i bygning; men formen er alligevel forunderligt konstant inden for en bestemt art: Svin forbliver svin, og egetræer vedbliver at være egetræer generation efter generation.“ — Vor Viden, juni 1967.

[Illustration på side 13]

Der kan være stor variation inden for hver art, men de udvikler sig aldrig til noget andet