Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 8/4 s. 12-14
  • Fuldkommen sundhed for alle

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fuldkommen sundhed for alle
  • Vågn op! – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hovedårsagen
  • Løsningen
  • Fuldkommen sundhed vil blive en realitet
  • Er et fuldkomment helbred kun en drøm?
    Vågn op! – 1998
  • Genløsningen ved Jesus Kristus — Guds vej til frelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Var Jesus Kristus udsendt af Gud?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Sundhed for alle — Inden for rækkevidde
    Vågn op! – 2001
Se mere
Vågn op! – 1995
g95 8/4 s. 12-14

Fuldkommen sundhed for alle

LIGESOM adfærd, miljø og sundhedspleje, spiller legemets biologiske funktion også ind i forbindelse med vort helbred. Denne funktion er påvirket af arv og af sygdomme som vi måske pådrager os senere i livet som følge af at vi er genetisk disponerede for dem.

„Det biologiske hylster som man fødes med,“ siger en sundhedsekspert, „bestemmer i det store og hele om man får et godt liv, lever længe eller i det hele taget kommer til at leve.“

Uanset hvordan vi får hovedpine, stive muskler, flossede nerver, skøre knogler, et svagt hjerte eller andre onder, minder de os dagligt om at vi lider under et svækket legeme og sind. Hvad er hovedårsagen til disse udbredte helbredsproblemer?

Hovedårsagen

Dette spørgsmål blev i det første århundrede besvaret af lægen Lukas i hans inspirerede biografi om Jesus Kristus. Lukas skriver at en lam mand en dag blev bragt til Jesus i håb om at blive helbredt. Jesus sagde til den lamme: „Dine synder er tilgivet.“ For at vise at Jesus også virkelig havde kraft til at tilgive synder, befalede han manden: „Stå op og tag din lille seng og gå til dit hjem.“ Og det var nøjagtig hvad der skete. Alle der var vidne til denne helbredelse ’blev grebet af henrykkelse’, og „de begyndte at herliggøre Gud“. — Lukas 5:17-26.

Hvilken synd hentydede Jesus til? Svaret vil hjælpe os til at forstå hvorfor vi bliver syge, gamle og dør. Vi kan finde svaret i Bibelen, idet vi bliver forvisset om at „hele Skriften er inspireret af Gud“. (2 Timoteus 3:16; 2 Peter 1:21) Heri kan vi læse at det første menneske, Adam, blev skabt med et fuldkomment helbred, og at han kunne glæde sig over et strålende helbred så længe han adlød sin Skaber.

Men Adam valgte at bryde Guds lov. Han syndede ved sin ulydighed og ved sit forsætlige oprør mod Skaberen. Som følge heraf blev han ufuldkommen og sårbar over for sygdomme, og med tiden døde han. Synden var derfor årsag til at Adam blev syg og døde.

Ligesom nogle sygdomme ifølge arvelighedslovene går videre fra forældre til børn, sådan blev ufuldkommenhed og de heraf følgende sygdomme givet videre fra Adam til alle hans efterkommere, hele menneskeheden. Alle sygdomme er altså en konsekvens af Adams synd. (1 Mosebog 2:17; 3:1-19; Romerne 5:12) Findes der en udvej?

Løsningen

Synden, der hang sammen med Adams oprør mod Guds love, er den egentlige årsag til at menneskets fuldkomne helbred blev erstattet af et dårligt helbred. Det fuldkomne helbred kan derfor kun realiseres hvis synden fjernes. (Romerne 5:18, 19) Men hvordan kan det lade sig gøre? Et andet fuldkomment menneske, et nøjagtigt modstykke til den fuldkomne Adam, måtte give sit liv som en løsesum. Guds lov kræver „sjæl for sjæl“. Det vil sige, liv for liv. — 5 Mosebog 19:21.

Men ingen af Adams syndige efterkommere kunne tilvejebringe denne løsesum. I sin store kærlighed gav Jehova derfor sin søn, Jesus, som et fuldkomment menneske for at han kunne give sit liv som „en løsesum i bytte for mange“, sådan at „vi kunne vinde livet ved ham“. — Mattæus 20:28; 1 Johannes 4:9; Salme 49:7.

Da Jesus var på jorden viste han at hans Fader, Jehova, havde givet ham kraft til at ophæve syndens virkning da han sagde til den lamme mand: „Dine synder er tilgivet,“ hvorefter manden var helbredt og kunne gå hjem. Jesus anvendte gang på gang denne kraft fra Gud ved øjeblikkelig at helbrede blinde, døve og folk med forskellige andre lidelser.

Om Jesu mirakuløse helbredelser siger Bibelen: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem, så de mange mennesker var ganske forbløffede når de så stumme tale og halte gå og blinde se, og de herliggjorde Israels Gud.“ (Mattæus 15:30, 31) Og hvad der var endnu mere bemærkelsesværdigt: Jesus kunne endog bringe døde mennesker tilbage til livet. Bibelen beretter om adskillige der blev oprejst. — Lukas 7:11-16; 8:49-56; Johannes 11:14, 38-44.

Disse mirakuløse helbredelser forsikrer os om at Jesus har kraft til at helbrede alle sygdomme. Vil han benytte denne gudgivne kraft igen? Kan den komme os til gavn?

Fuldkommen sundhed vil blive en realitet

Bibelens profetier viser at Jesus allerede nu hersker som konge i Guds himmelske rige. Gud har givet ham myndighed til at fjerne alle de nuværende menneskeskabte regeringer og til at herske over hele jorden. (Salme 110:1, 2; Daniel 2:44) Den bøn Jesus lærte sine disciple at bede vil snart gå i opfyldelse: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Under dette himmelske riges styre vil Guds vilje med jorden blive til virkelighed. Dette vil indbefatte en drastisk forbedring af menneskehedens sundhedstilstand.

Både i bogstavelig og i åndelig forstand vil ’de blindes øjne åbnes, og de døves øre lukkes op. Den halte vil springe som hjorten, og den stummes tunge vil råbe af glæde.’ ’Og ingen indbygger vil sige: „Jeg er syg.“’ — Esajas 33:24; 35:5, 6.

Under Guds himmelske rige vil fuldkommen sundhed betyde at mennesker ikke længere behøver at dø som nu. Guds ord lover: ’Enhver som tror på ham, skal have evigt liv.’ „Den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Johannes 3:16; Romerne 6:23) Ja, for lang tid siden lovede den inspirerede salmist: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Da vil Jesus, ligesom dengang han gik på jorden, oprejse de døde og give dem et fuldkomment helbred. Bibelen lover: „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ Apostelgerninger 24:15.

Det vil gå så godt med jorden under Rigets styre at hungersnød, som bidrager til et dårligt helbred, aldrig igen vil forekomme. Bibelprofetierne siger: „Markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde, og de skal være trygge på deres jord.“ (Ezekiel 34:27) „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ (Salme 67:6) „Der vil være en overflod af korn på jorden.“ (Salme 72:16) „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ — Esajas 35:1.

Den sidste profetiske bog i Bibelen opsummerer de forhold der vil råde i Guds nye verden og siger: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åbenbaringen 21:4.

Nu tænker du måske: ’Det lyder for godt til at være sandt.’ Overvej engang følgende: Før Adam syndede havde han et fuldkomment helbred. Forestil dig at en eller anden kunne have talt med ham dengang og fortalt ham at jorden en dag ville blive fyldt med smerte, lidelse og aldrende mennesker. Tror du at Adam ville have troet på det? Ikke desto mindre er det nu en realitet.

Fuldkommen sundhed vil imidlertid blive til virkelighed under Guds rige. Jehovas ord forsikrer os: „Disse ord er troværdige og sande.“ (Åbenbaringen 21:5) Hvad Gud siger vil ske, vil også finde sted eftersom „det er umuligt for Gud at lyve“. — Hebræerne 6:18.

Hvad kan du gøre nu for at komme til at opleve disse velsignelser? I en bøn til sin Fader pegede Jesus på vejen til fuldkommen sundhed og evigt liv: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Bed Jehovas vidner om et gratis bibelkursus i dit hjem. De vil med glæde hjælpe dig til at lære mere om Guds vidunderlige løfter. Det vil være dit første skridt på vejen til fuldkommen sundhed.

[Illustration på side 14]

I Guds nye verden vil alle kunne glæde sig over fuldkommen sundhed

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del