Den muntre rødhals

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

LÆNGE før det rustrøde farveskift forandrer vore Northumberlandskove til et dæmpet efterårssceneri, gør rødhalsen opmærksom på sin eksistens. Dens røde bryst og klokkerene sang bringer farve og glæde i mange haver. En meget charmerende lille fyr!

Man kender let rødhalsen på dens olivenbrune skuldre og hoved, den orangerøde farve på bryst, strube og pande, og den hvidlige bug. Denne buttede og vagtsomme fugl har en kæk og rank holdning og måler 14 centimeter fra hoved til hale. I 1961 blev rødhalsen, ikke overraskende, valgt til Englands nationalfugl.

I England er rødhalsen mindre end sit amerikanske modstykke. De første engelske kolonister gav den amerikanske fugl dens engelske navn, robin, som var et navn de var kendt med. Den engelske rødhals har imidlertid helt sin egen adfærd.

Når efteråret nærmer sig kan man i de engelske haver få rødhalsen at se når den rigtig er i sit es. Den vil ofte sidde tæt ved en haveejer der graver i jorden, i håb om at en orm skulle dukke op til overfladen. Hvis gartneren holder en lille pause kan den finde på at sætte sig på spaden for at få et bedre overblik. Man har endog set disse frække fugle udforske en række muldvarpeskud efterhånden som de opstod. Rødhalsens kost er varieret — insekter, frø, bær og orm.

Det er en fryd at se dens rede. Åbne døre eller vinduer i et haveskur er en sikker indbydelse til et par forelskede rødhalse. De kan hurtigt bygge deres rede i gamle urtepotter eller kasserede kedler, i bundter af ledninger, ja selv i lommerne på tøj til havebrug! Rødhalsens opfindsomhed når den skal finde redeplads kender ingen grænser.

Rødhalsen er en af de fugle man nemmest kan lære at spise af hånden. Når vinteren nærmer sig og der er mangel på den naturlige føde, kan du lægge noget mad, ostestykker eller melorme for eksempel, på din åbne håndflade og noget på en faststående genstand i nærheden. Når rødhalsen har spist to-tre gange fra det sidstnævnte sted, har den fået mod til at tage lidt fra din fremstrakte hånd. Selv om den måske aldrig vil sætte sig på dine fingre, vil den fra da af altid betragte dig som sin ven. Den vil ikke have glemt dig når den næste forår vender tilbage — ligesom du heller ikke vil have glemt din ven, den muntre rødhals!