Står verdens religioner for fald?
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I SVERIGE
FÅR denne overskrift dig til at studse? Måske mener du som så mange andre at verdens religioner står ret stærkt og mange steder har betydelig indflydelse.
Det er rigtigt at religionerne ser ud til at være fast forankrede, og dét til trods for at de befinder sig på et oprørt „hav“. Her i det 20. århundrede har man mere end nogen sinde før i historien betvivlet værdien af religion og afsløret dens fejl og mangler. Astronomer har udforsket universet med deres vældige teleskoper, og astronauter er rejst ud i rummet, men som en sovjetisk kosmonaut engang sagde, har de „hverken set Gud eller engle“. Fysikere har spaltet stof i stadig mindre partikler uden at have fundet den guddommelige gnist der skulle have sat livet i gang. Biologer og palæontologer hævder at have rekonstrueret livets lange evolutionskæde fra amøbe til menneske, uden at have fundet den mindste antydning af en skabelsesakt.
Verdslig visdom og materialistisk filosofi har imidlertid ikke kunnet eliminere de religiøse følelser fra vor planet, og det er heller ikke lykkedes for ateistiske styreformer og ideologier. I mere end 70 år stemplede den totalitære, ateistiske kommunisme al religion som overtro, ja, som „opium for folket“. Man afsatte religiøse ledere og forbød deres virke, ødelagde og plyndrede kirker og templer og hjernevaskede og myrdede de troende. Men det fjernede ikke folks religiøse følelser. Aldrig så snart var disse regimer faldet, før religionen rejste sig af støvet, tilsyneladende med fornyet kraft. I tidligere kommunistiske lande samles folk igen i deres gamle helligdomme for at knæle ned i tilbedelse, nøjagtig som deres forfædre gjorde.
Også i andre dele af verden brænder den religiøse flamme klart. Hvert år strømmer millioner af muslimske pilgrimme fra hele verden til Mekka i Saudi-Arabien. Katolikker fylder jævnlig Peterspladsen i Vatikanet til trængsel i et forsøg på at få et glimt af paven og i håb om at modtage hans velsignelse. Millioner af hinduer strømmer fortsat til de hundreder af valfartssteder der findes på bredderne af Indiens såkaldt hellige floder. Fromme jøder flokkes ved Grædemuren i Jerusalem for at bede og anbringe deres skrevne bønner i murens sprækker.
Det lader således til at være umuligt at fjerne religionen fra menneskene. „Mennesket er af natur et religiøst dyr,“ har den irskfødte statsmand Edmund Burke engang sagt. Statistisk set er 5 ud af 6 mennesker på jorden mere eller mindre tilknyttet en religion. Ifølge nye tal tilhører omkring 4,9 milliarder mennesker et trossamfund, mens der kun er 842 millioner som kan betegnes „ikkereligiøse“.a
Er det da, med dette in mente, rimeligt at tro at verdens religioner står for fald? Og hvis de gør, hvornår og hvordan vil de da møde deres endeligt? Vil der være nogen form for religion tilbage? Disse spørgsmål vil vi komme nærmere ind på i de to næste artikler.
[Fodnote]
a „Ikkereligiøse“ omfatter „personer der ikke bekender sig til noget trossamfund, ikketroende, agnostikere, fritænkere eller sekulariserede irreligiøse der er ligeglade med al religion“.
[Illustration på side 3]
Peterspladsen i Vatikanet