Emmy-Zehden-Weg — Historien bag navnet
I MAJ 1992 blev en gade i Berlin opkaldt efter Emmy Zehden, et af Jehovas vidner.
Emmy blev født i 1900. Hun giftede sig med en jødisk forretningsmand, Richard Zehden, som døde i koncentrationslejren Auschwitz under nazisternes styre. Richard og Emmy havde et plejebarn, Horst Schmidt. Horst og to andre unge Jehovas vidner måtte skjule sig da de blev indkaldt til militærtjeneste.
Emmy skjulte Horst og hans to kammerater, men på et tidspunkt blev de opdaget. Alle fire blev dømt til døden — de tre unge mænd for at nægte militærtjeneste og Emmy for at have skjult dem. Horsts to kammerater blev henrettet ved guillotinering. Emmy søgte om benådning, men det blev afvist. Hun blev halshugget i Plötzensee i Berlin den 9. juni 1944. Horst Schmidt overlevede nazisternes forfølgelse og blev senere gift med et Jehovas vidne som også havde været i koncentrationslejr.
Den 7. maj 1992 blev en gade i Berlin opkaldt efter Emmy Zehden. I en tale af en tysk embedsmand blev hun rost for sit mod og nævnt som et eksempel blandt krigens mange ’glemte ofre’.