„Et lys i en mørk tid“
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I TYSKLAND
SÅDAN har en historiker beskrevet Jehovas vidners historie under nazitiden. Ordene lød ved verdenspremieren på dokumentarfilmen Jehovas vidner står fast trods nazismens terror, der fandt sted på Ravensbrück-museet i Tyskland. Der er tale om en videofilm hvor 24 overlevende fra nazitiden samt 10 religionsforskere og historikere fortæller en bevægende beretning om tro og mod.
I koncentrationslejren Ravensbrück fandtes der på et tidspunkt flere hundrede Jehovas vidner. Nogle af de overlevende som nazisterne for over 50 år siden havde fængslet, var til stede ved premieren. Sammen med historikere og regeringsembedsmænd berettede de om denne mørke tid hvor nazistyrets rædselsregimente fejede hen over Europa. Cirka 350 tilhørere lyttede til gribende beretninger om hvordan hundreder af Jehovas vidner modigt valgte at bevare deres kristne integritet og gå i døden frem for at fornægte deres tro.
Nyhedsmedierne dækkede begivenheden
Den 6. november 1996 blev der om formiddagen holdt en pressekonference på et hotel i Berlin. Journalister så uddrag af videoen og lyttede dernæst til historikere der understregede vigtigheden af den nye dokumentarfilm som giver indblik i et vigtigt, men ikke særlig kendt kapitel i historien. Dr. Detlef Garbe, der er leder af Neuengamme-museet, forklarede: „Hvad enten vi tilhører Jehovas Vidner eller ej, må vi ikke glemme historien om fangerne med den lilla trekant [det mærke Jehovas vidner bar i koncentrationslejrene]. Denne historie var et lys i en mørk tid.“
Adskillige af de Jehovas vidner som medvirkede i filmen, var til stede og kunne fortælle om deres oplevelser. Havde deres lidelser gjort dem bitre? Nej, det fremgik tydeligt af deres udstråling og afklarede ro.
Efter at journalisterne havde fået mulighed for at stille spørgsmål, blev de indbudt til at overvære premieren på dokumentarfilmen i Ravensbrück-museet cirka 60 kilometer fra Berlin. Næsten alle tog imod indbydelsen.
Premieren
Den grå himmel og fine støvregn på denne kolde efterårsdag lagde ingen dæmper på den spændte atmosfære inde i den nyrestaurerede sal ved Ravensbrück-museet. Professor Jürgen Dittberner, daværende direktør for Stiftelsen for Ravensbrück-, Sachsenhausen- og Brandenburg-museerne, sagde: „Man må respektere det moralske mod Jehovas vidner viste under nationalsocialismen. . . . Vi ærer mindet om disse mennesker som ikke forrådte deres tro og derfor måtte lide og i nogle tilfælde dø.“
Angelika Peter, Brandenburgs undervisnings-, ungdoms- og sportsminister, sendte et brev der blev læst op. Heri stod: „Det er vigtigt at vi i dag mindes Jehovas vidners eksemplariske standhaftighed.“ Dr. Sigrid Jacobeit, der er direktør for Ravensbrück-museet, sagde: „Jeg ser frem til denne premiere med forventning og glæde. Jeg tror at det er en særlig dag for os alle.“
Dernæst blev lyset slukket, og videofilmen kunne begynde. I 78 minutter blev ikke blot de overlevende fra otte lande, men alle tilstedeværende mindet om den tragedie og sejr der kendetegnede dette smertelige kapitel i Tysklands historie. Mange havde svært ved at holde tårerne tilbage mens disse ganske almindelige mennesker fortalte deres usædvanlige historie om kærlighed og tro under de frygteligste forhold.
Da de tordnende klapsalver havde lagt sig, læste historikeren Joachim Görlitz de sidste ord af et Jehovas vidne som var blevet henrettet i Brandenburg. Joachim Görlitz havde blot to uger forinden fundet sedlen mens han forskede i Brandenburgs Museum og Arkiv som han er leder af. Hans stemme knækkede over da han læste denne trofaste kristne mands opmuntringsord til sine trosfæller — en opfordring til at forblive tro mod Herren. Dernæst sluttede Görlitz med ordene: „Mine damer og herrer. Jeg tror at filmen om Jehovas vidner vil være et vigtigt bidrag til vort undervisningsarbejde.“
Historikeren Wulff Brebeck erklærede: „Denne film har givet os endnu et vigtigt klenodie — stemmerne af overlevende der alt for sjældent er blevet hørt, og . . . stemmerne af dem der ikke overlevede.“ Dr. Garbe tilføjede: „Der er tale om mennesker hvis tro på Gud og hvis tillid til Bibelens løfter gav dem styrke til at gøre modstand i denne forfærdelige tid.“
Som en passende afslutning på programmet talte adskillige af de Jehovas vidner der havde overlevet, til forsamlingen. Det var tydeligt at disse stålsatte kristne stadig ejer den stærke tro som holdt dem oppe under deres mange prøvelser.
Siden premieren har aviser i hele Tyskland bragt over 340 artikler om Jehovas vidner og dokumentarfilmen. Der har også været positiv omtale i adskillige radioprogrammer, blandt andet på en landsdækkende station.
Dokumentarfilmen Jehovas vidner står fast trods nazismens terror vil blive oversat til mindst 24 sprog. Der vil også med tiden blive fremstillet en udgave til undervisningsbrug. Siden udgivelsen af denne videofilm er mange lærere begyndt at bruge den i undervisningen for at hjælpe unge til at tage stilling til vigtige spørgsmål som fordom, gruppepres og samvittighedens stemme.
Det er helt på sin plads at offentligheden får kendskab til denne historie om integritet i en verden der i den grad er splittet af had og svig. Disse trofaste kristnes lidelser har afgjort ikke været forgæves. — Hebræerne 6:10.
[Illustrationer på side 15]
Pressekonferencen i Berlin. Fra venstre: Dr. Detlef Garbe, tidligere kz-fanger Simone Liebster og Franz Wohlfahrt samt historikeren Wulff Brebeck