Ekstreme motionister

„HÅRD tvangstræning må siges at være en uforudset følge af motionsbølgen,“ skriver The Toronto Star. Ifølge avisen er hård tvangstræning et problem for både mænd og kvinder. Visse læger og terapeuter mener at mændene måske forsøger at få ungdommens energi og livskraft tilbage. Den egentlige årsag til at kvinder kan have denne trang til at træne for meget, er som regel at de lider af spiseforstyrrelser eller har en forkert opfattelse af hvordan deres krop ser ud.

De fleste begynder at motionere for at få et bedre udseende og føle sig godt tilpas, men senere kan der opstå en trang til at træne endnu hårdere. Sportspsykologen Richard Suinn, der også arbejder som rådgiver for adskillige olympiske hold, hævder at der er tale om overdreven tvangstræning hvis „det er personens følelser og ikke det fastlagte træningsprogram der er bestemmende for motionens omfang“. Når læger og terapeuter tager en patient med dette problem i behandling, forsøger de først at konstatere hvor stor indvirkning motionen har på patientens tilværelse. Hvis personen har et krævende arbejde og en familie der skal passes, vil hård tvangstræning virke nedbrydende. Ifølge dr. Thomas Schwenk, der er professor i almen medicin, har personen „måske et godt fysisk helbred, men har problemer med at fungere socialt, på jobbet eller i familien“.

The Toronto Star peger på nogle faresignaler som er forbundet med tvangstræning: ’Valg af motionsformer hvor man er alene, såsom cykling, svømning, løbetræning og vægtløftning; mangel på fleksibilitet i forbindelse med et træningsprogram; den opfattelse at motion er uundværlig, og at manglende motion ikke er til at bære; og en negativ indflydelse på andre sider af ens tilværelse.’

Folk der arbejder på motionsområdet, anerkender værdien af moderat træning, men de advarer også imod de skadelige virkninger af hård tvangstræning. — 1 Timoteus 4:8.