Hvad siger Bibelen?

Findes der dæmoner?

I DET 17. og det 18. århundrede blev der ført en afsindig forfølgelseskampagne mod hekse i det meste af Europa. Mange såkaldte hekse blev torteret på det grusomste. Nogle af dem der var falskeligt anklaget, indrømmede at de var hekse blot for at få en ende på lidelserne. Utallige blev henrettet på grundlag af rygter eller mistanke.

Dette indgreb mod heksekunst, en form for dæmonisme, var meget fanatisk, om end det angiveligt var baseret på Bibelen. Kristne har ikke fået til opgave at tortere eller henrette hekse eller andre som praktiserer spiritisme. (Romerne 12:19) Hvilken holdning er fremherskende i dag?

En afslappet holdning

I dag tager de fleste inden for kristenheden ikke spiritistiske handlinger alvorligt. Af nysgerrighed leger nogle med astrologi, magi, sandsigeri og heksekunst, men de betragter ikke disse okkulte handlinger som dæmonisme. Det sker at folk i underholdningsverdenen, sportsfolk og politikere åbent indrømmer at de beskæftiger sig med det okkulte. Nogle bøger og film skildrer hekse og troldmænd som „tiltrækkende, lidt anderledes personer hvis overnaturlige aktiviteter ikke skader nogen,“ siger et opslagsværk. Noget som er beregnet på at underholde eller undervise børn, kan indeholde okkulte elementer.

En sådan afslappet holdning til dæmonisme kan føre til at man ikke tror at der findes dæmoner. Tror du at der findes dæmoner, og at de forsøger at skade os? De fleste vil sikkert sige at de aldrig har haft kontakt med dæmoner eller mærket noget til dem. Findes der da virkelig dæmoner?

Et dilemma ved ikke at tro på dem

De der hævder at tro på Bibelen, men som tvivler på dæmonernes eksistens, befinder sig i et dilemma. Hvis de mener at der ikke findes dæmoner, viser de at de ikke tror på hele Bibelen. Guds ord, Bibelen, beretter nemlig om onde åndevæsener med overnaturlige kræfter.

Den første bog i Bibelen, Første Mosebog, fortæller hvordan et fornuftbegavet væsen ved hjælp af en slange lokkede Eva til at gøre oprør mod Gud. (1 Mosebog 3:1-5) Den sidste bog, Åbenbaringens Bog, siger rent ud at denne onde bedrager, „slangen fra fortiden“, er den „der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Det lykkedes Satan at få andre engle med i sit oprør. (Judas 6) Bibelen kalder disse faldne engle for dæmoner. De udøver deres virke i jordens nærhed og er meget vrede på Gud og på dem der tjener ham. — Åbenbaringen 12:12.

Satan og hans dæmoner har magt til at påvirke, skade og kommunikere med mennesker. (Lukas 8:27-33) De har studeret den menneskelige natur i tusinder af år. De ved hvordan de skal spille på menneskers svagheder. Bibelen fortæller om tilfælde hvor de har besat mænd, kvinder og børn, haft dem fuldstændig i deres vold. (Mattæus 15:22; Markus 5:2) De kan forårsage sygdomme eller fysiske handicap som for eksempel blindhed. (Job 2:6, 7; Mattæus 9:32, 33; 12:22; 17:14-18) De kan også forblinde menneskers forstand. (2 Korinther 4:4) Dæmonerne er hele tiden i aktivitet, ligesom deres fører, Satan, der „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Bibelen indeholder mange beretninger der vidner om dæmonernes eksistens. Hvis man tror på Bibelen, må man erkende at der findes usynlige onde væsener.

Onde bedragere

Men hvordan kan dæmonerne have så magtfuld en indflydelse i dag uden at verden er i konstant frygt? Hvorfor ser man ikke deres tilstedeværelse og handlinger mere tydeligt? Bibelen svarer: „Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinther 11:14) Djævelen er en bedrager. Dæmonernes virke udfoldes ofte under dække af noget harmløst eller endda gavnligt. Det kan derfor være svært at gennemskue.

Også i dag plager Satan og hans dæmoner folk på forskellige måder, ligesom de gjorde på Bibelens tid. Nogle som nu er sande kristne, beskæftigede sig tidligere med det okkulte; de kan bevidne at der finder forfærdende dæmonangreb sted. I dag bruger dæmonerne måske i højere grad end nogen sinde før deres overmenneskelige kræfter til at lokke folk ind i okkultisme. Man må ikke undervurdere deres magt. De udretter imidlertid mere ved at narre folk væk fra Gud end ved at terrorisere dem. Satan og dæmonerne „vildleder hele den beboede jord,“ forklarer Bibelen. (Åbenbaringen 12:9) De er besluttede på at underminere åndeligheden på fordækte og snigende måder.

Der er ingen tvivl om at der findes dæmoner. Hvordan kan man ellers forklare den umættelige blodtørst og ødelæggelsestrang der er så fremherskende i dag? I virkeligheden ønsker menneskene jo at leve i fred og lykke. Men dæmonerne fremmer ondskaben og har magt til at påvirke og fordærve menneskets sind.

Jehova, den almægtige Gud, har imidlertid større magt end dæmonerne. Han tilbyder at styrke og beskytte os mod „Djævelens listige anslag“. (Efeserne 6:11-18) Vi behøver ikke at nære en sygelig frygt for dæmonerne, for Gud har lovet følgende: „I skal . . . underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ — Jakob 4:7.

[Kildeangivelse på side 18]

Sipa Icono