Vi betragter verden

Mennesker forværrer problemet

Ti år efter at 15 millioner træer i England væltede i en storm i 1987, kunne man konstatere en mere frodig vegetation i de skovstrækninger som havde fået lov til at ligge uforstyrret, skriver The Daily Telegraph. Eftersom træerne var væltet, hindrede de ikke længere lyset i at nå skovbunden, og mange af de unge træer og buske fik så gode vækstbetingelser at de nåede op i seks meters højde. Dette gav desuden et rigt insekt-, fugle- og planteliv. Mange af de væltede ege- og takstræer rådnede ikke som ventet, og tømmeret, der nu var tørt, tredobledes i værdi. Naturfredningsforkæmper Peter Raine siger: „Velmenende personer udrettede større skade med deres oprydning end selve stormen gjorde. Mange af de træer der blev plantet for hurtigt og for dårligt dette efterår, døde.“

Arbejde, stress og hjerteanfald

Næst efter rygning er stress på arbejdet den største risikofaktor i forbindelse med hjerteproblemer og kredsløbsforstyrrelser, oplyser avisen Frankfurter Rundschau. I et sammendrag af en undersøgelse foretaget af Arbejdsmedicinsk Institut i Berlin skriver avisen: „De der befinder sig i farezonen, er ansatte med meget begrænsede muligheder for at træffe beslutninger og med meget ensformigt arbejde. Udsættes de desuden for et pres i fritiden, som for eksempel hvis de er ved at bygge hus eller passer en syg slægtning, er der ni gange så stor risiko for at de får et hjerteanfald.“ En ekspert på området henstiller til at ansatte får større mulighed for at træffe beslutninger. „Det ville hjælpe på problemet hvis alle ansatte i en afdeling holdt et månedligt møde.“

„Verdens mest effektive transportmiddel“

Skal man køre mindre end otte kilometer i et byområde, kan det være hurtigere at tage cyklen end bilen, siger avisen The Island fra Colombo i Sri Lanka. Den internationale miljøgruppe Jordens Venner kalder cyklen for „verdens mest effektive transportmiddel“. Ifølge avisen påpeger de at en cykel kan tilbagelægge så meget som 600 forureningsfri kilometer på den kaloriemængde som svarer til én liter benzin, og at det tilmed er sundt at tage cyklen.

Flere og flere bliver mobbet

En undersøgelse koordineret af La Sapienza-universitetet i Rom viser at mange elever bliver mobbet. Det kan give sig udslag i fornærmelser, verbal og fysisk vold, smårapserier, overfald og trusler. Forseelserne er især udbredt i Rom, hvor over 50 procent af både drenge og piger er blevet mobbet inden for en tremåneders periode. Ifølge den italienske avis La Repubblica siger forskeren Anna Constanza Baldry: „Når man gik dem på klingen, kunne mange piger berette om episoder hvor de var blevet groft forulempet uden at have nævnt noget om det. Det skyldtes dels frygt og . . . dels at de betragtede visse former for adfærd som helt normal.“

Det er ikke kun børn der bliver mobbet. Avisen The Irish Times oplyser at mange voksne bliver mobbet på arbejdspladsen, og dét som oftest af deres overordnede. Avisen skriver: „Verbale overfald, kritik af andres indsats og rygter der sættes i omløb, er de foretrukne kneb mobberne bruger på arbejdspladsen. Ydmygelser og urealistiske produktionsmål hører også til dagens orden.“ Mobning sættes i forbindelse med psykiske virkninger såsom „angst, irritabilitet, depression, paranoia, stress, mistillid, manglende selvværdsfølelse og indadvendthed,“ siger avisen. Denne form for mobning kan i værste fald føre til „nervesammenbrud og endog selvmord“.

Kejsersnit eller normal fødsel?

Brasilianske læger og mødre foretrækker ofte kejsersnit frem for normale fødsler. For lægernes vedkommende er det et spørgsmål om at „kunne nå flere fødsler, tjene flere penge på kontoret og holde fri i weekenden,“ skriver tidsskriftet Veja. Mødrene, derimod, „vælger at springe den almindelige fødselsprocedure over for at undgå smerte (skønt det er forbundet med langt større smerte at komme sig efter en fødsel ved kejsersnit), og de mener at et indgreb rent æstetisk vil gå mindre ud over deres krop (hvilket ikke er tilfældet).“ På offentlige hospitaler foregår en tredjedel af alle fødsler ved kejsersnit, og på nogle privathospitaler drejer det sig om helt op til 80 procent. „Der er gået forretning i børnefødsler,“ siger dr. João Luiz Carvalho Pinto e Silva, der er overlæge i obstetrik ved Campinas-universitetet. „Folk glemmer ofte at et kejsersnit, modsat en almindelig fødsel, er et kirurgisk indgreb. Man mister mere blod, narkosetiden er længere, og der er større risiko for infektion.“ Ifølge overlægen „skal man kun foretage kejsersnit i følgende tre tilfælde: Når patientens eller barnets liv er i fare, når der ikke er tegn på fødselsveer, eller når der opstår pludselige komplikationer,“ skriver Veja.

Dalende religiøsitet i Grækenland

Den athenske avis Ta Nea offentliggjorde for nylig en undersøgelse om religion i Grækenland svarende til den man havde foretaget i 1963. Det viser sig at der er en dalende interesse for religiøse spørgsmål i landet. For en generation siden svarede 66 procent at de gik i kirke mindst to eller tre gange om måneden, hvilket nu er faldet til mindre end 30 procent i det nye rundspørge. Over to tredjedele af de 965 adspurgte voksne i Storathen siger at kirken kun er til lidt eller slet ingen gavn for samfundet, oplyser Reuters Bureau. Ifølge avisen siger den græske opinionsundersøger Elias Nikolakopoulos at „det græske samfund langsomt er ved at blive sekulariseret“, og at folk nu „nærer mistro til og uvilje mod“ kirken i Grækenland.

Giv reklamerne til tomaterne

Hvad skal et posthus stille op med 500 tons uanbringelige kataloger og andre reklamesager hver måned? Posthuset Dallas-Fort Worth i Texas er begyndt at sende mange af reklamerne til kompostering. Ifølge The New York Times bruges komposten i forbindelse med dyrkning af tomater og morgenfruer, og resultaterne ser lovende ud. De bakterier der omdanner makulerede reklamer til kompost, lever af sukkeret fra bryggeriernes spildprodukter i form af doven øl og sodavand som tilsættes komposten. Joel Simpson, som er underdirektør i det kompostfirma der står for eksperimentet, siger: „Det der gør os fede, gør også disse bakterier fede og glade.“

Hjælp til folk med hudlidelser

„Mange er pinligt berørt over deres hudproblemer og søger ikke behandling, men lider i stilhed i årevis,“ skriver The Irish Times. Dr. Gillian Murphy gør opmærksom på deres situation og siger: „Jeg har patienter med psoriasis, og deres hud falder bogstavelig talt af når de lægger tøjet. De føler sig så urene og forlegne at de hverken vil bo på hotel eller gå til frisør.“ Bill Cunliffe, der er professor i dermatologi ved Leeds University i England, tilføjer: „Akne påvirker folk både fysisk og psykisk. Man har den opfattelse at det er urent og smitsomt. Hvis to jobansøgere med samme evner er til samtale, vil den der ikke har uren hud, få arbejdet.“ Bill Cunliffe siger at nogle af hans patienter er så kede af at have akne at de har forsøgt selvmord. Ved en nylig kongres i Dublin i Irland arrangeret af Europæisk Akademi for Dermatologi og Venerologi pointerede læger vigtigheden af at søge tidlig behandling. Én siger: „Det er et frygteligt problem for nogle, men det er vigtigt at huske at der findes meget gode behandlingsmuligheder.“

Er babysnak mere end blot beroligende tale?

Forældre der pludrer med deres børn, giver dem efter nogle forskeres mening langt mere end kærlig omsorg. Patricia Kuhl fra Washington-universitetet og hendes medarbejdere har studeret forældres ’babysnak’ på både russisk, svensk og engelsk. Det ser ud til at forældre ikke blot får deres børns opmærksomhed med denne stærkt overdrevne udtale, men også bidrager til at barnet lærer det pågældende sprog. Bladet Science skriver: „I en alder af 6 måneder lærer spædbørn at kunne bestemme vokallyde, idet de er opmærksomme på at skelne nuancer som er relevante på deres modersmål, som for eksempel forskellen mellem ’ih!’ og ’ah!’, mens de ignorerer betydningsløse variationer.“