Et barn ved navn Fattig
I EN LILLE afrikansk landsby glædede en mand ved navn Okot og hans kone, Matina, sig over deres nyfødte datter. Slægtninge og venner kom rejsende til for at give gaver og udtrykke deres håb om at barnet ville få et langt og lykkeligt liv.
Ægteparret levede i vanskelige og beskedne kår. De dyrkede et lille stykke jord, og deres hjem, hvor Matina havde født, var en stråtækt, lerklinet hytte. De var besluttede på at arbejde flittigt så tilværelsen ville blive nemmere for deres førstefødte end den havde været for dem. For at huske dette mål kaldte de deres datter Acan, der betyder „jeg er fattig“.
Hvilken fremtid går Acan i møde? Hvis hendes liv følger det samme mønster som de fleste andre i hendes land, vil hun måske aldrig lære at læse og skrive. Hvis hun som voksen finder et arbejde, vil hun ikke tjene mere end cirka 1300 kroner om året. Og gennemsnitslevealderen i landet er kun 42 år.
Men Acan er ikke den eneste der befinder sig i denne sørgelige situation. Ud af jordens næsten 6 milliarder indbyggere har omkring 1,3 milliarder mindre end 2500 kroner i årsindtægt. I de rige lande tjener en indbygger i gennemsnit 146.000 kroner om året. Hver dag øges de fattiges rækker med 67.000, cirka 25 millioner om året. De fleste bor i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Men selv i de rige lande findes der fattige. På verdensplan er 7 ud af 10 fattige kvinder.
De fleste kommer aldrig ud af fattigdommen og mangler de mest basale fornødenheder som føde, klæder og husly. De berøves deres frihed, værdighed og mulighed for en uddannelse samt et godt helbred. Verdenssundhedsorganisationen siger: „Fattigdom øver sin destruktive indflydelse i alle faser af et menneskes liv, fra vugge til grav. Den har rottet sig sammen med de mest dødelige og smertefulde sygdomme, så alle der lider af den, får et ulykkeligt liv.“
Men er levestandarden ikke blevet højere i udviklingslandene? Jo, i nogle lande, men langtfra i alle. I en artikel om FN’s udviklingsprogram i tidsskriftet Choices betegnes den opfattelse at „de fattige skulle være ved at indhente [de rige]“ som ’farlig og usand’. I stedet, siger tidsskriftet, „lever vi i en verden der økonomisk set er blevet mere polariseret, både landene imellem og hvad angår befolkningen i det enkelte land“.
Vil fattigdom for evigt hjemsøge menneskeheden? I de næste to artikler vil Vågn op! undersøge dette komplekse emne og pege på løsningen.