Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/4 s. 31
  • Dobbeltslebne linser — Hvem havde dem først?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Dobbeltslebne linser — Hvem havde dem først?
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • Vi ser på briller
    Vågn op! – 1993
  • Fisk
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hvad kan der gøres ved grå stær?
    Vågn op! – 1977
  • Ikke kun for et syns skyld
    Vågn op! – 1982
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/4 s. 31

Dobbeltslebne linser — Hvem havde dem først?

For to hundrede år siden tog Benjamin Franklin to par briller, et par til afstandsbrug og et par til læsebrug, og skar hvert brilleglas tværs over. Derefter satte han glassene ind i et stel. De øverste halvdele af brilleglassene til at se langt med satte han oven på de nederste halvdele af brilleglassene til læsebrug. Sådan blev det første par dobbeltslebne, eller bifokale, linser til.

I dag kan man med avanceret teknologi fremstille bifokale linser ud af bare ét stykke glas, med forskellige styrker i den øverste og nederste del. Man kan også få bifokale kontaktlinser. Men vidste du at en ret ukendt ferskvandsfisk har gået med „det sidste nye“ i bifokale linser længe før man udviklede teknikker inden for optikken til fremstilling af dobbeltslebne linser?

Fisken er den 30 centimeter lange firøjefisk (anableps), der ligner en elritse. Den lever i farvandet der strækker sig fra det sydlige Mexico til det nordlige Sydamerika. Fra halen og op til gællerne skiller den sig ikke ud fra andre fisk, men ved gællerne er der noget som fanger ens opmærksomhed.

Ved første øjekast ser det ud som om disse fisk har fire øjne — et opadrettet par og et nedadrettet par — hvilket har fået nogle til at give dem navnet firøjefisk. Men synet bedrager. Fiskene har to store, runde øjne, men hvert øje er delt tværs over af en stribe hud. Eftersom fiskene svømmer i vandoverfladen, stikker den øverste halvdel af øjnene op af vandet som periskoper der holder øje med himmelen, alt imens den nederste halvdel ser under vandet. På denne måde kan firøjefisken søge efter føde under vandet samtidig med at den holder et vågent øje — eller rettere to øjne — med sultne fugle over vandet.

Fisken skal dog bruge en tykkere linse for at se under vandet end den skal for at se oven over vandoverfladen. Hvordan bliver det problem løst? Med bifokale linser! Hvert øje har en oval linse som er tykkere forneden end foroven. Fisken iagttager alt hvad der befinder sig under vandet, gennem den tykke del af linsen, mens den holder øje med himmelen gennem den tyndere del foroven.

Fiskens todelte syn forbliver dog kun klart så længe den holder sine øjne rene. Hvordan renser fisken sine øjne? Så snart øjnene er ved at tørre ud, dykker fisken ned under vandet og kommer op igen med skinnende rene bifokale linser. Disse blanke øjne afspejler i sandhed Skaberens visdom.

[Kildeangivelse på side 31]

Maleri af Charles Willson Peale/Dictionary of American Portraits/Dover

[Kildeangivelse på side 31]

©Dr. Paul A. Zahl, The National Audubon Society Collection/PR

[Kildeangivelse på side 31]

©William E. Townsend, jun., The National Audubon Society Collection/PR

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del