Hvorfor vi påvirkes af musik

MUSIK og sprog er noget unikt for mennesket. Det er svært at forestille sig en verden uden. „Både sprog og musik synes at have universel karakter,“ skriver bogen The Musical Mind. Begge opfylder vores behov for at kommunikere. Ligesom det er tilfældet med sprog, kan man sige at vore følelser „lytter“ når musikken „taler“.

Hvorfor og hvordan taler musik til vore følelser? For at besvare dette spørgsmål må vi undersøge: (1) de musikalske elementer og den måde hvorpå vores hjerne bearbejder dem; (2) vores egen følelsesmæssige sammensætning og kulturelle baggrund; og (3) de eventuelle sangteksters virkning.

Musikalske elementer

Musikkens forskellige egenskaber omtales ofte som „musikalske elementer“. Blandt disse elementer er et instruments klangfarve. Nogle synes for eksempel at valdhornet lyder „højtideligt“ og meget anderledes end den pågående „stolte“ trompet. De to instrumenter tilhører samme familie, eller gruppe, af blæseinstrumenter, men forskellen ligger i deres overtoner. Det er dem der giver hvert enkelt instrument dets særlige „stemme“. Komponister bruger disse egenskaber til at skabe visse lydeffekter der kan påvirke lytterens følelser.

Et af de elementer vi formentlig først stifter bekendtskab med, er rytme — måske allerede i fosterstadiet mens vi lytter til vores mors hjerteslag. Det er blevet sagt at menneskets fornemmelse for rytme ubevidst kan være påvirket af dets hjerteslag eller vejrtrækning. Ifølge tidsskriftet Perceptual and Motor Skills er det måske ikke tilfældigt at de fleste foretrækker et musiktempo på 70 til 100 slag i minuttet, hvilket svarer til det gennemsnitlige pulsslag hos en sund og rask voksen.

For at få et indtryk af den store musikalske variation disse elementer frembringer, kan man lytte til forskellige musikstykker der anvender forskellige instrumenter. I anden sats af Mozarts koncert for fagot virker fagottens mørke, nasale klang stærkt medrivende på mange. Andre bevæges af de vemodige toner fra den japanske langfløjte shakuhachi. En tenorsaxofons kraftige „sound“ kan gøre det svært at få tonerne af en bluessang ud af hovedet. Nogle synes at tubaens monotone basakkompagnement, der er så typisk for et tysk orkester, er noget man bliver i godt humør af. De melodiøse toner af violiner der spiller en vals af Strauss, giver mange lyst til at komme ud på dansegulvet. Alt dette skyldes at „musik taler til hele mennesket,“ siger Clive E. Robbins ved Nordoff-Robbins Music Therapy Center i New York.

Harmoni, dissonans og melodi

En harmoni er en vellyd der opstår ved samklang af flere toner, mens dissonans er en samklang der ikke umiddelbart opfattes som vellyd. Men vidste du at de to elementer supplerer hinanden? Musikstykker der lyder harmonisk, har sikkert flere dissonanser end du tror. Det stadige samspil mellem harmoni og dissonans skaber en svingende, men næsten umærkelig spænding, som stiller følelserne tilfreds. Denne blide emotionelle vuggen virker „rigtig“, mens musik der kun indeholder dissonans, går lytteren på nerverne og virker ubehagelig, næsten som når man hører negle skrabe mod en tavle. Hvis musikken derimod kun er harmonisk, vil den være kedelig at lytte til.

En melodi er et forløb af enkelttoner der danner et velklingende hele. Ifølge nogle autoriteter er ordet „melodi“ afledt af det græske meʹlos, der betyder „sang“. Ordet „melodi“ indeholder ifølge nogle ordbøger tanken om musik som er dejlig at lytte til.

Det er dog ikke en hvilken som helst række af toner der lyder melodiøs. For eksempel kan mange store og hyppigt forekommende intervaller mellem på hinanden følgende toner gøre melodien dramatisk, men ikke nødvendigvis behagelig at lytte til. Få store intervaller kan derimod gøre melodien velklingende. Nodernes og intervallernes forskellige sammensætninger er det der giver melodien enten et bedrøvet eller et muntert præg. Ligesom det er tilfældet med en harmoni, skaber en melodi sin egen spænding og afspænding og påvirker vore følelser ved hjælp af stigende og faldende toner.

Alle disse elementer i forening skaber musik der kan stimulere eller berolige vore følelser. Det hænger sammen med de forskellige måder hvorpå vores hjerne opfatter og bearbejder musikken.

Musikken og hjernen

Nogle mener at sprog og logik hovedsagelig udvikles i venstre hjernehalvdel, mens højre hjernehalvdel i stor udstrækning styrer følelserne og desuden hjælper os med at opfatte musik. Hvorom alting er, fremkalder musik tydeligvis spontane reaktioner hos dem der lytter til den. Tidsskriftet Perceptual and Motor Skills skriver: „Musik har magt til på en hurtig og effektiv måde at fremkalde følelser. Noget man i en bog skulle bruge mange ord på at beskrive, . . . kan i musik ofte udtrykkes i en enkel takt eller akkord.“

I forbindelse med samspillet mellem synet og hørelsen og den måde hvorpå vi reagerer på disse sanser, har bogen Music and the Mind denne interessante iagttagelse: „Der er en tættere forbindelse mellem hørelsen og følelserne end mellem synet og følelserne. . . . En der ser et såret dyr eller et lidende menneske som er tavst, bringes måske kun lidt i affekt. Men hvis den lidende begynder at skrige, gør det som regel et stærkt indtryk på iagttageren.“

Musik, sangtekster og dig

Nogle hævder at et bestemt stykke musik har den samme virkning på alle der lytter til det. Andre mener at den enkeltes reaktion på en melodi eller en sang afhænger af vedkommendes aktuelle sindstilstand og tidligere oplevelser. Når et menneske der for eksempel har mistet en i døden, hører en bestemt sang, måske ved et kristent møde, fremkalder sangen måske minder og gør den efterladte synligt ked af det. Andre, der ikke er i samme situation, kan derimod synge sangen med et glad hjerte.

Tænk også på de føromtalte beskrivelser af valdhornet og trompeten. Det kan være at du ikke synes at valdhornet lyder højtideligt, men snarere støjende. Trompeten, derimod, gør dig måske sentimental. I vort indre har vi alle en mængde følelser som kan kaldes frem ved hjælp af musik, som vi hver især reagerer forskelligt på.

Musik er i stand til at forbinde ord eller tanker med følelser. Det er også grunden til at de fleste fjernsyns- og radioreklamer ledsages af musik. Ofte er reklameteksten ikke særlig indholdsrig, men når der samtidig bringes iørefaldende musik, bliver det lettere at spille på seernes og lytternes følelser. Målet med de fleste reklamer er at tale til følelserne, ikke til fornuften.

Mens reklamer kan have en uønsket effekt på pengepungen, er der en langt alvorligere fare ved sangtekster og musik. Tidsskriftet Journal of Youth and Adolescence siger at sangskrivere ved hjælp af sangtekster der gentages igen og igen, lærer unge at være ligeglade med andres synspunkter og at „gøre som de selv har lyst til“. Ifølge en anden kilde kan budskaberne i „kontroversielle raptekster . . . , der er mere udpenslede end heavy metal-tekster“, påvirke lytterens følelsesliv og resultere i asocial adfærd.

Kan man forebygge en sådan negativ indflydelse ved at nøjes med at lytte til musikken og ikke til teksterne? Det skal indrømmes at det ofte kan være svært at høre teksterne i heavy metal- og rapmusik. Og hvis musikken er skruet op for fuld styrke, kan de være næsten uforståelige. Men uanset om man kan forstå ordene eller ej, formidler den pulserende rytme og tekst der gentages igen og igen, et budskab.

Hvordan det? Alene titlerne kan lede ens tanker i en bestemt retning. De forskellige musiktyper er desuden ofte et budskab i sig selv. Et ungdomsblad skriver: „Budskaberne forsøger at spille på lytterens forestilling om magt og seksuelle erobringer.“ Et andet blad siger: „De grundlæggende temaer . . . er ekstrem oprørskhed, vold, stofmisbrug, promiskuitet, perversitet og satanisme.“

Nogle unge indrømmer at det er sådan, men hævder at de ikke selv bliver påvirket i negativ retning af det. De forsvarer den slags musik med at den hjælper dem til at ’finde sig selv’. Men gør den det? Tidsskriftet Journal of Youth and Adolescence skriver: „Den vrede og magt samt de fjendske temaer der præger heavy metal, og som nogle drenge identificerer sig med, er noget som især elever der klarer sig dårligt i skolen, tyr til efter at de en hel dag har måttet høre på hvor uduelige de er.“ Tidsskriftet tilføjer: „Det paradoksale er at unges ønske om at blive mere selvsikre og styrke deres selvopfattelse indbefatter brugen af et medium som alle andre også benytter. I stedet for at søge at få nogle helt unikke oplevelser for sig selv, lader de sig forme af den kommercielle industris færdigpakkede idealer.“ Sagt på en anden måde: Det er andre der fortæller disse unge hvad de skal tænke og føle.

Lad os se nærmere på rockkoncerterne. Hvilken indvirkning har de på dem der overværer dem? Bogen Music and the Mind svarer: „Der er ingen tvivl om at musik der forstærker en folkemængdes følelser og formår at forene disse følelser frem for at splitte dem, bidrager stærkt til at tilhørerne mister deres dømmekraft og blindt overgiver sig til øjeblikkets stemning, hvilket er så foruroligende karakteristisk for folk der samles i flok.“ Denne udtalelse understøttes af den løsslupne stemning der ofte ses ved rockkoncerter.

For at undgå at få sindet og hjertet besmittet bør vi derfor være kritiske når vi vælger musik. Hvordan? Hvad skal vi være på vagt over for? Disse spørgsmål giver den sidste artikel et svar på.

[Illustration på side 7]

Musik giver ofte tilhørerne lyst til at danse