Fra vore læsere

Utroskab Rigtig mange tak for artikelserien „Når en ægtefælle er utro“ i Vågn op! for 22. april 1999. Det trøster at vide at andre i en lignende situation har de samme følelser som en selv. Imidlertid skrev I: „Ægtefællerne kan have undladt at give hinanden tilstrækkelig kærlighed, inderlig hengivenhed, ros og ære.“ Den formulering sårer dem af os der har forsøgt at få et problemfyldt ægteskab til at fungere. En mand der pønser på ægteskabsbrud, kan være ret utålelig, og det er svært at opbyde hengivenhed for sådan en.

L. W., USA

Vi beklager hvis denne sætning har gjort nogle af vore læsere kede af det. Det var imidlertid ikke hensigten at antyde at en ægteskabsbryder kan give sin ægtefælle skylden for sin utroskab. I rammen „Hvem har skylden?“ understregede vi at det er ægteskabsbryderen selv der bærer ansvaret for sin overtrædelse, uanset i hvilken grad „en uskyldig ægtefælles ufuldkommenheder“ har gjort sig gældende. Den pågældende sætning indgik i en behandling af hvorvidt forsoning kunne komme på tale. Vi fremhævede ganske enkelt behovet for god kommunikation og tilskyndede ægtepar til at overveje om der var nogen problemer i deres ægteskab som krævede en øjeblikkelig indsats. Det kan også være at en af parterne nærer en uudtalt modvilje som bør tages op til åbenhjertig drøftelse. I de fleste tilfælde vil en sådan drøftelse munde ud i at begge ægtefæller indrømmer nogle fejltrin. Ret beset ’fejler vi alle mange gange’. (Jakob 3:2) Sådanne samtaler kan måske være meget smertelige, men som artiklen skrev: „Det er nødvendigt for at kunne genvinde tilliden til hinanden.“ — RED.

Jeg har tidligere undersøgt emnet, men jeg har aldrig før læst en så god redegørelse. Allerede første gang jeg hørte Bibelens budskab, forstod jeg at det var sandheden, og nu har Jehova givet mig endnu en grund til at tro det.

G. B., Italien

Min skilsmisse påførte mig en alvorlig depression, lav selvagtelse og en uendelig række helbredsproblemer. Det gør stadig ondt, men jeg finder stor trøst i min tro på Jehovas løfter og den kærlighed og støtte jeg modtager fra menigheden.

A. B., Canada

Ni måneder efter at jeg er blevet separeret fra min mand, har jeg stadig svært ved at bo alene. Hvordan skal jeg klare at gå ned ad gaden uden nogen at holde i hånden? Hvem skal sidde ved siden af mig under de kristne møder? Hvem skal gå med mig til læge? Tak fordi I minder mig om at Jehova ikke svigter uskyldige ægtefæller.

E. S., Brasilien

Rammen med overskriften „Hvem har skylden?“ var til stor trøst for mig. Jeg besluttede mig for skilsmisse efter at min mand havde været mig utro. Ligesom Job ønskede jeg mig til tider død. (Job 17:11-13) Men jeg er blevet holdt oppe af min familie og mine kristne brødre og søstre.

M. O., Argentina

Jeg ikke blot læste serien — jeg slugte den! Jeg har været gennem en skilsmisse, og artiklerne behandlede alle de spørgsmål og bekymringer som opstod i den forbindelse. Tak for jeres omsorg for os.

E. L., Frankrig

Tak for artikelserien om utroskab. Jeg har også været offer for utroskab. Selv nu, tre år efter skilsmissen, smerter det mig stærkt. Artiklerne hjalp mig til at indse at jeg må give slip på fortiden, få samling på stumperne og se at komme videre med tilværelsen.

V. B., Trinidad

Jeg var syv år gammel da min far forlod familien. Det var et hårdt slag. Nogle år senere bad han om lov til at flytte hjem igen. Mine brødre og jeg var meget afvisende, men mor sagde ja. Efter at jeg har læst artiklerne, er det så småt ved at gå op for mig hvorfor hun traf denne vanskelige beslutning.

A. A., Brasilien