„Hold op med at nære bekymring“
„Vores bankkonto var blevet slettet sammen med den opsparing der stod i børnenes navne. I mange måneder havde vi ingen indtægt.“
● Jeg var leder af en skole i Indien der lå ude på landet, og den klarede sig rigtig godt. På et tidspunkt gik der cirka 500 elever på skolen. Så begyndte en anset skole i byen at sende busser til vores område, og man gjorde det let for eleverne at blive optaget. Mange af mine elever skiftede forståeligt nok skole. Antallet af elever faldt fra cirka 500 til omkring 60. Noget der gjorde ondt værre, var at en af skolens ansatte på det tidspunkt løb fra en økonomisk aftale vi havde, og han skyldte mig stadig penge. Med mange ansatte på skolen der skulle have løn, stod jeg over for en økonomisk krise.
Vi drøftede situationen i familien. Alle viste en selvopofrende indstilling og bestræbte sig for at følge Jesu opfordring til at holde øjet klart — med andre ord at sætte tæring efter næring. (Mattæus 6:22, 25) I en periode måtte vi holde op med at bruge vores bil på grund af omkostningerne til benzin og vedligeholdelse. Ved at købe ind sent om aftenen når priserne på de resterende varer bliver nedsat, skar vi ned på vores udgifter til mad. Vi fik ikke længere så meget forskelligt ved måltiderne.
Vi er Jehovas Vidner, og derfor mener vi at det er vigtigt at komme sammen med vores trosfæller ved de kristne møder. (Hebræerne 10:25) Så på trods af vores vanskelige økonomiske situation besluttede vi ikke at gå glip af møder og stævner — heller ikke når det betød at vi måtte rejse langt. Med til vores forkyndelse hører at vi underviser andre i Bibelen og tager ud til fjerntliggende distrikter. Til dette arbejde brugte vi en scooter i stedet for en bil — selvom vi kun kunne være to på den ad gangen.
Men det betød ikke at vi brugte mindre tid i forkyndelsen. Nej, både min kone og vores datter begyndte at bruge mere tid på at tale med andre om Bibelen. De gik nogle gange seks til otte kilometer hver vej for at lede bibelstudier med interesserede. Min søn og jeg bestræbte os også for at bruge mere tid på at undervise andre i Bibelen.
Det går nu lidt bedre for os økonomisk. Denne svære prøve har dog lært os at vi som familie ikke skal lægge alt for stor vægt på materielle ejendele. Vi har også lært at vi ikke skal være alt for bekymrede for ting vi ikke har nogen indflydelse på. Ordene i Salme 55:22 har været til særlig opmuntring for os. Der står: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig. Han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler.“ Disse ord har vist sig at være 100 procent sande i de økonomisk hårde tider vi har været igennem. — Indsendt.