Hvad børn kan komme ud for i skolen

TIDLIGERE spillede skolen en vigtig rolle i et barns moralske udvikling. Men skolen var dengang meget mere end et sted hvor eleverne blev undervist og fik hovedet fyldt med kendsgerninger.

Den amerikanske filosof Jonathan Edwards fra det attende århundrede sagde at på hans tid var skoleundervisning det samme som „opdragelse til at varetage livets forpligtelser, opdragelse i livets naturlige morallove, opdragelse i forskrifterne fra livets store Forbillede“. På den tid blev moralsk oplæring betragtet som mere betydningsfuld end kundskaber.

I dag ser det meget anderledes ud. Nu er det ikke ret mange der går i skole for at blive belært om moral. Der er en helt anden atmosfære i vor tids skoler end i tidligere tiders skoler. Hvordan berører dette Deres børn? Hvad kan børnene komme ud for i skolen i dag?

Ligegyldighed over for undervisningen

Et af de problemer Deres børn sandsynligvis støder på i skolen, er den udbredte ligegyldighed over for undervisningen. I sin bog School Discipline in an Age of Rebellion siger Knute Larson at det vanskeligste lærere nu stilles overfor måske er „problemet med børn der simpelt hen er ’tillukkede’“. Bel Kaufman, der er lærerinde, spørger: „Hvordan overvinder man sløvheden? . . . Pigerne er tunge af sløvhed. Jeg spørger dem hvad de kunne tænke sig at lave. Jeg giver dem noget at vælge imellem. De vil helst bare sidde der til timen er forbi.“ Hun beskriver situationen i vor tids skoler som „ildevarslende“ og „skræmmende“.

Hvorfor er så mange elever i dag ligeglade med deres skolearbejde? En af grundene er at nogle børn har et materialistisk syn på undervisningen. De vil kun gøre noget ved et fag hvis de mener det kan gavne dem materielt. Angående de amerikanske highschools bemærker Knute Larson: „Bortset fra det der har direkte praktisk forbindelse med erhvervslivet, betragter mange highschool-elever hele den akademiske læseplan som komplet tidsspilde.“

Andre unge nægter at studere noget som helst. De har den indstilling at samfundet må sørge for at de får noget at leve af, og de ser ikke noget behov for at erhverve sig færdigheder for at klare sig selv senere i livet. De går kun i skole fordi de skal.

Et af de sørgelige resultater af ligegyldighed over for skolearbejdet er at mange børn ikke lærer at læse ordentligt. En artikel i Dallas-bladet Morning News for 24. juni 1973 sagde: „Ved skoleafslutningerne her i byen for nylig gik mellem 500 og 1000 af Dallas’ 9000 elever fra afgangsklasserne, ifølge officielle vurderinger, hen over podiet for at få et eksamensbevis de ikke kunne læse.“

Naturligvis er det ikke helt og holdent barnets fejl at det læser dårligt. Nogle undervisningsmetoder i læsning har vist sig at være sørgeligt utilstrækkelige og er blevet angrebet af pædagoger. En elev fra San Francisco anlagde for nylig en sag med krav på en million dollars imod byen og staten fordi han havde taget eksamen fra highschool uden at være i stand til at læse ordentligt.

Hvor godt læser Deres børn? Hvordan berører atmosfæren i skolen dem? Har De besøgt skolen og talt med lærerne for nylig? Og endnu vigtigere: Har De talt med børnene om det de kommer ud for i skolen? Det er til gavn for børnene når deres forældre viser interesse for hvad de foretager sig.

Holdning over for myndighed

Indtil for få år siden gjorde skolerne meget for at skabe respekt for myndighed hos unge mennesker. Men nu får mange børn ikke en sådan respekt. En pædagog fra De forenede Stater har bemærket:

„Da vi gik ind i halvfjerdserne begyndte et kolossalt ungdomsoprør at bevæge sig fra gymnasierne og ned til vore mellemskoler.“

En forhenværende viceskoleinspektør ved Peoria High School, Illinois, drager følgende sammenligning mellem sine egne skoledage og det der foregår i skolerne i dag:

„Jeg ved at der også blev lavet skarnsstreger da jeg gik i skole, men det foregik ikke på organiseret basis for at ødelægge, forklejne eller nedbryde lærerens myndighed eller respekten for ham, som det synes at være tilfældet nu. . . . En udtalt forringelse har gjort sig gældende i mange elevers holdning. . . . Disciplinen og normerne synes at være forsvundet. . . . [Det var tidligere sådan] at når jeg gik ind i et klasseværelse og der var en hel del støj, så hørte den op i løbet af få sekunder. Jeg var et symbol på myndighed. Men sådan er det ikke mere . . . de har ingen respekt for myndighed.“

Det er ikke fordi lærerne i almindelighed undlader at instruere eleverne i respekt for myndighed. Men hvordan skal et barn forene det hans lærer fortæller ham, med det han ser de voksne gøre? Når de unge for eksempel ser at politifolk, brandmænd og andre offentligt ansatte, ja måske deres egne lærere, strejker og trodser loven for at få mere i løn, vil de så ikke slutte at oprør er den eneste måde de kan komme fremad på?

Manglende respekt for myndighed findes endog i underskolen i dag. På grund af dette har mange lærere trukket sig tilbage før tiden. En kvindelig lærer siger således: „Det sprog nogle af [de mindre børn] bruger er en af tingene. I nogle tilfælde er det simpelt hen utroligt.“ En highschool-lærer der også trak sig tilbage før tiden, siger: „De jamrer sig en hel del over ting som for eksempel pålædningsreglementet, og de går omkring i lokalerne og ser ud som dyr, . . . bare fødder og alt det der, . . . Det er simpelt hen deprimerende.“

Oprøret imod myndighed er ikke begrænset til klasseværelserne. Unge ser ofte ned på politi- og regeringsmyndigheder. En highschool-dreng fra New York erklærer: „Drengene anser politiet for at være overflødigt. Hvis drengene vil have bandekrig, mener de ikke at politiet skal blande sig og standse den.“ Med hensyn til myndighed: „Mange unge mener at de skal være deres egne herrer,“ siger han.

Vold og hærværk

Unge har været udsat for en dårligere indflydelse i denne generation end i nogen tidligere periode. Hver dag fortæller nyhedsrapporter om krig og om stater der når deres mål ved aggression og andre voldelige eller underfundige midler. Børn tilbringer tusinder af timer med at se fjernsynsprogrammer der forherliger vold, forbrydelser og sadisme. Virkningerne af denne påvirkning ses på børns opførsel i skolen.

Avisen The Register fra Orange County i Californien meddeler: „Når aviserne i dag taler om voldelige overfald, hærværk, røverier med kniv, overfald og voldtægt, taler de ikke om underverdenen, men om vore skoler, vore børn.“

Amerikanske aviser melder om skyderier og knivstikoverfald i klasseværelser og skolegårde, voldtægt, og endog „blodhævnsangreb“ på lærere. Komiteen for sundhed og undervisning i New Yorks byråd rapporterede at der i 1971 skete 5700 større forbrydelser i forbindelse med narkotika, indbefattende voldtægt og overfald på lærere og elever. En særlig rapport med titlen „Hærværk og vold“ erklærer: „At undervise i skolen er dobbelt så farligt som at arbejde i et stålværk . . . [Der er et] konstant behov for at irettesætte aggressive elever, hvilket i nogle skoler optager fra 50 til 75 procent af en lærers tid.“

Omklædningsrummene i nogle skoler er blevet formelige våbenarsenaler. En skoledreng i New York siger om sine klassekammerater: „Praktisk talt alle i hele skolen går med revolver eller kniv.“ En highschool-rektor udtaler:

„Nu er det ikke mere vandpistoler og ballontyggegummi vi finder i omklædningsrummene, det er græs [marihuana], isøkser og revolvere. Der er ved at udvikle sig et frygtindgydende miljø for den elev der ønsker at gå i skole for at lære noget. De få terroriserer de mange.“

Og det er ikke bare i gymnasieklasserne, men også i de helt små klasser, der forekommer decideret vold.

Hærværk er noget skolebørn i dag regelmæssigt bliver vidne til. Rapporten „Hærværk og vold“ siger: „I de sidste få år har hærværk og vold på skolerne — noget der engang kun blev begået af nogle få ødelæggelsessyge ’slemme drenge’ og ’adfærdsforstyrrede personer’ — antaget en sådan størrelse at det er et nationalt problem.“

I nogle skoler bliver eleverne i særlig grelle tilfælde presset til at tilslutte sig en bande. En highschool-elev siger: „Hvis én ser ud til at være stærk, bliver han ’rekrutteret’ af en bande. Først spørger de ham om han vil slutte sig til dem. Så giver de ham ordre til at gøre det. Hvad enten han går med til det eller ej, gennembanker de ham.“ Frygt, parret med ønsket om at blive accepteret af skolekammeraterne, får mange til at gøre hvad andre forlanger.

Narkotika og kønslig umoralitet

En anden vanskelighed som Deres børn sandsynligvis kommer ud for i skolen, er narkotikamisbrug. I 1972 afslørede en regeringsrapport fra Sydney i Australien at „måske så mange som 50.000 skolebørn fra New South Wales er i færd med at prøve de hårde stoffer“. Rapporten påpegede at 85 procent af eleverne fra afgangsklasserne i New South Wales’ skoler havde fået tilbudt marihuana eller andre „bløde“ stoffer på highschool. En hemmelig narkotikasælger der fortæller at hun har arbejdet i mere end tre år i byen New Yorks skoler, siger: „I almindelighed er skolerne et paradis for narkotika. Der er store forretninger at gøre der.“ Hun hævder at i nogle skoler bruger 90 procent af eleverne en eller anden form for euforiserende stoffer. Selv lærere er blevet arresteret for at have været forhandlere af stoffer til eleverne.

Nogle skoler har taget skridt til at bekæmpe elevernes stofmisbrug. Men misbruget er så udbredt blandt unge at Deres børn sandsynligvis kommer ud for det på en eller anden måde. Vil de være forberedt så de kan modstå fristelsen til at eksperimentere med narkotika?

Det moralske klima blandt vor tids unge kan frembyde endnu et problem som Deres børn kan komme ud for i skolen. Mange lærere og elever har antaget den såkaldte „nye moral“. Det er almindeligt for ugifte teenagere i dag at have kønslige forbindelser. Det betragter de simpelt hen som at ’følge med tiden’.

Overdrevent udførlige drøftelser om seksuelle anliggender i klassen vender ofte de unge sind i en forkert retning. Skoledrøftelser om sex er ofte baseret på lærerens personlige synspunkt. Nogle lærere bifalder, ja opmuntrer til seksuelle forbindelser mellem ugifte personer, homoseksualitet, masturbation og andre seksuelle perversiteter. En otteårig pige kom hjem fra en sådan drøftelse i skolen og spurgte sin moder: „Hvornår kan jeg begynde at gøre sådan noget?“

Naturligvis beklager nogle lærere den overordentlig store umoralitet der så åbenlyst praktiseres i vor tid. Det er ikke i alle skoler der er det samme pres. Men hvad med den skole Deres børn går i? Ved De nøjagtig hvad de kommer ud for i skolen i denne henseende? Som fader eller moder bør De vide det. Den bedste måde at finde ud af det på, er ved at tale med dem om det.

Skoleundervisningen

Skolebørn kan komme til at stå over for mangfoldige andre vanskeligheder i skolen. Selve skolens undervisning kan frembyde problemer. For eksempel kan børn der har en anden tro end flertallet af deres klassekammerater, møde skikke og aktiviteter i skolen der er uforenelige med hvad de har lært hjemme. De der er blevet nøje oplært i overensstemmelse med bibelske principper, kan blive udsat for problemer på helligdage som de ved er af hedensk oprindelse. Lærere forventer somme tider at hele klassen deltager i aktiviteter der har forbindelse med disse helligdage. Men nogle børn er måske ikke i stand til at gøre det med god samvittighed. Dette kan endog få andre elever til at latterliggøre dem.

Den udbredte udviklings- eller evolutionslære er et andet problem. I biologi- og historietimerne bliver udviklingslæren ofte fremstillet som en kendsgerning. Eksamenskaraktererne kan afhænge af om en elev går ind for evolutionsteorien. Dette kan forårsage vanskeligheder for dem der ikke accepterer denne ubeviste teori.

Skolens læseplan kan endog indbefatte trolddom og andre okkulte emner. Prince George’s Sentinel, Hyattsville, Maryland, har meddelt følgende:

„Medlemmer af [Citizens for Community Schools] planlægger at protestere mod uddelingen af en serie skolebøger og lærervejledninger der indfører eleverne i de grundlæggende principper i astrologi, kiromanti [kunsten at spå i hånden], forudsigelser ved terningekast og middelalderlige besværgelser og sange. . . . [De] har imidlertid til hensigt at fremholde som argument at deres børn i amtets junior- og senior-highschools allerede har haft lektioner i ’besværgelser’ og ’trolddom’ i engelsktimerne, foruden at de har skrevet stile om deres horoskop eller dyrekredstegn. . . . Det kræves at eleverne skriver fristile, for eksempel ud fra øvelser der indeholdes i en bog med titlen ’Spåmandens håndbog’, i hvilken der findes kapitler om grafologi, astrologi og andre okkulte aktiviteter.“

Ja, Deres børn kan sandelig møde alvorlige problemer i skolen i dag. Den udbredte ligegyldighed over for undervisningen og den manglende respekt for myndighed kan påvirke deres tankegang i uheldig retning. Forbrydelser, vold og den almindelige mangel på interesse for andre mennesker blandt unge i dag kan også have en skadelig virkning på dem. Selve skoleskemaet kan indeholde fag der er skadelige. Kan der gøres noget for at modvirke disse påvirkninger? Hvordan kan forældre hjælpe deres børn gennem de vanskeligheder de møder i skolen?