Den religiøse mangfoldighed — en udfordring

I HELE middelalderen havde borgerne i et land normalt den samme tro. Helt op til slutningen af det 19. århundrede kendte man i Europa kun til nogle få store trosretninger: katolicismen og protestantismen i vest, den ortodokse tro og islam i øst, samt jødedommen. I dag er det langt mere almindeligt at der findes forskellige trosretninger, både i Europa og i den øvrige verden. Der findes fremmedartede trosretninger som enten er blevet antaget af lokalbefolkningen eller som er ført til landet af indvandrere og flygtninge.

I lande som Australien, De Forenede Stater, England, Frankrig og Tyskland findes der mange muslimer, buddhister og hinduer. Og der findes kristne Jehovas vidner i over 239 lande. I 14 lande findes der over 150.000 aktive Jehovas vidner. — Se oversigten „Jehovas Vidner — Et verdensomspændende trossamfund“.

Det kan være en udfordring for lærere at tage hensyn til de mange forskellige religiøse holdninger i lokalsamfundet. Der kan for eksempel opstå spørgsmål i forbindelse med fejring af helligdage. Kan skolen kræve at alle elever skal være med til at fejre disse, uanset hvilken tro de har? Flertallet har måske ikke noget at indvende mod sådanne helligdage. Men bør mindretallets holdning ikke også respekteres? Der er også noget andet der skal med i billedet. Vil det ikke være inkonsekvent at gøre fejringen af helligdage i skolen obligatorisk i de lande hvor religion og stat ifølge loven er adskilt, og hvor undervisningen ikke skal favorisere en bestemt tro?

Fødselsdage

Der kan også opstå misforståelser hvad angår fejringen af noget der tilsyneladende ikke har forbindelse med det religiøse. Det gælder blandt andet fødselsdage. Jehovas vidner respekterer andres ret til at fejre fødselsdag, men som bekendt deltager de ikke selv i en sådan fejring. Måske er du ikke klar over hvorfor de og deres børn har besluttet at lade være med at fejre fødselsdag.

Et udbredt fransk leksikon, Le livre des religions (Bogen om religionerne), kalder denne skik for et ritual og opfører den blandt „sækulare ritualer“. Selv om fødselsdagsfejring i dag betragtes som en harmløs skik, har den faktisk en hedensk oprindelse.

I The Encyclopedia Americana (1991-udgaven) hedder det: „I oldtidens ægyptiske, græske, romerske og persiske verden fejrede man guders, kongers og adelsfolks fødselsdage.“ Forfatterne Ralph og Adelin Linton har i deres bog The Lore of Birthdays peget på hvorfor man begyndte at fejre fødselsdage: „Mesopotamien og Ægypten, de steder hvor civilisationens vugge stod, var også de første lande hvori man huskede og fejrede sin fødselsdag. I fortiden var registrering af folks fødselsdato først og fremmest af betydning fordi man ikke kunne stille et menneskes horoskop uden at vide hvornår det var født.“ Denne direkte forbindelse til astrologi er af stor betydning for alle der holder sig fra astrologi på grund af det Bibelen siger herom. — Esajas 47:13-15.

Det er derfor ikke overraskende at læse følgende i The World Book Encyclopedia: „De første kristne fejrede ikke [Jesu] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.“ — Bind 3, side 416.

Af grunde som disse vælger Jehovas vidner at lade være med at deltage i festligheder i forbindelse med fødselsdage. En barnefødsel er naturligvis en glædelig begivenhed. Det er naturligt for alle forældre at de som årene går glæder sig over at se deres børn vokse op og udvikle sig. Jehovas vidner er også glade for at give udtryk for deres kærlighed til familie og venner ved at give gaver og overvære festlige sammenkomster. Men i betragtning af fødselsdagsfesternes oprindelse vælger de at gøre dette på andre tidspunkter af året. — Lukas 15:22-25; Apostelgerninger 20:35.

Jul

Julen fejres i hele verden, selv i mange ikkekristne lande. Eftersom denne helligdag fejres af langt de fleste trossamfund i kristenheden, kan det virke overraskende at Jehovas vidner vælger ikke at gøre det. Hvad er grunden?

Som det tydeligt fremgår af mange leksika, har man rent vilkårligt sat Jesu fødselsdag til den 25. december for at den skulle falde sammen med en hedensk, romersk fest. Det fremgår af følgende uddrag fra forskellige opslagsværker:

„Datoen for Kristi fødsel kendes ikke. Evangelierne angiver hverken dagen eller måneden.“ — New Catholic Encyclopedia, bind III, side 656.

„De fleste af de nu almindelige juleskikke... er ikke ægte kristne skikke, men hedenske skikke der er blevet optaget i eller tolereret af kirken.... Saturnaliefesten i Rom har angivet mønsteret for de fleste af de lystige skikke der hører juletiden til.“ — Encyclopædia of Religion and Ethics (Edinburgh, 1910), redigeret af James Hastings, bind III, side 608, 609.

„Julen er blevet fejret den 25. december i alle kristne kirker siden det fjerde århundrede. På det tidspunkt var det datoen for den hedenske vintersolhvervsfest kaldet ’Solens fødsel’ (latin: natale), eftersom solen syntes at blive født igen når dagene begyndte at blive længere. I Rom optog kirken denne særdeles populære skik... ved at give den en ny betydning.“ — Encyclopædia Universalis, 1968, (fransk) bind 19, side 1375.

„Julefestens udvikling blev påvirket af kontrasten til de hedenske fester for Sol Invictus (Mithras). Men den 25. december, der var dagen for vintersolhverv, blev også identificeret med det lys der gennem Kristus brød frem i verden, og symbolismen fra Sol Invictus blev således overført på Kristus.“ — Brockhaus Enzyklopädie, (tysk) bind 20, side 125.

Hvordan har nogle reageret når de har lært sandheden om julen at kende? I The Encyclopædia Britannica siges der: „I 1644 forbød de engelske puritanere ved lov enhver munterhed eller gudstjeneste, med den begrundelse at [julen] var en hedensk fest, og de beordrede at den skulle fejres med faste. Charles II genoplivede festen, men skotterne bibeholdt den puritanske holdning.“ De første kristne fejrede ikke jul, og i dag fejrer Jehovas vidner den heller ikke; de tager ikke del i nogen af de aktiviteter der er forbundet med julen.

Bibelen taler dog positivt om det at give gaver og invitere familie og venner til glædelige sammenkomster ved andre lejligheder. Den tilskynder forældre til at lære deres børn at vise ægte gavmildhed, og ikke blot give gaver når man forventer det af dem. (Mattæus 6:2, 3) Jehovas vidners børn lærer at være tolerante over for andre og vise dem respekt; det indebærer at de anerkender at andre har ret til at fejre jul. Til gengæld sætter de også pris på at man respekterer deres ret til ikke at deltage i fejringen af julen.

Andre højtider

Jehovas vidner har den samme holdning til andre af skoleårets religiøse eller halvreligiøse helligdage i forskellige lande, såsom fastelavnsfesten i Danmark, junifesterne i Brasilien, helligtrekongersdag i Frankrig, karnevalet i Tyskland, setsubun i Japan og allehelgensaften i De Forenede Stater. Hvad angår disse, og andre særlige højtider som ikke er nævnt her, vil forældre eller børn der er Jehovas vidner med glæde besvare de spørgsmål du måtte have.