Bibelske samtaleemner

(Fra Ny Verden-Oversættelsen)

1. Bibelen

A. Guds ord er inspireret

Mennesker blev drevet af Guds ånd til at skrive. 2Pe 1:20, 21

Indeholder profetier: Da 8:5, 6, 20-22; Lu 21:5, 6, 20-22; Es 45:1-4

Hele Bibelen inspireret, derfor gavnlig. 2Ti 3:16, 17; Ro 15:4

B. Er en praktisk rettesnor for os i dag

Skæbnesvangert at ignorere Bibelens principper. Ro 1:28-32

Menneskers visdom dårlig erstatning. 1Kor 1:21, 25; 1Ti 6:20

Et forsvar mod den stærkeste fjende. Ef 6:11, 12, 17

Leder mennesket på rette vej. Sl 119:105; 2Pe 1:19; Ord 3:5, 6

C. Skrevet til folk af alle nationer og racer

Nedskrivningen begyndte i Østen. 2Mo 17:14; 24:12, 16; 34:27

Guds foranstaltning ikke blot for europæere. Ro 10:11-13; Ga 3:28

Gud antager alle folkeslag. Apg 10:34, 35; Åb 22:17; 7:9, 10

2. Billeder

A. Brug af billeder, statuer, i tilbedelsen er en hån mod Gud

Umuligt at lave billede af Gud. 1Jo 4:12; Es 40:18; 46:5; Apg 17:29

Kristne advares mod brugen af billeder. 1Kor 10:14; 1Jo 5:21

Gud skal tilbedes i ånd og sandhed. Joh 4:24

B. Billeddyrkelse blev en snare for Israels folk

Forbudt jøderne at bruge billeder i tilbedelsen. 2Mo 20:4, 5

Kan ikke høre, tale; fremstillerne skal blive som de. Sl 115:4-8

Blev en snare, førte til undergang. Sl 106:36, 40-42; Jer 22:8, 9

C. „Relativ“ tilbedelse finder ikke støtte i Bibelen

Gud forbød „relativ“ tilbedelse af ham selv. Es 42:8

Gud er den eneste som „hører bøn“. Sl 65:1, 2

3. Blod

A. Blodtransfusion er en krænkelse af blodets hellighed

Noa fik bud om at blodet er helligt, er livet. 1Mo 9:4, 16

Lovpagten forbød indtagelse af blod. 3Mo 17:14; 7:26, 27

Forbudet gentaget for kristne. Apg 15:28, 29; 21:25

B. At liv frelses retfærdiggør ikke brud på Guds lov

Uselvisk lydighed kommer i første række. 1Sa 15:22; Mr 12:33

Skæbnesvangert at sætte eget liv før Guds lov. Mr 8:35, 36

4. Bøn

A. Bønner som Gud hører

Gud lytter til menneskers bønner. Sl 145:18; 1Pe 3:12

Uretfærdige høres ikke, medmindre de vender om. Es 1:15-17

Må bede i Jesu navn. Joh 14:13, 14; 2Kor 1:20

Må bede i harmoni med Guds vilje. 1Jo 5:14, 15

Tro nødvendig. Jak 1:6-8

B. Tomme gentagelser, bønner til Maria eller helgener ugyldige

Må bede til Gud i Jesu navn. Joh 14:14, 16:23, 24

Tomme gentagelser vil ikke blive hørt. Mt 6:7

5. Djævel, dæmoner

A. Djævelen er en åndeskabning

Er ikke det onde i én, men er en skabning. 2Ti 2:26

Djævelen lige så personlig som englene. Mt 4:1, 11; Job 1:6

Gjorde sig selv til djævel ved uret begær. Jak 1:13-15

B. Djævelen er verdens usynlige hersker

Verden beherskes af ham. 2Kor 4:4; 1Jo 5:19; Åb 12:9

Fik lov at leve til stridsspørgsmålet er afgjort. 2Mo 9:16; Joh 12:31

Skal kastes i afgrunden, så udslettes. Åb 20:2, 3, 10

C. Dæmonerne er faldne engle

Fulgte Satan før Vandfloden. 1Mo 6:1, 2; 1Pe 3:19, 20

Fornedret, afskåret fra al oplysning. 2Pe 2:4; Jud 6

Modstår Gud, undertrykker mennesker. Lu 8:27-29; Åb 16:13, 14

Udslettes sammen med Satan. Mt 25:41; Lu 8:31; Åb 20:2, 3, 10

6. Døden

A. Dødens årsag

Mennesket fik fuldkommen start, evigt liv i udsigt. 1Mo 1:28, 31

Ulydighed førte til dødsdom. 1Mo 2:16, 17; 3:17, 19

Synd og død gået i arv til Adams børn. Ro 5:12

B. De dødes tilstand

Adam blev til en sjæl, fik ikke en sjæl. 1Mo 2:7; 1Kor 15:45

Mennesket, sjælen, dør. Ez 18:4; Es 53:12; Job 11:20

Døde uden bevidsthed, ved intet. Præ 9:5, 10; Sl 146:3, 4

Døde sover, venter på opstandelse. Joh 11:11-14, 23-26; Apg 7:60

C. Umuligt at tale med de døde

Døde lever ikke som ånder hos Gud. Sl 115:17; Es 38:18

Advaret mod forsøg på at tale med døde. Es 8:19; 3Mo 19:31

Medier, spåmænd og -kvinder fordømmes. 5Mo 18:10-12; Ga 5:19-21

7. Dåb

A. Et kristent krav

Jesus satte eksemplet. Mt 3:13-15; He 10:7

Symbol på selvfornægtelse eller indvielse. Mt 16:24; 1Pe 3:21

Må være så gamle at de kan forstå. Mt 28:19, 20; Apg 2:41

Nedsænkning i vand den rette form for dåb. Apg 8:38, 39; Joh 3:23

B. Bortvasker ikke synder

Jesus havde ingen synder at få bortvasket. 1Pe 2:22; 3:18

Jesu blod bortvasker synder. 1Jo 1:7

8. Falske profeter

A. Falske profeter forudsagt; fandtes på apostlenes tid

Regel der afgør hvem der er falske profeter. 5Mo 18:20-22; Lu 6:26

Forudsagt; skulle kendes på deres frugter. Mt 24:23-26; 7:15-23

9. Forfædredyrkelse

A. Tilbedelse af forfædre værdiløs

Forfædre er døde, uden bevidsthed. Præ 9:5, 10

Første forfædre ikke værdige til tilbedelse. Ro 5:12, 14; 1Ti 2:14

Gud forbyder en sådan tilbedelse. 2Mo 34:14; Mt 4:10

B. Mennesker kan vises ære, men kun Gud bør tilbedes

Unge bør ære ældre. 1Ti 5:1, 2, 17; Ef 6:1-3

Men Gud alene bør tilbedes. Apg 10:25, 26; Åb 22:8, 9

10. Forkyndelse

A. Alle kristne må forkynde, fortælle den gode nyhed

Må vedkende sig Jesus for at blive godkendt. Mt 10:32

Må være ordets gørere, have trosgerninger. Jak 1:22-24; 2:24

Nye bør også blive lærere. Mt 28:19, 20

Offentlig bekendelse bringer frelse. Ro 10:10

B. Nødvendigt med flere besøg, fortsat forkyndelse

Advarsel om enden i vor generation må lyde. Mt 24:14, 34

Jeremias forkyndte om Jerusalems ende i årevis. Jer 25:3

Ligesom første kristne, kan ikke standse. Apg 4:18-20; 5:28, 29

C. Må forkynde for at undgå blodskyld

Må advare om at enden nærmer sig. Ez 33:7; Mt 24:14

At undlade det medfører blodskyld. Ez 33:8, 9; 3:18, 19

Paulus fri for blodskyld; ved at forkynde. Apg 20:26, 27; 1Kor 9:16

Frelser både forkynderen og den der lytter. 1Ti 4:16; 1Kor 9:22

11. Forudbestemmelse

A. Menneskers skæbne ikke forudbestemt

Guds hensigt står fast. Es 55:11; 1Mo 1:28

Enkeltpersoner kan vælge at tjene Gud. Joh 3:16; Flp 2:12

12. Frelse

A. Frelsen kommer fra Gud gennem Jesu genløsningsoffer

Livet en gave fra Gud gennem hans søn. 1Jo 4:9, 14; Ro 6:23

Frelse kun mulig ved Jesu offer. Apg 4:12

Ingen gerninger mulige ved „anger på dødslejet“. Jak 2:14, 26

Må arbejde energisk på at opnå frelse. Lu 13:23, 24; 1Ti 4:10

B. „Én gang frelst, altid frelst“ ikke bibelsk

De som får del i hellig ånd kan falde. He 6:4, 6; 1Kor 9:27

Mange israelitter faldt, skønt frelst fra Ægypten. Jud 5

Frelsen er ikke øjeblikkelig. Flp 2:12; 3:12-14; Mt 10:22

De der falder fra er værre stillet end før. 2Pe 2:20, 21

C. „Universel frelse“ er ubibelsk

Nogle kan ikke ændre sind. He 6:4-6

Gud har ikke lyst til den gudløses død. Ez 33:11; 18:32

Men kærlighed tillader ikke uretfærdighed. He 1:9

Onde vil blive udslettet. He 10:26-29; Åb 20:7-15

13. Harmagedon

A. Guds krig som skal gøre ende på ondskab

Nationerne samles til Harmagedon. Åb 16:14, 16

Gud kæmper, benytter sin søn og englene. 2Ts 1:6-9; Åb 19:11-16

Hvordan vi kan overleve. Zef 2:2, 3; Åb 7:14

B. Ikke i modstrid med Guds kærlighed

Verden fordærvet i bund og grund. 2Ti 3:1-5

Gud tålmodig men retfærdig, derfor indgriben. 2Pe 3:9, 15; Lu 18:7, 8

Onde må fjernes, så retfærdige kan leve. Ord 21:18: Åb 11:18

14. Helbredelse, tungetale

A. Åndelig helbredelse er til varig gavn

Åndelig sygdom er ødelæggende. Es 1:4-6; 6:10; Ho 4:6

At helbrede åndeligt den fornemste opgave. Joh 6:63; Lu 4:18

Fjerner synder; bringer lykke, liv. Jak 5:19, 20; Åb 7:14-17

B. Guds rige vil bringe varig fysisk helbredelse

Jesus helbredte syge, forkyndte Rigets velsignelser. Mt 4:23

Løfter om at Riget vil bringe varig helbredelse. Mt 6:10; Es 9:7

Selv døden vil blive afskaffet. 1Kor 15:25, 26; Åb 21:4; 20:14

C. Troshelbredelse i vor tid savner bevis på Guds gunst

Kristne helbredte ikke mirakuløst sig selv. 2Kor 12:7-9; 1Ti 5:23

Mirakuløse gaver ophørte efter apostlenes tid. 1Kor 13:8-11

Helbredelse ikke bevis på Guds gunst. Mt 7:22, 23; 2Ts 2:9-11

D. Tungetale kun en midlertidig foranstaltning

Et tegn; tragte efter større gaver. 1Kor 14:22; 12:30, 31

Åndens mirakuløse gaver skulle forsvinde. 1Kor 13:8-10

Undergerninger intet sikkert bevis på Guds gunst. Mt 7:22, 23; 24:24

15. Helligdage, fødselsdage

A. Fødselsdage, jul, holdtes ikke af første kristne

Fejret af ikke-troende. 1Mo 40:20; Mt 14:6

Jesu dødsdag skulle mindes. Lu 22:19, 20; 1Kor 11:25, 26

Festorgier ikke passende for kristne. Ro 13:13; Ga 5:21; 1Pe 4:3

16. Helvede (Gehenna)

A. Gehenna (helvede, aut. overs. 1948) ikke et pinested med bogstavelig ild

Var Hinnoms Sønners Dal, Jerusalems losseplads. 2Kg 23:10, 14

Jesus brugte, „Gehenna“ som symbol. Mt 23:33; Mr 9:47, 48

Både sjæl og legeme tilintetgøres. Mt 10:28

Symbol på „anden død“, evig udslettelse. Åb 20:14; 21:8

B. Ild er et symbol på udslettelse

Afskærelse fra livet symboliseres ved ild. Mt 25:41, 46; 13:30

Uforbederligt onde udslettes for evigt som ved ild. He 10:26, 27

Satans „pine“ i ild betyder evig død. Åb 20:10, 14, 15

C. „Den rige mand og Lazarus“ ikke bevis på evig pine

Ikke Gehenna men Hades; ilden ikke bogstavelig. Lu 16:22-24

Også mørke brugt som modsætning til Abrahams gunst. Mt 8:11, 12

Babylons tilintetgørelse lignes ved pine i ild. Åb 18:8-10, 21

17. Himmel

A. Kun 144.000 kommer i himmelen

Et begrænset antal; konger med Kristus. Åb 5:9, 10; 20:4

Jesus var forløber; andre udvalgt siden. Kol 1:18; 1Pe 2:21

Mange andre skal leve på jorden. Sl 72:8; Åb 21:3, 4

144.000 indtager en stilling som ingen andre har. Åb 14:1, 3; 7:4, 9

18. Jehova, Gud

A. Guds navn

„Gud“ kun en titel; har et personligt navn. 1Kor 8:5, 6

Vi beder om at hans navn må blive helliget. Mt 6:9, 10

Jehova er Guds navn. 2Mo 3:14, 15; 6:2, 3; Sl 83:18; Es 42:8

Jesus gjorde navnet kendt. Joh 17:6, 26; 5:43; 12:12, 13, 28

B. Guds eksistens

Umuligt at se Gud og leve. 2Mo 33:20; Joh 1:18; 1Jo 4:12

Ikke nødvendigt at se Gud for at tro. He 11:1; Ro 8:24, 25; 10:17

At Gud er til, forstås af hans gerninger. Ro 1:20; Sl 19:1, 2

Profetiernes opfyldelse beviser Guds eksistens. Es 46:8-11

C. Guds egenskaber

Gud er kærlighed. 1Jo 4:8, 16; 2Mo 34:6; 2Kor 13:11; Mik 7:18

Uovertruffen i visdom. Job 12:13; Ro 11:33; 1Kor 2:7

Retfærdig, øver retfærdighed. 5Mo 32:4; Sl 37:28

Almægtig, har al magt. Job 37:23; Åb 7:12; 4:11

D. Ikke alle tjener den samme Gud

Den vej der synes ret er ikke altid rigtig. Ord 16:25; Mt 7:21

To veje, kun én fører til liv. Mt 7:13, 14; 5Mo 30:19

Mange guder men kun én sand Gud. 1Kor 8:5, 6; Sl 82:1

At kende den sande Gud en betingelse for liv. Joh 17:3; 1Jo 5:20

19. Jehovas Vidner

A. Jehovas Vidners oprindelse

Jehova udpeger selv sine vidner. Es 43:10-12; Jer 15:16

Rækken af trofaste vidner begyndte med Abel. He 11:4, 39; 12:1

Jesus et trofast og sandt vidne. Joh 18:37; Åb 1:5; 3:14

20. Jesus

A. Jesus er Guds søn; udpeget til konge

Guds førstefødte, skabte alting. Åb 3:14; Kol 1:15-17

Fødtes som menneske, ringere end engle. Ga 4:4; He 2:9

Født af Guds ånd, bestemt til at leve i himmelen. Mt 3:16, 17

Højere nu end i sin førmenneskelige tilværelse. Flp 2:9, 10

B. Tro på Jesus Kristus en betingelse for frelse

Kristus er Abrahams lovede afkom. 1Mo 22:18; Ga 3:16

Jesus eneste ypperstepræst, løsesum. 1Jo 2:1, 2; He 7:25, 26; Mt 20:28

Liv ved at kende Gud og Kristus, ved lydighed. Joh 17:3; Apg 4:12

C. Der kræves mere end tro på Jesus

Troen må ledsages af gerninger. Jak 2:17-26; 1:22-25

Må adlyde befalingerne, gøre hans gerning. Joh 14:12, 15; 1Jo 2:3

Ikke alle som siger „Herre“ kommer ind i Riget. Mt 7:21-23

21. Jorden

A. Guds hensigt med jorden

Skabte Paradiset til fuldkomne mennesker. 1Mo 1:28; 2:8-15

Guds hensigt uforandret. Es 55:11; 46:10, 11

Jorden fyldes af fuldkomne, fredelige mennesker. Sl 72:7; Es 9:6, 7

Paradiset genoprettes under Guds rige. Mt 6:9, 10; Åb 21:3-5

B. Vil aldrig blive udslettet eller fuldstændig affolket

Bogstavelige jord står evigt. Præ 1:4; Sl 104:5

Folkene på Noas tid forgik, ikke jorden. 2Pe 3:5-7; 1Mo 7:23

Forbilledet giver håb om at overleve i vor tid. Mt 24:34, 37-39

Onde udslettes; „en stor skare“ overlever. 2Ts 1:6-9; Åb 7:9, 14

22. Kirke, menighed

A. Kirken åndelig, bygget på Kristus

Gud bor ikke i templer gjort med hænder. Apg 17:24, 25; 7:48

Sande kirke et åndeligt tempel af levende sten. 1Pe 2:5, 6

Kristus, hjørnegrundsten; apostle, sekundær grundvold. Ef 2:20

Gud bør tilbedes i ånd og sandhed. Joh 4:24

B. Kirken ikke bygget på Peter

Peter (petros: klippestykke); „den klippe“ (petra: klippemassiv). Mt 16:18

Jesus er klippen. 1Kor 10:4

Peter pegede på Jesus som grundvolden. 1Pe 2:4, 6-8; Apg 4:8-12

23. Kors, marterpæl

A. Jesus blev hængt på en henrettelsespæl som en skændsel

Jesus hængt på en pæl eller et træ. Apg 5:30; 10:39; Ga 3:13

Kristne må bære pælen som en skændsel. Mt 10:38; Lu 9:23

B. Bør ikke tilbedes

En skændsel at stille pælen til skue. He 6:6; Mt 27:41, 42

Afgudsdyrkelse at tilbede et kors. 2Mo 20:4, 5; Jer 10:3-5

Jesus er en ånd, ikke på pælen mere. 1Ti 3:16; 1Pe 3:18

24. Kristi genkomst

A. Genkomst usynlig for mennesker

Fortalte disciple at verden ikke ville se ham mere. Joh 14:19

Kun disciple så himmelfarten; lignende genkomst. Apg 1:6, 10, 11

I himmelen, en usynlig ånd. 1Ti 6:14-16; He 1:3

Vender tilbage i Rigets himmelske magt. Da 7:13, 14; Mt 25:31

B. Erkendes ved hjælp af håndgribelige kendsgerninger

Disciple bad om tegn på nærværelse. Mt 24:3

Kristne „ser“ nærværelse gennem forståelse. Ef 1:18

Mange begivenheder vidner om nærværelse. Lu 21:10, 11, 25-32

Fjender „ser“ netop som undergang overrasker. Åb 1:7

25. Kronologi

A. Hedningernes tider udløb i 1914

Rækken af Israels konger afbrudt 607 f.v.t. Ez 21:25-27

„Syv tider“ hengå før styret genoprettes. Da 4:32, 16, 17

Syv = 2 × 3¹/₂ tid, eller 2 × 1260 dage. Åb 12:6, 14; 11:2, 3

En dag for et år. [Giver 2520 år] Ez 4:6; 4Mo 14:34

Skulle forløbe indtil Riget oprettedes. Lu 21:24; Da 7:13, 14

26. Liv

A. Evigt liv sikret den lydige menneskehed

Gud, der ikke kan lyve, har givet løfte om liv. Tit 1:2; Joh 10:27, 28

Evigt liv sikret dem der tror. Joh 11:25, 26

Døden vil blive tilintetgjort. 1Kor 15:26; Åb 21:4; 20:14; Es 25:8

B. Himmelsk liv begrænset til Kristi legemes lemmer

Gud udvælger lemmerne, efter sit behag. Mt 20:23; 1Kor 12:18

Kun 144.000 taget fra jorden. Åb 14:1, 4; 7:2-4; 5:9, 10

End ikke Johannes Døber skal være i det himmelske rige. Mt 11:11

C. Løfte om jordisk liv til et ubegrænset antal, „andre får“

Begrænset antal med Jesus i himmelen. Åb 14:1, 4; 7:2-4

„Andre får“ ikke Kristi brødre. Joh 10:16; Mt 25:32, 40

Mange samles nu til at overleve og bo på jorden. Åb 7:9, 15-17

Andre oprejses til liv på jorden. Åb 20:12; 21:4

27. Løsesum

A. Jesu menneskeliv betalt som en „løsesum for alle“

Jesus gav sit liv som en løsesum i bytte for mange. Mt 20:28

Udgydte blods værdi skaffer syndsforladelse. He 9:14, 22

Ét offer tilstrækkeligt. Ro 6:10; He 9:26

Ikke automatisk løskøbt; må opfylde krav. Joh 3:16

B. Var en tilsvarende løsesum

Adam skabt fuldkommen. 5Mo 32:4; Præ 7:29; 1Mo 1:31

Mistede ved synd fuldkommenhed for sig selv og børn. Ro 5:12, 18

Børn hjælpeløse; sidestykke til Adam påkrævet. Sl 49:7; 5Mo 19:21

Jesu fuldkomne menneskeliv en løsesum. 1Ti 2:5, 6; 1Pe 1:18, 19

28. Mariadyrkelse

A. Maria Jesu moder, ikke „Guds moder“

Gud er uden begyndelse. Sl 90:2; 1Ti 1:17

Maria var moder til Guds søn, i hans jordiske tilstand. Lu 1:35

B. Maria ikke „evig jomfru“

Hun giftede sig med Josef. Mt 1:19, 20, 24, 25

Havde andre børn foruden Jesus. Mt 13:55, 56; Lu 8:19-21

Disse ikke dengang hans „åndelige brødre“. Joh 7:3, 5

29. Mindehøjtid, messe

A. Herrens aftensmåltid holdes som et minde

Holdes én gang årligt, jødiske påskedag. Lu 22:1, 17-20; 2Mo 12:14

Til minde om Kristi offerdød. 1Kor 11:26; Mt 26:28

De som har himmelsk håb tager del. Lu 22:29, 30; 12:32, 37

Hvordan man ved at man har dette håb. Ro 8:15-17

B. Messe ubibelsk

Tilgivelse af synder kræver udgydelse af blod. He 9:22

Kristus eneste mellemmand for den nye pagt. 1Ti 2:5, 6; Joh 14:6

Kristus i himmelen; bringes ikke ned af præst. Apg 3:20, 21

Ikke behov for gentagelse af Kristi offer. He 9:24-26; 10:11-14

30. Modstand, forfølgelse

A. Årsag til modstand mod kristne

Jesus var hadet, forudsagde modstand. Joh 15:18-20; Mt 10:22

Fastholden ved gode principper anklager verden. 1Pe 4:1, 4, 12, 13

Satan, denne ordnings gud, modstår Riget. 2Kor 4:4; 1Pe 5:8

Kristne frygter ikke, Gud står bi. Ro 8:38, 39; Jak 4:8

B. Hustru ikke lade sin mand skille hende fra Gud

Advaret; manden måske forkert underrettet. Mt 10:34-38; Apg 28:22

Hun må se hen til Gud og Kristus. Joh 6:68; 17:3

Ved trofasthed måske tillige frelse ham. 1Kor 7:16; 1Pe 3:1-6

Manden hoved, men ikke bestemme tilbedelse. 1Kor 11:3; Apg 5:29

C. Mand ikke lade sin hustru hindre ham i at tjene Gud

Må elske hustru og børn, ønske dem liv. 1Kor 7:16

Pligt til at være overhoved, forsørger. 1Kor 11:3; 1Ti 5:8

Gud elsker mand der står fast for sandheden. Jak 1:12; 5:10, 11

Kompromis for fredens skyld medfører Guds mishag. He 10:38

Lede familien til lykken i nye orden. Åb 21:3, 4

31. Ondskaben i verden

A. Hvem er ansvarlig for ondskaben i verden?

Ondt styre skyld i dårlige tider i dag. Ord 29:2; 28:28

Verdens hersker er Guds fjende. 2Kor 4:4; 1Jo 5:19; Joh 12:31

Djævelen skyld i veerne, hans tid kort. Åb 12:9, 12

Vidunderlig fred når Djævelen er bundet. Åb 20:1-3; 21:3, 4

B. Hvorfor ondskaben tillades

Djævelen betvivlede menneskers loyalitet over for Gud. Job 1:11, 12

Trofaste lejlighed til at bevise loyalitet. Ro 9:17; Ord 27:11

Bevist at Djævelen en løgner, striden afgøres. Joh 12:31

Trofaste belønnes med evigt liv. Ro 2:6, 7; Åb 21:3-5

C. Barmhjertigt at enden ikke kommer straks

Som i Noas dage tager det tid at advare. Mt 24:14, 37-39

Gud er ikke langsom, men barmhjertig. 2Pe 3:9; Es 30:18

Bibelen en hjælp så enden ikke overrasker os. Lu 21:36; 1Ts 5:4

Søg ind under Guds beskyttelsesforanstaltning. Es 2:2-4; Zef 2:3

D. Løsningen på verdens vanskeligheder ikke fra mennesker

Mennesker rådvilde og grebet af frygt. Lu 21:25, 26; 2Ti 3:1-5

Ikke mennesker men Guds rige sejrer. Da 2:44; Mt 6:10

Søg fred med Guds konge nu og opnå liv. Sl 2:9, 11, 12

32. Opstandelse

A. Håb for de døde

Alle i gravene skal oprejses. Joh 5:28, 29

Jesu opstandelse er en garanti. 1Kor 15:20-22; Apg 17:31

De der synder mod ånden vil ikke opstå. Mt 12:31, 32

Lovet dem der viser tro. Joh 11:25

B. Opstandelse til liv enten i himmelen eller på jorden

Alle dør i Adam; får liv i Jesus. 1Kor 15:20-22; Ro 5:19

De opstandnes natur forskellig. 1Kor 15:40, 42, 44

De der samles med Jesus bliver som han. 1Kor 15:49; Flp 3:20, 21

De der ikke hersker skal være på jorden. Åb 20:4b, 5, 13; 21:3, 4

33. Religion

A. Kun én sand religion

Ét håb, én tro, én dåb. Ef 4:5, 13

Bemyndiget til at gøre disciple. Mt 28:19; Apg 8:12; 14:21

Kendes på sine frugter. Mt 7:19 20; Lu 6:43, 44; Joh 15:8

Kærlighed, enighed blandt medlemmer. Joh 13:35; 1Kor 1:10; 1Jo 4:20

B. Rigtigt at fordømme falsk lære

Falsk lære fordømmes af Jesus. Mt 23:15, 23, 24; 15:4-9

Gjorde det for at værne de forblindede. Mt 15:14

Sandheden frigjorde dem til at være Jesu disciple. Joh 8:31, 32

C. Vigtigt at skifte tro hvis det viser sig at den er forkert

Sandheden frigør; beviser at mange ikke har den. Joh 8:31, 32

Israelitter og andre skiftede gudsdyrkelse. Jos 24:15; 2Kg 5:17

Første kristne ændrede synspunkter. Ga 1:13, 14; Apg 3:17, 19

Hele verden bedraget; må forny sindet. Åb 12:9; Ro 12:2

D. „Noget godt i alle religioner“ sikrer ikke Guds gunst

Gud fastsætter norm for gudsdyrkelse. Joh 4:23, 24; Jak 1:27

Ikke god hvis den er imod Guds vilje. Ro 10:2, 3

„Gode gerninger“ kan blive forkastet. Mt 7:21-23

Kendes på deres frugter. Mt 7:20

34. Riget

A. Hvad Guds rige vil gøre for menneskene

Skal gennemføre Guds vilje. Mt 6:9, 10; Sl 45:6; Åb 4:11

En regering, en konge, love. Es 9:6, 7; 2:3; Sl 72:1, 8

Fjerne ondskab, herske over hele jorden. Da 2:44; Sl 72:8

1000-årsriget genrejser menneskene og Paradiset. Åb 21:2-4; 20:6

B. Træder i funktion mens Kristi fjender endnu er virksomme

Opstandne Kristus ventet længe. Sl 110:1; He 10:12, 13

Får magten, fører krig mod Satan. Sl 110:2; Åb 12:7-9; Lu 10:18

Riget da oprettet, ve over jorden følger. Åb 12:10, 12

Trængsel nu: tiden til at gå ind for Riget. Åb 11:15-18

C. Ikke „i hjerterne“ og ikke ved menneskers bestræbelser

Riget er i himmelen, ikke på jorden. 2Ti 4:18; 1Kor 15:50; Sl 11:4

Ikke „i hjerterne“; Jesus talte til farisæerne. Lu 17:20, 21

Ikke en del af denne verden. Joh 18:36; Lu 4:5-8; Da 2:44

Regeringer, verdens normer, udskiftes. Da 2:44

35. Sabbat

A. Overholdelse af sabbatten ikke bindende for kristne

Loven ophævet på grundlag af Jesu død. Ef 2:15

Sabbatten ikke bindende for kristne. Kol 2:16, 17; Ro 14:5, 10

Irettesat for overholdelse af dage og år. Ga 4:9-11; Ro 10:2-4

Går ind til Guds hvile ved tro og lydighed. He 4:9-11

B. Overholdelse af sabbatten krævedes kun af Israels folk

Først holdt efter udgangen fra Ægypten. 2Mo 16:26, 27, 29, 30

Kun givet Israel; som et tegn. 2Mo 31:16, 17; Sl 147:19, 20

Også sabbatsår ifølge Loven. 2Mo 23:10, 11; 3Mo 25:3, 4

Sabbat ikke pålagt kristne. Ro 14:5, 10; Ga 4:9-11

C. Guds sabbatshvile (7. dag i skabelses „ugen“)

Begyndte ved slutningen af jordiske skaberværk. 1Mo 2:2, 3; He 4:3-5

Fortsatte efter Jesu tjeneste på jorden. He 4:6-8; Sl 95:7-9, 11

Kristne hviler fra selviske gerninger. He 4:9, 10

Ender når jorden er fuldkommengjort under Riget. 1Kor 15:24, 28

36. Sidste dage

A. Hvad der menes med „verdens ende“

Afslutning på en tingenes ordning. Mt 24:3; 2Pe 3:5-7; Mr 13:4

Ikke jordens men den onde ordnings ende. 1Jo 2:17

Endens tid går forud for ødelæggelsen. Mt 24:14, 34

Redning for retfærdige; ny verden følger. 2Pe 2:9; Åb 7:14-17

B. Nødvendigt at være vågen for tegn på de sidste dage

Gud har tilvejebragt tegn til vejledning for os. 2Ti 3:1-5; 1Ts 5:1-4

Verden indser ikke alvoren. 2Pe 3:3, 4, 7; Mt 24:39

Gud tøver ikke, men han advarer. 2Pe 3:9

Belønningen for at være vågen, give agt. Lu 21:34-36

37. Sjæl

A. Hvad sjælen er

Mennesket er en sjæl. 1Mo 2:7; 1Kor 15:45; Jos 11:11; Apg 27:37

Dyr kaldes også sjæle. 4Mo 31:28; Åb 16:3; 3Mo 24:18

Sjæle har blod, spiser, kan dø. Jer 2:34; 3Mo 7:18; Ez 18:4

Et menneske der har liv siges at have sjæl. Mr 8:36; Joh 10:15

B. Forskellen mellem sjæl og ånd

En persons eller skabnings liv er dens sjæl. Joh 10:15; 3Mo 17:11

Livskraften der driver sjælen kaldes „ånd“. Sl 146:4; 104:29

Når man dør råder Gud atter over livskraften. Præ 12:7

Gud den eneste der kan give livskraften tilbage. Ez 37:12-14

38. Skabelse

A. Stemmer med bevist videnskab; modbeviser udvikling

Vidensk. bekræfter skabelsens rækkefølge. 1Mo 1:11, 12, 21, 24, 25

Guds lov for „arterne“ holder stik. 1Mo 1:11, 12; Jak 3:12

B. Skabelsesdagene ikke 24-timers dage

„Dag“ kan blot betyde en tidsperiode. 1Mo 2:4

En dag for Gud kan være lang tid. Sl 90:4; 2Pe 3:8

39. Synd

A. Hvad synd er

Brud på Guds lov, hans fuldkomne standard. 1Jo 3:4; 5:17

Mennesket må stå Gud til regnskab. Ro 14:12; 2:12-15

Loven definerede synd, lærte os at erkende synd. Ga 3:19; Ro 3:20

Alle synder, når ikke op til fuldkomne standard. Ro 3:23; Sl 51:5

B. Hvorfor alle har måttet lide under Adams synd

Fra Adam gik ufuldkommenhed, død, i arv til alle. Ro 5:12, 18

Gud tillod barmhjertigt menneskene at leve. Sl 103:8, 10, 14, 17

Jesus et sonoffer for vore synder. 1Jo 2:2

Synden tilintetgøres med Djævelens andre gerninger. 1Jo 3:8

C. Den forbudte frugt var ulydighed, ikke kønsakten

Forbud mod at spise af træet før Evas skabelse. 1Mo 2:17, 18

Adam og Eva fik befaling til at avle børn. 1Mo 1:28

Børn ikke resultat af synd, men af Guds velsignelse. Sl 127:3-5

Eva syndede i Adams fravær; løb foran. 1Mo 3:6; 1Ti 2:11-14

Adam gjorde som overhoved oprør mod Guds lov. Ro 5:12, 19

D. Hvad synd mod den hellige ånd er (Mt 12:32; Mr 3:28, 29)

Nedarvet synd ikke denne synd. Ro 5:8, 12, 18; 1Jo 5:17

Man kan bedrøve ånden og dog omvende sig. Ef 4:30; Jak 5:19, 20

Med vilje at øve synd fører til død. 1Jo 3:6-9

Gud dømmer sådanne, tager sin ånd bort. He 6:4-8

Vi skal ikke bede for dem. 1Jo 5:16, 17

40. Treenighed

A. Gud, Faderen, én person, den største i universet

Gud er ikke tre personer. 5Mo 6:4; Mal 2:10; Mr 10:18; Ro 3:29, 30

Sønnen skabt; Gud alene før da. Åb 3:14; Kol 1:15; Es 44:6

Gud er til alle tider universets hersker. Flp 2:5, 6; Da 4:35

Gud skal ophøjes over alle. Flp 2:10, 11

B. Sønnen står under Faderen, før og efter sit komme til jorden

Sønnen lydig i himmelen; sendt af Faderen. Joh 8:42; 12:49

Lydig på jorden, Faderen større. Joh 14:28; 5:19; He 5:8

Ophøjet, men stadig under Faderen. Flp 2:9; 1Kor 15:28; Mt 20:23

Jehova er Kristi hoved og Gud. 1Kor 11:3; Joh 20:17; Åb 1:6

C. Guds og Kristi enhed

Altid i fuldstændig harmoni. Joh 8:28, 29; 14:10

Enhed, som mellem mand og hustru. Joh 10:30; Mt 19:4-6

Alle troende må have samme enhed. Joh 17:20-22; 1Kor 1:10

Én tilbedelse af Jehova gennem Kristus for evigt. Joh 4:23, 24

D. Guds hellige ånd er hans virkekraft

En kraft, ikke en person. Mt 3:16; Joh 20:22; Apg 2:4, 17, 33

Ikke person i himmelen med Gud og Kristus. Apg 7:55, 56; Åb 7:10

Udsendes af Gud, opfylder hans hensigter. Sl 104:30; 1Kor 12:4-11

Guds tjenere modtager den, ledes af den. 1Kor 2:12, 13; Ga 5:16

41. Trossammenslutning

A. At sammenslutte trosretninger er ikke den vej Gud anviser

Kun én vej, smal, få finder den. Ef 4:4-6; Mt 7:13, 14

Falsk lære smitter. Mt 16:6, 12; Ga 5:9

Befaling til at holde sig adskilt. 2Ti 3:5; 2Kor 6:14-17; Åb 18:4

B. At der er „noget godt i alle religioner“ hjælper dem ikke

Nogle nidkære, men ikke efter Guds vilje. Ro 10:2, 3

Det dårlige ødelægger hvad der er af godt. 1Kor 5:6; Mt 7:15-17

Falske lærere bringer ødelæggelse. 2Pe 2:1; Mt 12:30; 15:14

Ren tilbedelse kræver udelt hengivenhed. 5Mo 6:5, 14, 15

42. Ægteskab

A. Ægteskabet må holdes i ære

Lignet ved Kristus og hans brud. Ef 5:22, 23

Ægtesengen må være ubesmittet. He 13:4

Ægtefæller rådes til ikke at gå fra hinanden. 1Kor 7:10-16

Porneiʹa eneste bibelske grund til skilsmisse. Mt 19:9

B. Kristne må respektere princippet om ledelse

Manden, hovedet, må elske, forsørge sin familie. Ef 5:23-31

Hustru underordne sig, elske, adlyde mand. 1Pe 3:1-7; Ef 5:22

Børn må være lydige. Ef 6:1-3; Kol 3:20

C. Kristne forældres ansvar over for deres børn

Må vise kærlighed, ofre tid, opmærksomhed. Tit 2:4

Ikke opirre dem. Kol 3:21

Sørge for dem, også åndeligt. 2Kor 12:14; 1Ti 5:8

Opdrage dem til liv. Ef 6:4; Ord 22:6, 15; 23:13, 14

D. Kristne bør kun gifte sig med kristne

Kun gifte sig „i Herren“. 1Kor 7:39; 5Mo 7:3, 4; Ne 13:26

E. Polygami ubibelsk

Oprindelig skulle manden kun have én hustru. 1Mo 2:18, 22-25

Jesus genindførte normen for kristne. Mt 19:3-9

Første kristne ikke polygame. 1Kor 7:2, 12-16; Ef 5:28-31

43. Ånd, spiritisme

A. Hvad den hellige ånd er

Guds virkekraft, ikke en person. Apg 2:2, 3, 33; Joh 14:17

Brugt ved skabelsen, Bibelens inspiration m.m. 1Mo 1:2; Ez 11:5

Avler, salver Kristi legemes lemmer. Joh 3:5-8; 2Kor 1:21, 22

Styrker, leder Guds folk i dag. Ga 5:16, 18

B. Livskraften kaldes ånd

Livsprincippet, opretholdes ved åndedrættet. Jak 2:26; Job 27:3

Gud er herre over livskraften. Zak 12:1; Præ 8:8

Menneskers og dyrs livskraft tilhører Gud. Præ 3:19-21

Ånden betros Gud med håb om opstandelse. Lu 23:46

C. Spiritisme må undgås som dæmoners værk

Guds ord forbyder. Es 8:19, 20; 3Mo 19:31; 20:6, 27

Spådomskunst er dæmonisme, fordømmes. Apg 16:16-18

Fører til undergang. Ga 5:19-21; Åb 21:8; 22:15

Astrologi forbudt. 5Mo 18:10-12; Jer 10:2