Rigtig udtale

IKKE alle kristne har mange års skoleuddannelse bag sig. Apostlene Peter og Johannes blev for eksempel omtalt som „ulærde og almindelige mennesker“. (Apg. 4:13) Uanset hvordan det forholder sig med os, er det vigtigt at vi ikke bruger forkert udtale; det ville gå ud over vores præsentation af Bibelens budskab.

Regler for udtale: Der findes ikke noget enkelt sæt af udtaleregler som gælder alle sprog. På mange sprog bruges der en alfabetskrift som den latinske (den vi bruger på dansk). Men der er andre alfabeter — for eksempel det arabiske, det kyrilliske, det græske og det hebraiske. På kinesisk bruges der ikke alfabetskrift, men skrifttegn der er sammensat af en række elementer og hver især står for et ord eller en orddel. I japansk og koreansk tekst forekommer der kinesiske tegn, men tegnene kan stå for helt andre lyde og have helt andre betydninger.

Når et sprog bruger alfabetskrift, består den korrekte udtale i at man bruger de lyde som et bogstav eller en kombination af bogstaver står for. Det er ikke så svært når udtalereglerne er konsekvente. Det er de for eksempel på græsk, spansk og zulu, men ikke på dansk. Visse bogstaver eller sammensætninger kan på dansk udtales på mere end én måde, eller de kan være stumme. Hvis den rigtige udtale af et ord er svær at huske, kan man øve sig ved at bruge ordet nogle gange i daglig tale. Vi skal trods alt ikke huske så meget som de kinesisktalende; på kinesisk er der tusinder af skrifttegn hvis udtale skal læres udenad. På visse sprog ændrer betydningen sig desuden hvis et ord udtales i en anden tone.

Når et ord har flere stavelser, skal den rigtige stavelse betones. Mange sprog har et helt regelmæssigt mønster for betoning, og hvis der er en undtagelse fra regelen, sættes der et accenttegn over den stavelse der skal betones. Også her er dansk uregelmæssigt, men vi har som regel ikke besvær med at huske den almindelige betoning af et ord. I tvivlstilfælde kan man øve sig på den rigtige udtale — så man for eksempel husker at det hedder „tunnel“ med tryk på første stavelse (ligesom „handel“) og „polak“ med tryk på sidste stavelse (ligesom „kosak“).

Fremmedord er et andet problem man kan støde på. Hvis man bruger fremmede ord og navne i sin undervisning, bør man vide hvordan de skal udtales. Du kan også møde den slags udtryk som oplæser. Da bør du ikke springe dem over, men finde den helt rigtige udtale; så er du også med til at undervise dem der hører oplæsningen. Ofte betyder det at man først må vide hvilket sprog navnet eller udtrykket stammer fra. Er du i tvivl om den rigtige udtale og betoning, må du spørge andre eller slå op i en fremmedordbog, engelskordbog eller anden ordbog.

Der er visse faldgruber man må undgå. Hvis man er overkorrekt i sin udtale, virker det affekteret eller ligefrem snobbet. Det gælder også hvis man udtaler ordene på en måde der generelt er gået af brug. Man opnår kun at tilhørerne undrer sig over talerens sprog. Man skal naturligvis ikke gå til den modsatte yderlighed og blive sjusket i sin udtale. Noget af dette er behandlet i lektionen „Artikulation“.

Hvad der er acceptabel udtale, kan variere efter hvilken del af landet man kommer fra. Ordbøger angiver måske også mere end én mulig udtale af et ord. Hvis man er tilflyttet fra et andet land, kan det være at man taler med en udpræget accent. Men hvordan det end forholder sig, vil vi som Jehovas Vidner gerne tale på en måde der er til ære for det budskab vi fremlægger, og som er let at forstå dér hvor vi forkynder. Hvis man er usikker på sin egen udtale, eller hvis dansk ikke er ens modersmål, gør man vel i at lytte til nogle der taler sproget godt, og efterligne deres udtale.

I daglig tale er det som regel bedst at holde sig til ord man er godt kendt med. Så vil udtalen normalt ikke være noget problem. Men når man læser højt, kan man godt støde på ord man ikke bruger til daglig. Jehovas Vidner læser ofte op af en tekst. Vi læser fra Bibelen når vi forkynder for andre. Nogle brødre får til opgave at oplæse paragrafferne ved studiet af Vagttårnet eller menighedsbogstudiet. Her er det vigtigt at vi læser rigtigt og ikke trækker budskabet ned på et lavere plan ved forkert udtale af nogle ord.

Er nogle af personnavnene fra Bibelen svære at udtale? Læg mærke til trykstregen, som angiver hvilken stavelse der skal betones. Det er stavelsen lige før trykstregen der skal betones. Når der for eksempel står „File΄mon“, betyder det at trykket ligger på anden stavelse („le“). (Filem. 1) I navnet „A΄kvila“ viser trykstregen at trykket ligger på første stavelse. (Apg. 18:2) Navnet „Uzzi΄ja“ skal udtales med tryk på anden stavelse. (2 Krøn. 26:1) Når navnene er citeret i vores bøger og blade, står der måske ingen trykstreg. Slå op i Ny Verden-Oversættelsen hvor navnene forekommer, eller i Indsigt i Den Hellige Skrift; dér vil du finde dem angivet med trykstreg. Hvad trykstreger angår, skal man dog huske at en del leksika og ordbøger har et andet system end vort.

Hvordan kan man arbejde på det? Når man bruger forkert udtale, er man ikke altid selv klar over det. Så hvis din skoletilsynsmand peger på noget du skal være opmærksom på, har du grund til at være taknemmelig. Når du så kender problemet, hvordan kan du da gøre fremskridt?

For det første bør du give dig tid til at rådføre dig med en ordbog når du har en oplæsningsopgave. Slå op når du møder et ord du ikke kender. Hvis du ikke er vant til at bruge en ordbog, vil du forrest i bogen kunne finde en forklaring på de symboler der anvendes. Om nødvendigt kan du få en anden til at hjælpe dig. Ordbogen vil angive hvordan ordet skal udtales, og eventuelt hvilken stavelse der har den kraftigste betoning. Visse ord skal endda udtales forskelligt i forskellig sammenhæng. Men uanset hvilket ord du har slået op, bør du øve dig i at sige det højt flere gange inden du lukker ordbogen i.

En anden måde hvorpå du kan gøre fremskridt, er ved at læse højt for en anden — en der ved hvordan ordene skal siges — og bede vedkommende om at rette dine fejl.

For det tredje kan du forbedre din udtale ved at lytte til gode talere. Her er det en god idé at benytte kassetteindspilningerne af Ny Verden-Oversættelsen og af Vagttårnet og Vågn op! Lyt til båndene, og læg specielt mærke til ord der bliver udtalt anderledes end du selv ville have gjort. Skriv disse ord ned, og øv dig på dem. Efterhånden vil du have luget ud i de forkerte udtaler. En sådan forbedring af sproget er en stor fordel.