Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • lfb historie 82 s. 192-s. 193 § 3
  • Jesus lærer sine disciple at bede

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jesus lærer sine disciple at bede
  • Min bog om Bibelen
  • Lignende materiale
  • Om bønner som Gud hører
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2009
  • Jesus lærer os at bede
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Jesus lærer os at bede
    Vi lytter til den store Lærer
  • Bøn – en gave fra Gud
    Hvad kan Bibelen lære os?
Se mere
Min bog om Bibelen
lfb historie 82 s. 192-s. 193 § 3
En farisæer beder på et sted hvor alle kan se ham, og folk stopper op og kigger på ham

HISTORIE 82

Jesus lærer sine disciple at bede

Alt det farisæerne gjorde, gjorde de for at imponere andre. Hvis det var noget godt, var det altid for at andre skulle lægge mærke til det. De bad til Gud på steder hvor der var mange mennesker, så alle kunne se dem. Farisæerne lærte lange bønner udenad og bad højt i synagoger og på gadehjørner for at andre kunne høre dem. Så folk undrede sig da Jesus sagde til dem: ‘I skal ikke bede ligesom farisæerne. De tror de kan imponere Gud med deres mange ord, men det kan de ikke. Bøn er noget der er mellem en selv og Jehova. I skal ikke sige de samme ting igen og igen, for Jehova vil gerne have at I fortæller ham hvordan I har det inderst inde.’

En dreng sidder på knæ og beder

Jesus fortsatte: ‘Sådan her skal I bede: “Vores Far i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske på jorden, ligesom den sker i himlen.”’ Jesus sagde også til dem at de hver dag skulle bede om at få mad, om at få deres synder tilgivet, og om andre personlige ting.

Jesus sagde: ‘Hold aldrig op med at bede. Bliv ved med at bede jeres Far, Jehova, om gode ting. Alle forældre ønsker at give deres børn gode ting. Hvis din søn beder om et brød, vil du så give ham en sten? Hvis han beder om en fisk, vil du så give ham en slange?’

Så forklarede Jesus hvad han mente: ‘Hvis I kan finde ud af at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil jeres Far, Jehova, så ikke give jer hellig ånd? I skal bare bede om at få den.’ Følger du Jesus’ råd? Hvilke ting beder du til Jehova om?

“Bliv ved med at bede, og I vil få; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.” – Matthæus 7:7

Spørgsmål: Hvad sagde Jesus for at lære sine disciple hvordan de skulle bede? Beder du om noget der betyder meget for dig?

Matthæus 6:2-18; 7:7-11; Lukas 11:13

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del