Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wcg kap. 3 s. 24-s. 27
  • Hun så sig ikke tilbage

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hun så sig ikke tilbage
  • Vær modig og stærk!
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gå i dybden
  • Vend det indad
  • Se det store billede
  • Lær mere
  • “Du er en kvinde med et smukt udseende”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
  • Gud kaldte hende “fyrstinde”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
  • Sara — en tiltalende troens kvinde
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
  • Sara
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
Se mere
Vær modig og stærk!
wcg kap. 3 s. 24-s. 27

3 SARA

Hun så sig ikke tilbage

Trykt udgave
Trykt udgave

SARA var gift med Abraham, som hun elskede meget højt. De boede i Ur, en travl og pulserende by i Sinear der var omgivet af enorme mure, og som lå ved bredden af den befærdede Eufratflod. I en by der var fyldt med afgudsdyrkere, skilte Abraham sig ud fra mængden. Han var nemlig en modig og trofast tjener for den eneste sande Gud, Jehova. Det var Sara også. Men en dag blev hendes mod og tro sat på prøve som aldrig før.

Abraham fortalte hende at Jehova havde talt til ham. Hvor spændende! Men budskabet i sig selv føltes sikkert som noget af en mundfuld. De skulle forlade Ur og flytte til et land langt væk. Det ville blive en lang og besværlig rejse, og de skulle bo i telte. Og det var ikke bare deres familie og venner de skulle sige farvel til. De måtte også undvære trygheden ved at bo bag tykke bymure og det komfortable ved at have fast tag over hovedet, måske en lille gårdhave og rindende vand – for ikke at tale om markedspladsen. Udfordringerne var mange. Men Sara stolede på Jehova. Hun pakkede sine ting, sagde farvel til alt det hun kendte og elskede, og tog villigt med Abraham ud i det ukendte.

Sara pressede ikke Abraham til at vende tilbage til deres trygge liv, men støttede ham i at gøre som Jehova ønskede.

Sara viste ikke bare mod den ene gang, men gennem hele sit liv. Læg mærke til hvad Paulus skriver om hende og Abraham: “Hvis de var blevet ved med at tænke på det sted de havde forladt, kunne de godt være vendt tilbage.” (Hebr. 11:15) Sara kunne have ladet tankerne kredse om alt det hun ikke havde længere, det liv hun havde i Ur, og den tryghed der var der. Men hendes tillid til Jehova gjorde hende modig, og derfor valgte hun at hun ikke ville se sig tilbage.

Sara og Abraham forlader Ur. De rider på kameler og bliver ledsaget af alle i deres store husstand.

Endelig nåede de frem til Kanaan. Men på et tidspunkt udbrød der hungersnød, og fordi der ikke var nogen stor flod hvor handlende kunne komme med varer fra nær og fjern, ligesom de havde været vant til fra Eufratfloden, var de tvunget til at flytte. Sara udnyttede dog ikke den svære situation til at presse sin mand til at tage familien med tilbage til Ur. Nej, hun støttede loyalt Abrahams beslutning om at rejse ned til Egypten.

Fordi Sara var usædvanligt smuk, frygtede Abraham at nogen kunne finde på at slå ham ihjel for at tage hende som hustru. Så Sara var nødt til at lade som om hun bare var Abrahams søster. Men da Farao hørte om hvor smuk hun var, befalede han at hun skulle tages fra Abraham og bringes til paladset. Indtil da havde Sara levet en enkel tilværelse under støvede teltduge, og nu befandt hun sig i et palads. Måske kunne livet her have virket meget trygt og behageligt i forhold til livet som nomade. Men begyndte Sara at længes efter et komfortabelt liv som det hun engang havde haft? Ville hun hellere blive hos Farao? Nej, hun viste indre styrke og var loyal over for sin mand – og Jehova reddede hende. Der gik ikke længe før hun blev genforenet med sin elskede Abraham.a

Jehova havde lovet Abraham at han ville blive stamfar til en stor nation. Sara havde imidlertid ikke fået nogen børn, og det var meget hårdt for hende. Men da hun var blevet 90 år gammel og havde boet mange år i Kanaan, velsignede Jehova hende og opfyldte hendes største ønske. Hun fik en søn! Jehova sagde at de skulle kalde drengen Isak, som betyder “latter”. Da Abraham og Sara havde fået at vide at de ville få en søn, var de nemlig blevet så glade at de var begyndt at le. Og Sara var overbevist om at andre også ville blive glade og le sammen med hende når de hørte om miraklet.

Sara levede længe nok til at se sin søn vokse op og blive en god mand. Hun var en kærlig mor der viste det mod og den styrke der skulle til for at beskytte ham og tage sig godt af ham. På intet tidspunkt i sit liv så hun sig tilbage og fokuserede på det hun havde forladt. I stedet fokuserede hun på det der lå foran hende – en fantastisk fremtid for hende og hendes familie som vil blive til virkelighed!

Læs det i Bibelen

  • 1. Mosebog 12:1-20; 15:18; 16:1, 2; 17:3-8, 15-19; 18:9-15; 20:1-17; 21:1-13

  • Apostlenes Gerninger 7:1-7

Forklar

Hvordan viste Sara mod og styrke?

Gå i dybden

  1. 1. Var det forkert af Sara at gifte sig med Abraham, når nu han var hendes halvbror? (wp17.3 12 § 5, fdn.)

  2. 2. Hvad har Sara måske måttet forlade i Ur? (wp17.3 13 § 4 – 14 § 2) A

    Et smykke lavet af ædelmetaller og farverige ædelsten.

    Foto taget med tilladelse fra British Museum

    Billede A: Et smykke fra oldtidsbyen Ur

  3. 3. Hvad viser at Abraham traf en klog beslutning da han valgte ikke at fortælle at Sara var hans hustru? (wp17.3 14 § 6 – 15 § 2)

  4. 4. Betyder det at Sara underordnede sig Abraham, at hun aldrig sagde sin mening? (g 1/08 29 § 4-5) B

    Sara taler åbent til Abraham, der ikke ser ud til at være glad for det hun siger.

    Billede B

Vend det indad

  • Sammenlign Sara med Lots hustru:

    • Hvilke ligheder var der mellem dem? (1. Mos. 12:1; 13:5-7; 19:12, 15)

    • Hvordan var de forskellige? (1. Mos. 19:17, 26; Luk. 17:28-32)

    • Hvad kan du lære af de beslutninger de traf, og hvordan det gik for dem?

  • Sara var meget smuk og havde været meget velhavende. Hvordan kan hendes gode eksempel påvirke vores syn på udseende og materielle ting? (Ordsp. 31:30; 1. Tim. 6:17-19)

  • Hvordan kan du efterligne Saras mod og styrke? C

    Collage: 1. Et ungt par ser glade ud mens de pakker deres ting og flytter ud af en lækker bylejlighed i et højhus. 2. Parret ser glade ud mens de forkynder for en landmand i et fjerntliggende distrikt.

    Billede C

Se det store billede

  • Hvad lærer beretningen dig om Jehova?

  • Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?

  • Hvad vil du gerne spørge Sara om i den nye verden?

Lær mere

Er Sara kun et godt eksempel for hustruer? Eller er der også noget mænd kan lære?

Lær af bibelske personer – Sara (6:27)

Hvad gjorde Abraham og Sara for at vise hinanden respekt?

“Hold ‘Jahs flamme’ i live” (w23.05 24-25 § 15-17)

a Noget tid senere oplevede Sara noget lignende da en konge, Abimelek, tog hende fra Abraham. Hun fulgte modigt Abrahams instruktioner, og igen reddede Jehova hende.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del