15 NOOMI OG RUTH
De stod sammen i sorgen
NOOMI kom ud for den ene hjerteskærende oplevelse efter den anden. Da der på et tidspunkt kom hungersnød i Israel, besluttede hendes mand at familien skulle flytte fra deres hjem i Betlehem og helt til Moab. Men i Moab døde Noomis mand, og hun stod tilbage med sine to sønner i et fremmed land. Senere giftede sønnerne sig med moabitiske kvinder der ikke tjente Jehova. Og omkring ti år senere skete der igen noget ubærligt: Begge hendes sønner døde. Ingen af dem havde fået børn. Så ud over at have mistet sin mand havde Noomi nu også mistet sine to sønner og ethvert håb om at få børnebørn.
I Noomis øjne var der ikke nogen grund til at blive i Moab, så hun besluttede at tage hjem til Betlehem, en rejse der måske ville tage omkring en uge. Ruth og Orpa, Noomis to svigerdøtre, tog med hende. Men Noomi kunne ikke bære tanken om at være skyld i at de skulle forlade deres hjemland og slægtninge, og måske fratage dem muligheden for at blive gift igen og få deres egen familie. Så i stedet for at tænke på sig selv sagde hun til Ruth og Orpa at de skulle tage hjem. Noomi var tydeligvis en modig og stærk kvinde der var klar til at fortsætte rejsen alene. De to svigerdøtre kunne ikke holde tårerne tilbage, men de traf hver sin beslutning. Orpa tog hjem, og Ruth blev hos sin svigermor.
Ruth sagde til Noomi: “Du må ikke bede mig om at forlade dig, ... for der hvor du går hen, vil jeg gå hen, og der hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves.” Hvor var det modigt og loyalt – ligesom Noomi ville hun også tjene Jehova.
Ruth og Noomi havde mistet alt og var i dyb sorg. Hvor kunne de finde trøst?
Ruth tog altså med Noomi til Israel og forlod på den måde sin familie, sin kultur og de moabitiske guder hun havde tilbedt. Da de ankom til Betlehem, gik det ikke ubemærket hen, og nogle af kvinderne i byen var chokerede over hvor meget Noomi havde forandret sig i årenes løb. Det fik Noomi til at beklage sig og sige at Jehova havde taget alt fra hende, og at hun nu stod bitter og tomhændet tilbage. De ord kan godt have såret Ruth, der havde opgivet så meget for at støtte sin svigermor. Men der står ikke noget i Bibelen om at hun blev vred eller tog det personligt. Der står bare at hun gik i gang med at arbejde for at forsørge sig selv og Noomi ved at samle aks på markerne i nærheden.
En rig jordejer ved navn Boaz, som var søn af Rahab og tjente Jehova trofast, lagde mærke til hvor flittigt Ruth arbejdede ude på marken. Han forhørte sig om hvem hun var, og fik at vide at hun arbejdede hårdt for at tage sig af sin svigermor. Han roste Ruth fordi hun viste tillid til at Jehova ville sørge for hende og Noomi og beskytte dem. Og for at hjælpe hende sikrede han sig også at de mandlige høstfolk ikke generede hende.
Da Noomi den aften hørte hvor venlig Boaz havde været over for Ruth, blev hun meget begejstret. Måske kunne Ruth blive gift med Boaz? I Israel var der en særlig ordning for unge enker som Ruth. Når en kvinde blev enke, skulle en af hendes afdøde mands slægtninge ifølge Jehovas Lov gifte sig med hende. På den måde kunne hun måske få en søn som kunne føre hendes afdøde mands slægt og arv videre. (5. Mos. 25:5, 6) Efter noget tid forklarede Noomi Ruth at Boaz var sådan en slægtning, og fortalte hende hvad hun skulle gøre.
Selvom det hele sikkert har lydt lidt mærkeligt og måske endda skræmmende i Ruths ører, gik hun med til det. Sent om aftenen gik hun ud til tærskepladsen, hvor der som regel lå nogle mænd og sov ved de bunker af korn de havde høstet. Blandt dem var Boaz. Hun listede hen til ham, løftede kappen af hans fødder og lagde sig der. Da han vågnede, mindede hun ham ydmygt om den ordning der var i Jehovas Lov, og den særlige mulighed han havde for at hjælpe hende og hendes familie ved at gifte sig med hende. Boaz, der var venlig og omsorgsfuld, har sikkert kunnet mærke at Ruth var nervøs. Dybt imponeret over hendes mod og hendes loyale kærlighed til Jehova og hendes familie lovede han at finde ud af om det hun ønskede, kunne lade sig gøre.
Næste dag gik Boaz hen til de ældste i Betlehem og undersøgte sagen. Det endte med at han giftede sig med Ruth. Med tiden fik de også en søn. Hvor må det have været en stor glæde for dem! Og det må også have været en stor glæde for Noomi, der helt sikkert elskede sit lille barnebarn, Obed, højt. Obed blev stamfar til kong David og mange hundrede år senere også til den lovede Messias. (Matt. 1:5, 6, 16) Jehova velsignede i den grad Ruth og Noomi for deres mod og styrke.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Noomi og Ruth mod og styrke?
Gå i dybden
1. I Israel måtte de fattige tage de afgrøder som høstfolkene enten bevidst eller ubevidst havde efterladt på marken. Hvorfor var det en bemærkelsesværdig ordning? (ia 39 § 23, fdn.) A
Billede A
Billede A
2. Hvordan ved vi at Ruth ikke havde upassende motiver da hun henvendte sig til Boaz sent om aftenen? (ia 47 § 17-18)
3. Hvad lærer det os at Boaz kaldte Ruth “datter”? (Ruth 2:8; w16.11 3)
4. Hvordan viste Boaz uselviskhed da han, i modsætning til manden der blev kaldt NN, valgte at gifte sig med Ruth? (w23.03 14) B
Billede B
Vend det indad
Ruth arbejdede flittigt og havde en taknemmelig indstilling. Hvordan kan hendes eksempel hjælpe os hvis vi har det svært økonomisk? C
Billede C
Ruth hjalp Noomi i en meget svær periode i hendes liv. Hvad lærer vi af Noomi i forhold til det at tage imod hjælp fra andre? Hvad kan vi lære af Ruth om det at opmuntre og trøste andre?
Hvordan kan du ellers efterligne Noomi og Ruths mod og styrke?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad vil du gerne spørge Noomi og Ruth om i den nye verden?
Lær mere
Hvad kan Ruths Bog lære os om loyal kærlighed?
“Bliv ved med at vise hinanden loyal kærlighed” (w21.11 8-13)
Gør beretningen levende ved hjælp af den her tegneserie.