22 JONATAN
Loyalitet der krævede stort mod
TO MODIGE, bevæbnede mænd klatrede hurtigt op ad en stejl klippeskråning. De skulle til at angribe en hel garnison af filistrenes soldater. Forrest var Jonatan, der var søn af Israels første konge, Saul. I hælene på Jonatan fulgte hans våbendrager, der helt sikkert følte sig kampklar på grund af Jonatans ord: “Der er ikke noget der kan hindre Jehova i at frelse, lige meget om vi er mange eller få.” Det levede Jehova op til. De to mænd slog omkring 20 soldater ihjel! Og deres mod banede vejen for en endnu større sejr for Guds folk.
Beretningen viser at Jonatan var en meget modig mand. Men det var ikke en egenskab han bare viste den ene gang – han var modig gennem hele sit liv. Han var også helt igennem loyal, og loyalitet kræver ofte at man er modig. Jonatan var loyal over for sin far, Saul, men med tiden blev Saul ond og ulydig mod Jehova. Så Jonatan havde virkelig brug for mod for at blive ved med først og fremmest at være loyal mod Jehova.
Mange år senere, da Jonatan måske var omkring 50 år gammel, blev han gode venner med David. Den unge mand David havde lige dræbt filisterkæmpen Goliat, og Saul og hele folket hyldede uden tvivl David for det. Hvad syntes Jonatan om det? Blev han misundelig? Nej, tværtimod. Han gav David sit kampudstyr, deriblandt sin bue. Det var en meget smuk gave, for det lader til at Jonatan var en dygtig og erfaren bueskytte, så hans bue må have betydet meget for ham. På trods af de måske 30 år der var mellem Jonatan og David, indgik de en slags venskabspagt, en bindende aftale, som ingen af dem nogensinde brød.
Jonatan stod over for et vigtigt valg – skulle han være loyal mod Jehova eller mod sin far?
Saul elskede også David – i hvert fald til at begynde med. Der gik dog ikke længe før hans kærlighed blegnede og han blev dybt jaloux og begyndte at hade David. Arrogant som han var, forventede han at Jonatan stillede sig på hans side. Men Jonatan forblev Davids loyale ven, også selvom Jehova jo havde valgt David til at være Israels næste konge i stedet for ham. Da Saul sagde at han havde planer om at slå David ihjel, stod Jonatan op for sin ven, noget der i den grad krævede mod. Selvom Saul ikke var helt ung længere, var han nemlig stadig en dygtig kriger. På et tidspunkt hvor Jonatan forsvarede David, kastede Saul i raseri et spyd efter ham. Tænk engang: Han prøvede at slå sin egen søn ihjel! Heldigvis ramte han forbi, men Jonatan blev dybt såret over episoden. Loyalt gik han til sin ven David og fortalte ham om Sauls onde planer. Derudover bad Jonatan David om at tage sig af hans familie hvis der nu skulle ske ham noget.
Saul tvang David på flugt. Han brugte endda sin hær i jagten på David, som derfor måtte flygte fra det ene skjulested til det andet. Var Jonatan med til at forfølge David? Det nævner Bibelen ikke noget om, men det virker meget usandsynligt. På et tidspunkt da Jonatan fandt ud af hvor David gemte sig, tog han ud til sin gode ven. Hvorfor? Bibelen siger at Jonatan “hjalp ham til at hente styrke hos Jehova”. Han sagde til David: “Du skal ikke være bange, for min far, Saul, vil ikke finde dig. Du vil blive konge over Israel, og jeg vil være næst efter dig.” De to gode venner tog så afsked. Det var sidste gang de så hinanden.
Ikke længe efter det kæmpede Jonatan loyalt ved sin fars side imod den egentlige fjende, en hær af filistre. Men på det tidspunkt havde Saul helt forladt Jehova. Han var blevet frafalden og var endda begyndt at beskæftige sig med det okkulte. Så Jehova kunne ikke længere velsigne Saul. Kongen blev hårdt såret i kamp og tog livet af sig selv. Tre af hans sønner, deriblandt Jonatan, døde i krigen den dag.
David var i dyb sorg, og han skrev en sørgesang for at sætte ord på sin kærlighed til sin elskede ven. Han kaldte den “Buen”, måske til minde om den smukke gave Jonatan havde givet ham flere år tidligere. “Jeg sørger over dig, min bror Jonatan, jeg holdt meget af dig,” skrev David. Efter at han var blevet konge, undersøgte han hvem af Jonatans børn der stadig var i live, og han fandt Mefiboshet, der havde forkrøblede fødder. David sørgede for at han kom til at bo i nærheden af Jerusalem, og han tog sig godt af ham fra da af. Han indfriede altså loyalt det løfte han havde givet Jonatan om at tage sig af hans familie.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste Jonatan mod og styrke?
Gå i dybden
1. Hvem var filistrene? (w95 1/2 31)
2. Hvordan er ordet “pim” med til at bekræfte at beretningen er sand? (1. Sam. 13:21; w05 15/3 29) A
Billede A: Et pim-stenlod
3. Hvad har måske gjort det vanskeligt at krydse bjergpasset ved Mikmas? Hvad kan have været en fordel for Jonatan? (it “Mikmas” § 4) B
Todd Bolen/BiblePlaces.com
Billede B: Måske bjergpasset ved Mikmas
Billede B: Muligvis passet ved Mikmas
Todd Bolen/BiblePlaces.com
4. Hvor langt gik David for at holde sit løfte om at tage sig af Jonatans familie? (it “Mefibosjet” nr. 2 § 1)
Vend det indad
Jonatan skulle vælge om han ville være loyal mod Jehova eller mod sin far, Saul. Hvordan kunne vores loyalitet blive prøvet på lignende måde? C
Billede C
Hvad lærer beretningen om Jonatan og David dig om ...
venskab?
ydmyghed?
loyalitet?
Hvordan kan du ellers efterligne Jonatans mod og styrke?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad vil du gerne spørge Jonatan om i den nye verden?
Lær mere
Hvorfor var der et stærkt bånd mellem Jonatan og David, og hvordan kan vi få stærke venskaber i dag?
“Bliv ved med at vise hinanden inderlig omsorg” (w21.01 20-25)
Hjælp dine børn til at se hvad de kan lære af Jonatans liv.