25 DAVID
Han lyttede til sin samvittighed
DAVID flygtede for sit liv. Engang havde han været Sauls betroede våbendrager og succesfulde hærfører, men nu var han på flugt fra den selv samme mand. Tænk engang: Israels næste konge var nødt til, sammen med sine 600 mand, at vandre rundt i ørkenen og kæmpe for at overleve.
Saul havde vendt sig væk fra Jehova og var blevet ondskabsfuld. Han var blevet fuldstændigt opslugt af misundelse, og i raseri prøvede han flere gange at slå David ihjel. På et tidspunkt havde David muligheden for at slå Saul ihjel, men gjorde det ikke. I stedet for at være taknemmelig blev Saul ved med at forfølge David. David gemte sig i ørkenen, tæt på en by der hed Zif. Men mændene i den by afslørede det for Saul. Det var anden gang de forrådte David på den måde. Den blodtørstige Saul satte straks efter David.
David hørte at Saul var i ørkenen, så han sendte nogle mænd ud for at få det bekræftet. Det viste sig at Saul havde 3.000 mand med sig. Hvad skulle David gøre? Han gik ikke i panik. Faktisk var det omkring den tid han skrev: “Se! Gud er min hjælper; Jehova er med dem der støtter mig.” (Sl. 54:4, se også overskriften). Så David besluttede sig for at gå ind i Sauls lejr midt om natten, og han spurgte to af sine mænd: “Hvem går med mig?”
Abishaj, Davids nevø, meldte sig. Han var en frygtløs men til tider lidt for brutal kriger. De to sneg sig ind i Sauls lejr og så at soldaterne lå og sov. Faktisk havde Jehova sørget for at alle i lejren sov tungt. Pludselig fik David og Abishaj øje på kong Saul, der lå dér – fuldstændigt ubevogtet – med sit spyd stukket ned i jorden lige ved siden af sit hoved.
Hvad ville David gøre? Det ville være så nemt at slå Saul ihjel. Så kunne David endelig slippe for at leve som flygtning og endda vende tilbage til Jerusalem og blive konge. Abishaj kunne slet ikke forstå hvorfor David tøvede. Han hviskede: “I dag har Gud overgivet din fjende til dig. Lad mig nu spidde ham til jorden med spyddet. Én gang er nok, jeg behøver ikke at gøre det to gange.”
David tænkte tilbage på engang han havde stået i en lignende situation. I En-Gedis ørken havde han pludselig befundet sig i samme hule som Saul. Saul havde ikke set ham, så det ville have været nemt for David at slå ham ihjel. Men han gjorde det ikke. Han havde kun skåret en lille flig af Sauls overklædning. Men selv det havde plaget Davids samvittighed. Han var blevet skuffet over sig selv og følte at han havde behandlet Jehovas salvede konge respektløst.
Men her i Sauls telt kan det ikke have været let for David at afvise Abishajs forslag. Abishaj levede jo også som flygtning, og alle Davids mænd længtes helt sikkert efter at slippe for Sauls tyranni. David var dog fast besluttet på ikke at tage hævn. Han forklarede sin overivrige makker hvorfor og bad ham om at være tålmodig. Han sagde også til ham angående Saul: “Enten vil Jehova selv slå ham, eller også vil han dø som alle andre, eller også vil han miste livet i krig.” Og så sagde han beslutsomt: “Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at løfte min hånd mod Jehovas salvede!”
David fik muligheden for at gøre det af med en magtfuld fjende. Men hvad sagde hans samvittighed?
David var sikker på at Jehova nok skulle straffe Saul for de onde ting han gjorde, når tiden var inde til det. I den salme som blev nævnt tidligere, sagde han om Jehova: “Han vil lade mine fjender få deres egen ondskab at føle.” (Sl. 54:5) Derfor forlod David og Abishaj Sauls lejr og gik op til et højt sted i nærheden. Og så råbte David til Saul og hans soldater. Han skældte soldaterne ud fordi de ikke havde beskyttet kongen, og sagde til Saul at han spildte sin tid ved at forfølge ham. Han var jo bare “en enkelt loppe” der ikke var nogen trussel for kongen. Saul blev flov og sagde: “Jeg har opført mig tåbeligt og begået en forfærdelig fejl.”
Ændrede Saul sin måde at være på? Nej, og David var klog nok til ikke at forvente at det ville ske. Men han fortrød aldrig at han havde lyttet til sin samvittighed og vist mod og styrke ved at gøre det han vidste var rigtigt. Med tiden velsignede Jehova sin modige og trofaste tjener David på måder han aldrig kunne have forestillet sig.
Læs det i Bibelen
Forklar
Hvordan viste David mod og styrke på det her tidspunkt i sit liv?
Gå i dybden
1. Hvad viser at Abishaj, selvom han var impulsiv og temperamentsfuld, var en loyal tjener for Jehova og en god støtte for David? (it “Abisjaj” § 3-5)
2. Hvorfor sammenlignede David sig selv med “en agerhøne i bjergene”? (1. Sam. 26:20; it “Agerhøne” § 4) A
Ekaterina Kolomeets/stock.adobe.com
Billede A
3. Hvorfor havde David brug for tålmodighed? (w17.08 6-7 § 14-15)
4. Hvordan viste David at han blev ved med at være en beskeden og ydmyg mand? (w21.09 10 § 8) B
Billede B
Vend det indad
Selvom Saul begik mange fejl, blev David ved med at vise respekt for hans myndighed. Hvordan kan vi efterligne David over for ...
vores forældre? C
Billede C
myndighederne? D
Billede D
de ældste? E
Billede E
David var modig og stærk og gjorde det han vidste var rigtigt. I hvilke situationer kan det kræve mod af os at lytte til vores samvittighed?
Hvordan kan du ellers efterligne det mod David viste på det her tidspunkt i sit liv?
Se det store billede
Hvad lærer beretningen dig om Jehova?
Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?
Hvad kunne du tænke dig at vide om den her del af Davids liv som du kunne spørge ham om i den nye verden?
Lær mere
Se en spændende video om beretningen.
Saul udviklede sig fra at være meget ydmyg til at være meget stolt. Hvad kan børn lære af ham?