Hun viste fuld tillid i en desperat situation

HUN følte sig sikkert helt usynlig. Var der nogen der så hvad hun kæmpede med? Var der overhovedet nogen der bekymrede sig om hende? Hendes mand var død, og hun havde et barn at tage sig af. I Israel var der en kærlig ordning for enker og faderløse børn, men hun var ikke israelit. Hun boede i Sarepta, en by der lå i sidoniernes område. Kongen dér hed Etbaal og havde åbenbart været præst for gudinden Astarte, og det var en religion der var virkelig modbydelig i Jehovas øjne. Landet var præget af ondskab, og folk kæmpede for at overleve tørken og hungersnøden. Så hvilket håb var der for en fattig enke og hendes lille søn?

Hun gjorde alt hvad hun kunne, for at skaffe mad så hun og hendes søn kunne overleve. Men hver dag var en kamp, og tingene blev bare værre og værre. Hun troede at deres næste måltid ville blive det sidste.

Men hvad hun ikke vidste, var at Jehova så hendes situation og havde medfølelse med hende. Hun skilte sig nemlig ud. Næsten 1.000 år senere fremhævede Jesus hende som et godt eksempel i modsætning til dem i Israel der havde vendt Jehova ryggen. På en eller anden måde må hun altså have hørt om Jehova, Israels Gud. Måske var hun blevet rørt af den måde han tog sig af sit folk på. Uanset hvad troede hun på ham. Det havde Jehova lagt mærke til selvom hun boede i et fremmed land, og derfor ville han gøre noget helt fantastisk for hende.

Jehova bad sin profet Elias om at rejse nordpå for at finde hende og blive der under tørken. Da profeten nåede til Sarepta, så han en kvinde der samlede brænde. Han bad hende om en tjeneste: “Vær så venlig at hente mig lidt vand i et bæger så jeg kan drikke.” Enken havde aldrig set Elias før, men alligevel gik hun “hen for at hente det”. Måske kunne hun regne ud at han var sendt af Jehova, fordi han var klædt som en profet, og fordi han talte så venligt til hende. Elias må have spekuleret over om hun var den enke som han var blevet sendt for at besøge. Han bad også om en anden ting: “Tag også et stykke brød med til mig.”

Nu åbnede enken op og fortalte Elias om sin svære situation. “Så sandt Jehova din Gud lever,” begyndte hun og viste på den måde at hun troede på den sande Gud, “den levende Gud”. (Jer. 10:10) Hun forklarede Elias at hun ikke havde noget brød, at hun kun havde en håndfuld mel i en stor krukke og en smule olie i en lille krukke. Hun havde tænkt sig at lave et bål for at tilberede et sidste måltid til sig selv og sin søn. “Når vi har spist,” sagde hun, “lægger vi os til at dø.”

Så sagde Elias noget der må have virket meget overraskende: “Du skal ikke være bange.” Hvordan kunne hun ikke være bange når hun var sikker på at hun skulle se sin søn dø af sult? Alligevel lyttede hun til hvad Elias havde at sige. Han forklarede hende at han havde et løfte til hende fra Jehova. Hvis hun lavede et lille brød til profeten, ville Jehova belønne hende for det. Han ville sørge for at hun ikke løb tør for mel og olie så længe tørken varede!

Man må virkelig sige at enkens tro blev sat på prøve. Var hun villig til at ofre den sidste smule mad hun havde, for at Jehovas profet kunne få noget at spise? Hun vidste uden tvivl at Jehova havde udført imponerende mirakler for sit folk, så selvfølgelig kunne han også sørge for mad til en fattig enke og hendes søn. Men det var stadig en beslutning der ville kræve stor tro af hende. Hvad ville hun gøre? Vi læser: “Hun gjorde som Elias havde sagt.”

Jehova belønnede enkens mod og tro. På mirakuløs vis blev hendes krukker ved med at være fyldt med mel og olie så den lille familie og Elias havde det de skulle bruge under hele tørken. Jehova gjorde også noget for hende der var endnu mere fantastisk. På et tidspunkt blev enkens søn syg og døde, men Jehova brugte Elias til at oprejse drengen. Det er den første opstandelse der bliver nævnt i Bibelen. Hvor må det mirakel have styrket enkens tro og mod – og millioner er blevet styrket af at tænke på den beretning og på enkens eksempel lige siden.

Læs det i Bibelen

• 1. Kongebog 17:8-24

• Lukas 4:25, 26

Forklar

Hvordan viste enken fra Sarepta mod og styrke?

Gå i dybden

1. 1. Hvordan var sidoniernes religion, og hvordan blev israelitterne påvirket af den? (it “Zidon” § 6) A

   Dit svar

   

   Penta Springs Limited/Alamy Stock Photo

2. 2. Hvilken relation havde Etbaal til kong Akab? (it “Etba’al”)

   Dit svar

3. 3. Det fønikiske folk, deriblandt sidonierne, tilbad gudinden Astarte. Hvilke traditioner fra deres tilbedelse eksisterer stadig i dag? (g93 22/11 12 § 4 – 13 § 2)

   Dit svar

4. 4. Da enkens søn døde, spurgte hun Elias: “Er du kommet for at minde mig om min synd og slå min søn ihjel?” Hvad kan have fået hende til at sige sådan? (1. Kong. 17:18; w14 15/2 15 § 4-5) B

   Dit svar

   

Vend det indad

• Jehova lagde mærke til enken selvom hun boede i et område hvor man tilbad Baal. Hvad lærer det dig om Jehova, og hvordan kan du efterligne hans syn på mennesker i dit distrikt? (Ap.G. 10:35)

  Dit svar

• Hvad kan man lære af enken fra Sarepta hvis man har det svært økonomisk? C

  Dit svar

  

• Hvordan kan du ellers efterligne enkens mod og styrke?

  Dit svar

Se det store billede

• Hvad lærer beretningen dig om Jehova?

  Dit svar

• Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?

  Dit svar

• Hvad vil du gerne spørge enken fra Sarepta om i den nye verden?

  Dit svar

Lær mere

Hvordan kan vi, ligesom enken fra Sarepta, vise at vores venskab med Jehova er vigtigere for os end materielle ting?

“Guds godkendelse fører til evigt liv” (w11 15/2 13-17)

Lægger Jehova mærke til alt det vi gør for ham på grund af vores tro – også de helt små ting?

“Lægger Jehova mærke til det du gør?” (w03 1/5 28-31)