Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • it-1 “Ezekiels Bog”
  • Ezekiels Bog

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Ezekiels Bog
  • Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Lignende materiale
  • Bibelens 26. bog — Ezekiels Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Ezekiel
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hovedpunkter fra Ezekiels Bog — 1. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Hovedpunkter fra Ezekiels Bog — 2. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
Se mere
Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
it-1 “Ezekiels Bog”

EZEKIELS BOG

Profeten Ezekiel, søn af præsten Buzi, har skrevet denne bemærkelsesværdige bog som bærer hans navn. Han har antagelig fuldført bogen i Babylonien omkring år 591 f.v.t. Den omspænder en periode på hen ved 22 år, fra 613 til ca. 591 f.v.t. — Ez 1:1-3; 29:17.

Ezekiels Bog er kendetegnet af syner, sammenligninger og allegorier eller lignelser. Billedhandlinger er et andet særligt kendetegn. Gud gav for eksempel Ezekiel besked på at han som et tegn for Israel skulle indridse en tegning af Jerusalem i en teglsten og derefter opføre en miniaturebelejring af byen. (Ez 4:1-17) En anden billedhandling bestod i at forene to stykker træ der symboliserede Israels to huse. (37:15-23) En anden igen bestod i at Ezekiel brød hul i en mur og drog ud med sin oppakning, hvilket skildrede at Jerusalems indbyggere ville blive ført i landflygtighed. (12:3-13) En af bogens træffende allegorier er lignelsen om Ohola og Oholiba. (Kap. 23) Endnu et bemærkelsesværdigt træk ved Ezekiels Bog er den nøjagtighed og omhu hvormed Ezekiel daterede sine profetier. Han anførte ikke blot året hvori kong Jojakin blev ført i landflygtighed, men også måneden og dagen. — 1:1, 2; 29:1; 30:20; 31:1; 32:1; 40:1.

Ægthed. Bogens ægthed fremgår af dens opfyldte profetier. (Eksempler kan findes i artiklerne AMMONITTER; EDOM, EDOMITTER; TYRUS.) Hertil føjer arkæologien sit vidnesbyrd. Den ansete amerikanske arkæolog W. F. Albright skriver: „Arkæologiske data har . . . ud over enhver tvivl fastslået at Jeremias’, Ezekiels, Ezras og Nehemias’ bøger virkelig er originale; de har bekræftet det traditionelle billede af begivenhederne samt deres rækkefølge.“ — The Bible After Twenty Years of Archeology (1932-1952), 1954, s. 547.

At bogen er ægte, underbygges også af harmonien mellem den og Bibelens øvrige bøger. Selv om ingen af de kristne bibelskribenter direkte citerer fra eller henviser til Ezekiels Bog, er der en slående lighed mellem de udtryk den anvender, og dem vi finder i De Kristne Græske Skrifter. Ezekiel og Jesus taler begge om et frisk træ der udtørres. (Ez 17:24; Lu 23:31) De omtaler også begge en dom hvor mennesker sammenlignes med får og bukke eller geder. (Ez 34:17; Mt 25:32, 33) I Åbenbaringen anvendes mange billeder og udtryk som også findes hos Ezekiel. — Sml. Ez 1:28 med Åb 4:3; Ez 10:3, 4 med Åb 15:8; Ez 12:25 med Åb 10:6; Ez 37:10 med Åb 11:11.

Det er værd at bemærke at der blandt de græske Chester Beatty-papyrushåndskrifter til Bibelen findes en kodeks der foruden andre bibeldele også indeholder Ezekiels, Daniels og Esters bøger. Denne ene kodeks, der ser ud til oprindelig at have bestået af 118 blade, er skrevet af to afskrivere, sandsynligvis i første halvdel af det 3. århundrede, og vidner om at Ezekiels Bog i alt væsentligt er blevet nøjagtigt overleveret.

Eftersom Jeremias og Ezekiel virkede på samme tid, har deres profetier mange ting tilfælles. (Sml. Ez 18:2 med Jer 31:29; Ez 24:3 med Jer 1:13; Ez 34:2 med Jer 23:1.) Også mellem Ezekiel og Daniel, der var samtidige, er der lighedspunkter. Ezekiel profeterede, bundet med reb, om Juda rige, og ordene „en dag for et år“ viste at hver dag i profetien svarede til et år i opfyldelsen. (Ez 4:4-8) Daniel talte i en profeti om Riget som en træstub der var bundet, og angav hvor lang tid der ville gå før båndene blev fjernet. (Da 4:23) En anden af Daniels tidsprofetier drejede sig om de 70 uger i forbindelse med Messias’ komme. Også i denne profeti står en dag for et år i opfyldelsen. — Da 9:24-27.

Hvordan stoffet er ordnet. De fleste af Ezekiels profetier og syner er ordnet både kronologisk og efter emner. Versene 17-20 i kapitel 29 passer ikke ind i den kronologiske sammenhæng (jf. Ez 29:1; 30:20), men emnemæssigt passer de ind her i profetien mod Ægypten. Indtil den tiende måned i det niende år efter at de første var ført i landflygtighed, drejede Ezekiels profetier sig hovedsagelig om Jerusalems fuldstændige fald og ødelæggelse, og der tales kun nu og da om genoprettelsen. Dette er hovedindholdet af de første 24 kapitler. Under Jerusalems belejring gik profeten over til hovedsagelig at forkynde ve over de hedenske nationer som Jehova forudså ville fryde sig over Jerusalems fald. Efter nyheden om at Jerusalem var faldet, forkyndte profeten det herlige budskab om genoprettelsen, som er hovedtemaet i resten af bogen. — 33:20, 21.

Ezekiels Bog viser at Babylons falske religion, specielt dyrkelsen af den babyloniske gud Tammuz, endog var nået ind på Jehovas tempels enemærker. (Ez 8:13, 14) Foruden at denne afskyelige afgudsdyrkelse blev udøvet i selve Jehovas tempel, havde de frafaldne jøder fyldt Judas land med vold. Det kan derfor ikke overraske at Ezekiel i et syn hørte Jehova hidkalde sine domsfuldbyrdere, udrustet med slagvåben, og så dem tage opstilling ved alteret i templets indre forgård, hvorefter de fik befaling til at gå midt igennem det utro Jerusalem og dræbe enhver der ikke var mærket som en tilbeder af Jehova: „Gamle mænd, unge mænd og jomfruer og små børn og kvinder skal I dræbe, så de udryddes. Men ingen mand på hvem mærket er, må I komme nær, og begynd ved min helligdom.“ (9:6) Ezekiel beretter at Jehovas domsfuldbyrdere begyndte med at dræbe de 70 ældste der tilbad afgudsbilleder som var indristet på muren i et kammer i den indre forgård. Alle de kvinder der sad ved porten og græd over den babyloniske gud Tammuz, og de soldyrkende frafaldne i templets forhal blev også dræbt. (8:7–9:8) Ezekiels syn var blot en forsmag på hvordan det ville gå Jerusalem når Jehova ved hjælp af sin domsfuldbyrder kong Nebukadnezar (Nebukadrezar) og hans hære lod byen drikke bægeret med Hans forbitrelses vin. — Jer 25:9, 15-18.

Ezekiels genoprettelsesprofetier må have trøstet de landflygtige jøder. I sin landflygtigheds 25. år (593 f.v.t.) fik Ezekiel det bemærkelsesværdige syn af et nyt tempel, hvis plan kom fra Gud selv, og af en tilgrænsende by med navnet Jehova-Sjamma, der betyder „Jehova er der“. (Ez 40:1–48:35) I det afgudsdyrkende Babylon styrkede dette de angrende jøders håb om igen at komme til at dyrke den sande Gud, Jehova, i hans tempel.

Ezekiels profeti fremhæver Bibelens tema, hævdelsen af Jehovas suverænitet og helligelsen af hans navn ved det messianske rige. Den viser at Gud ikke havde brudt sin pagt med David om et rige selv om han tillod at Davids trone længe ville stå tom. Riget ville en dag blive givet til den der havde retten til det. Ezekiel knyttede således, ligesom Daniel, jødernes håb til Messias. (Ez 21:27; 37:22, 24, 25) Over 60 gange lod Jehova Ezekiel sige at folk skulle ’vide at han var Jehova’. Ezekiel ophøjede desuden Guds navn, idet han 217 gange brugte udtrykket „den suveræne Herre Jehova“. — Ez 2:4, fdn.

[Ramme på side 522]

HOVEDPUNKTER I EZEKIELS BOG

Profetier om Jerusalems ødelæggelse ved babyloniernes hånd og om genrejsningen af en trofast rest. Et centralt tema er at folk „skal vide at jeg er Jehova“

Skrevet i Babylon — størstedelen i løbet af de seks år før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., og en mindre del så sent som omkring år 591 f.v.t.

Jehova bemyndiger Ezekiel (der på det tidspunkt befinder sig i landflygtighed i Babylonien) til at tjene som vægter (1:1–3:27)

Ezekiel får et ærefrygtindgydende syn af Jehovas herlighed og af keruber der har fire ansigter og er ledsaget af hjul med fælge fulde af øjne

Bærer et stort ansvar som vægter

Profetiske advarsler til det utro Juda og Jerusalem (4:1–24:27)

Ezekiel får besked på at skildre Jerusalems kommende belejring ved at ligge foran en teglsten hvorpå der er indridset en tegning af byen Jerusalem, i 390 dage på venstre side og i 40 dage på højre side, mens han lever af små mængder føde og vand

Landet, deriblandt de steder hvor der er blevet dyrket afguder, skal lægges øde; de utro vil gå til grunde, og kun en rest vil overleve; hverken guld eller sølv kan udfri de utro

Eftersom der øves afgudsdyrkelse på tempelområdet, vil Jehova lade sin forbitrelse komme til udtryk, han vil ikke vise medlidenhed. Kun de der er blevet mærket af manden klædt i linned, vil blive skånet

Kong Zedekias’ og folkets flugt skildres ved at Ezekiel bringer en oppakning ud gennem et hul han har brudt i en mur

Jehovas dom over falske profeter og profetinder

Gåden om ørnen og vintræet viser hvilke ulykkelige følger det får at folket vender sig til Ægypten efter hjælp

Den enkelte vil blive dømt for sine egne handlinger og ikke, som det fejlagtigt påstås, for sine fædres synder

Den ugudelige Zedekias’ krone vil blive fjernet, og kongedømmet i Davids slægtslinje vil ophøre indtil Han kommer som har den juridiske ret til det

De utro byer Samaria og Jerusalem skildres som to skøger, Ohola og Oholiba; Jerusalem vil blive behandlet uden skånsel af sine tidligere elskere

Det belejrede Jerusalem sammenlignes med en ophedet gryde, og indbyggerne med kødet i den

Profetier mod omboende folkeslag. Jehova forudser at nogle af dem vil fryde sig over Jerusalems fald (25:1–32:32)

Ammon, Moab, Edom og Filisterlandet skal lægges øde

Tyrus vil blive belejret af Nebukadnezar og vil senere blive et øde sted. Dets ødelæggelse sammenlignes med et smukt skib der sænkes med sin last. Tyrus’ herskerslægt skal gå til grunde som følge af hovmod og forræderi

Ægypten vil blive lagt øde af Nebukadnezar, der som løn for at have fuldbyrdet Guds dom over Tyrus får lov at udplyndre Ægyptens land. Farao og hans folk sammenlignes med en ceder der vil blive hugget om

Profetier om Guds folks udfrielse og genrejsning (33:1–48:35)

Jehova vil igen samle sit folk, sine får, og oprejse sin tjener David som hyrde for dem

Mens Edom vil blive lagt øde, vil Israels land blomstre som Edens have

Som landflygtige i Babylon er israelitterne som tørre, livløse knogler, men de vil igen blive levende

To stykker træ, hvoraf det ene skildrer Josef og det andet Juda, sættes sammen som et billede på at det landflygtige folk vil blive ført sammen og gjort til ét under Guds tjener David

Jehovas genrejste folk vil blive angrebet af Gog, men Jehova lover at beskytte det og tilintetgøre Gogs horder

Ezekiel får et syn af et tempel der beskrives udførligt; en flod strømmer fra templet til Det Døde Hav, hvis vand bliver sundt, og man begynder at fiske ved dets kyster. Træerne langs flodens bredder bærer spiselig frugt og løv der er til lægedom

Landet deles i arvelodder, og byen der kaldes „Jehova er der“, beskrives

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del